Debat: "Smarte byer" skal tage udgangspunkt i borgernes behov

DEBAT: De fleste initiativer til såkaldte "smart cities" eksisterer allerede. Men det betyder ikke, at vi vil lave teknologiske løsninger, hvis udfordringer kan løses bedre uden, skriver Morten Skov Jørgensen, Lasse Steenbock Vestergaard og Liselott Stenfeldt fra Alexandra Instituttet.

Af Morten Skov Jørgensen, Lasse Steenbock Vestergaard og Liselott Stenfeldt
Hhv. senior cyber-physical specialist, specialist smart urban designer og head of Interaktive Spaces Urban Studio fra Alexandra Instituttet

I fremtidens "smarte by" bliver der opsamlet data om alt fra, hvordan borgerne smider affald ud, til hvordan de bevæger sig rundt i trafikken.

Lige det data kan eksempelvis bruges til at gøre det nemmere for borgerne at affaldssortere, at få trafikken til at glide bedre, og ved at sammenkøre data styrke indsatsen mod den forurenende biltrafik.

Mulighederne synes uendelige. Og det er måske denne mængde af muligheder, der har givet en forventning om, at teknologi kan løse alt. Men hvilken indflydelse vil teknologi alene få på vores samfund?

"En stor, fed digital cash cow"
Vi er efterhånden ikke de eneste, der synes, at "smart cities"-begrebet burde redefineres eller helt erstattes – for hvornår er en by smart?

Privacy-eksperter har rejst kritik af, at smart cities synes at handle mere om overvågning af borgerne end om at gøre byer og samfund bedre.

Og Morten Koed Rasmussen, der er Smart City-koordinator fra Høje Taastrup Kommune, er endda gået så langt som at kalde kommunerne "en stor, fed digital cash cow, der kan malkes efter behov", fordi der har været for stort fokus på prestigeprojekter, som er alt for komplekse til at kunne rulles ud. 

For selvom teknologien giver mange muligheder for at lave bedre byer for menneskerne i den, så har de fleste samtaler omkring den smarte by indtil nu primært handlet om effektivitet – eller en smartere organisering af byens drift.

Hvordan kommer vi hurtigst fra A til B, og hvordan sparer vi penge imens? Og det er ikke en irrelevant diskussion.

Men glemmer man at tage udgangspunkt i borgernes behov, så kan det koste på nogle andre parametre – såvel i forhold til miljøet som for pengepungen.

Teknologier skal gås efter i sømmene
Det leder os til vores første råd, når det gælder udviklingen af fremtidens byer: Vi skal ikke tilpasse os teknologien, teknologien skal tilpasse sig os og det samfund, vi ønsker at leve i.

Algoritmer kan i dag eksempelvis fortælle os, hvordan vi bedst kan optimere og skræddersy byrumsløsninger, der er for en udvalgt målgruppe. Men hvornår bliver brug af teknologi overvågende eller ekskluderende?

Hvordan kan vi sammen stræbe efter, at teknologi skal være med til at understøtte og opfordre til et socialt møde mellem alle mennesker i byer, på tværs af forskellige aldersgrupper, kulturel baggrunde og køn – og herigennem opkvalificere og forbinde de offentlige arealer i hele byen?

Vores andet råd er, at teknologier, der skal understøtte en grøn udvikling, skal gås mere efter i sømmene.

Ikke alle tænker over det i skyndingen, men teknologierne bag Internet of Things og Machine Learning bruger meget CO2 både i produktion og transport af enhederne selv, men også når algoritmer skal trænes og udvikles på store mængder data, som foregår i datacentre.

Det betyder, at når man implementerer de gode teknologiske løsninger på nogle af de udfordringer, FN har adresseret med verdensmålene, så skal man sørge for at gøre løsningerne så bæredygtige som muligt.

Sensorer bør eksempelvis ikke installeres på en måde, hvor de kun kan fungere et sted, men skal kunne flyttes rundt og genbruges efter behov.

Og selvom det er fristende at indsamle så meget data som muligt, så bør man filtrere data, så man kun bruger energi på de data, man rent faktisk skal analysere til den udfordring, man arbejder med.

Stil de kritiske spørgsmål fra starten
Endeligt vil vi råde til, at man fra starten har styr på, hvem der ejer det data, som byen indsamler om borgerne. I Barcelona har de fundet en løsning, gennem Decode-projektet, der er så god, at den i den danske presse går under navnet 'Barcelona-modellen'.

Når virksomheder bliver hyret til at analysere data om byens borgere, så er det en del af aftalen, at det data skal leveres tilbage til byen.

Nogle tech-virksomheder er kun interesseret i den slags opgaver, hvis de kan beholde data efterfølgende og selv bruge det i deres arbejde. Den slags virksomheder har derfor ikke budt på opgaverne med at gøre Barcelona mere smart.

Og som vi ser det, er det kun godt – men dog kun et skridt på vejen: Data ligger stadig centralt, i dette tilfælde hos Barcelonas bystyre, og kan potentielt udnyttes i politikkens verden.

Men vi vil anbefale, at man går skridtet videre mod et decentraliseret web, hvor hver borger selv bestemmer, hvor data gemmes, samt hvem der kan bruge det.

Dette har dog et længere tidsperspektiv, men bør være den rute, vi følger for at fremme vores fælles samfund.

Når København 9.-12. oktober er vært for C40, en konference for mere end 90 lande, der har forpligtet sig til at leve op til Paris-aftalen, er det således vores råd at starte med at fokusere på, hvilke reelle behov og problemer teknologien faktisk skal løse, i stedet for at spørge, hvilken teknologi vi skal bruge.

Stil kritiske spørgsmål til de teknologiske løsninger, så de bliver udviklet ansvarligt fra starten. De fleste "smart city"-initiativer eksisterer stadig kun på papiret, så vi kan godt nå det.

Forrige artikel Forskere: Her er udligningssystemets iøjnefaldende udfordringer og løsninger Forskere: Her er udligningssystemets iøjnefaldende udfordringer og løsninger Næste artikel Movia-politikere til regeringen: Lav en samlet klimaplan for kollektiv transport Movia-politikere til regeringen: Lav en samlet klimaplan for kollektiv transport