Debat

Institut for Menneskerettigheder: Digitale strategier overser borgerens rettigheder

DEBAT: Herhjemme har vi haft digitaliseringsstrategier de seneste 20 år, men ingen af strategierne har fokuseret på, hvordan teknologien skal bruges til at sikre og styrke borgernes grundlæggende rettigheder, skriver Rikke Frank Jørgensen og Marya Akhtar.

Der er et stigende marked for at kunne forudsige
borgerens adfærd drevet af techvirksomheders og staters fælles ønske om øget
digitalisering, skriver Rikke Frank Jørgensen og Marya Akhtar. — Der er et stigende marked for at kunne forudsige borgerens adfærd drevet af techvirksomheders og staters fælles ønske om øget digitalisering, skriver Rikke Frank Jørgensen og Marya Akhtar.Foto: colourbox.com

9. december 2020 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rikke Frank Jørgensen og Marya Akhtar
Hhv. seniorforsker og specialkonsulent, Institut for Menneskerettigheder

Den britiske tænketank Privacy International har netop udgivet en rapport om det stigende samarbejde mellem techvirksomheder og regeringer.

Med udgangspunkt i Storbritannien beskriver rapporten, hvordan covid-19-krisen har medført et øget pres på myndighedernes udbetaling af velfærdsydelser, og at techvirksomheder i stigende grad leverer de løsninger, der bruges til at effektivere velfærdsstaten og sikrer en stadig mere digital kontrol af borgeren.

Staten vil have data om borgerne
Mens der i de senere år har været meget debat om den såkaldte ”overvågningskapitalisme”, hvor techvirksomhederne har udviklet stadig mere avancerede måder at forudsige borgerens behov, adfærd og profil ud fra vores færden på internettet, har der ikke været samme fokus på den offentlige sektor.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

Her er der imidlertid også et stigende marked for at kunne forudsige borgerens adfærd drevet af techvirksomheders og staters fælles ønske om øget digitalisering.

Købere af nye løsninger er ikke længere kun virksomheder, men også stater, der vil have indblik i borgernes gøren og laden. Og formålet er effektivisering af myndighedernes mange opgaver og sjældent et ønske om at øge beskyttelsen af den enkelte borgers rettigheder.

De gældende regelsæt må og skal sikres i den digitale virkelighed, så vi ikke underminerer de rettigheder, vi har i dag.
Rikke Frank Jørgensen og Marya Akhtar
Hhv. seniorforsker og specialkonsulent, Institut for Menneskerettigheder

Et eksempel på mødet mellem teknologi og forvaltning er brugen af såkaldte profileringsmodeller, der med udgangspunkt i maskinlærte algoritmer træffer ”beslutninger” om borgeren eller forudsiger borgerens adfærd.

Modellerne er for eksempel blevet brugt til for at forudsige risikoen for langtidsledighed eller til at afsøge risikoen for, at der begås socialt bedrageri i en kommune.

Ingen fokus på grundlæggende rettigheder
Det tætte samarbejde mellem techvirksomheder og staten rejser nogle helt grundlæggende spørgsmål:

Hvad er visionen for dette datadrevne samfund, hvor stadig mere avancerede digitale løsninger bruges til at forudsige borgernes adfærd?

Er det (kun) at sikre en strømlinet og effektiv offentlig forvaltning?

Eller er det (også) at sikre, at teknologien udnyttes til at skabe et mere inkluderende, ansvarligt og værdigt samfund med borgeren – fremfor forvaltningen – i centrum?

Og hvordan sikrer vi, at de stadig mere komplekse og datadrevne systemer ikke bidrager til øget ulighed, diskrimination og marginalisering af sårbare grupper?

Læs også

Flere og flere kommuner vil gøre byerne smarte

Herhjemme har vi haft digitaliseringsstrategier de seneste 20 år, men ingen af strategierne har fokuseret på, hvordan teknologien skal bruges til at sikre og styrke borgernes grundlæggende rettigheder, på trods af at digitaliseringen rejser nye og alvorlige rettighedsmæssige udfordringer.

Lidt forenklet kan man sige, at teknologien kan forstærke eksisterende uligheder, medmindre vi som samfund er helt skarpe på, hvilken rolle den skal spille.

Anledning til handling
Både EU-Kommissionen og Europarådet arbejder lige nu intensivt på at udstikke rammerne for regulering af teknologiområdet, hvor der blandt andet overvejes ny lovgivning om kunstig intelligens.

Ligeledes spiller dataetik en stadig stigende rolle som et pejlemærke, der supplerer de retlige rammer ved at pege på, hvad der anses for at være det etisk rigtige eller forkerte at gøre i et mere digitalt samfund.

Dette er alt sammen væsentligt og vigtigt, men det må ikke fjerne fokus fra, at forvaltningen har pligt til at sikre de grundlæggende rettigheder, som borgeren allerede har.

De gældende regelsæt må og skal sikres i den digitale virkelighed, så vi ikke underminerer de rettigheder, vi har i dag.

I 2020 er Danmark for andet år i træk blevet kåret som ”verdensmester i offentlig digitalisering” i en FN-måling. Det vil være prisværdigt, hvis Danmark udover verdensmesterskabet i digitalisering går forrest med en vision om også i den digitaliserede del af vores samfund at tage udgangspunkt i det værdigrundlag, som menneskerettighederne er baseret på.

En sådan anledning er der netop nu, hvor den såkaldte ”fællesoffentlige digitaliseringsstrategi” for regeringen, kommunerne og regionerne udløber, og en ny skal udvikles.

Vi håber, at de vil bruge anledningen til at tage stilling til, hvordan teknologi kan bruges til at skabe mere lighed, gennemsigtighed, deltagelse og handlekraft for de mennesker, det hele handler om.

Omtalte personer