Handicapformænd: KL kompromitterer magtens tredeling

I Danmark taler vi om magtens tredeling.

Det betyder, at den lovgivende magt (Folketinget), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene) skal være adskilt for at forhindre magtmisbrug. Princippet er lovfæstet i Grundlovens §3, og er fastsat for at beskytte Danmarks borgere mod vilkårlige indgreb.

Men noget rykker ved det grundlæggende retsprincip om, at magten skal være adskilt, og at den tilkommer Folketing, regering og domstole. Der ses flere eksempler på, at en privat interesseorganisation har fået indflydelse på en række statslige beslutninger og har fået indflydelse på områder, der tilkommer staten.

Den private interesse- og medlemsorganisation, Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer alle landets 98 kommuner og varetager deres interesser, ses at have indflydelse på magtens tredeling.

Det er vigtigt, at interessegrupper- og organisationer kan bidrage til den politiske proces, men vi mener, det er relevant at kaste et kritisk blik på, at en privat interesseorganisation, som repræsenterer udøvende myndigheder (den stærke part), får afgørende indflydelse på en statslig styrelses arbejde og dermed kompromitterer magtens tredeling.

Når kommunernes interesser bliver styrende 

På handicapområdet er der som udgangspunkt to parter:
På den ene side borgeren, der søger om hjælp på grund af et handicap eller psykisk sårbarhed. 

Det vækker alvorlig bekymring hos os som borgere, når KL påvirker både den lovgivende, udøvende og dømmende magt, til skade for borgernes retssikkerhed.

Monica Lyloff, Simon Toftgaard Jespersen og Susanne Olsen
Hhv. talsperson for #enmillionstemmer, Formand for Muskelsvindsfonden og Landsformand for Dansk Handicap Forbund

På den anden side kommunen, der har til opgave at bevilge hjælpen, såfremt betingelserne for den ansøgte hjælp er opfyldt.

Kommunen skal anvende og overholde de love, som Folketinget har vedtaget.

Ved uenighed mellem borgeren og kommunen om en afgørelse kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen, som er klageinstansen på handicapområdet, og som i vores optik bør være uafhængig og upåvirkelig af den udøvende part (kommunerne).

Vi ser imidlertid nogle meget klare eksempler på, at dette ikke er tilfældet.

Eksempel 1: Ændring i serviceloven i 2020

Der fastsættes aldersgrænse for mulighed for overvågning i eget hjem for at undgå, at det bliver for dyrt for kommunerne.

Den 18. juni 2020 var social- og ældreminister Astrid Krag i samråd om en ny paragraf i serviceloven. 

Paragraffen skulle give borgere med svære handicap, der risikerer at dø, mulighed for at få overvågning i eget hjælp om natten. Men politikere fra andre partier undrede sig over, hvorfor paragraffen var blevet begrænset til kun at omfatte unge mellem 18 og 23 år.

Under samrådet kom det frem, at grænsen på de 23 år var et resultat af en uenighed og forhandling med KL. KL var kommet frem til, at det ville blive for dyrt at udvide målgruppen.

I Altinget kunne man den 25. juni 2020 læse, at KL reelt ikke kendte den eksakte udgift, men havde følgende opfattelse: “at flere personer uundgåeligt vil søge mod ordningen, når det bliver muligt at yde hjælp til overvågning i eget hjem”.

Eksempel 2: Økonomiaftalen for 2021

KL får mulighed for at påvirke afgørelser, der træffes af en såkaldt uafhængig myndighed
Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed, der er sat i verden for at sikre borgernes retssikkerhed.

Den 25. juni 2020 kunne man i Altinget læse følgende overskrift: “KL: Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens principmeddelelser.”

I økonomiaftalen for 2021 mellem kommunerne og regeringen blev det aftalt, at KL nu fik mulighed for at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens afgørelser.

Det blev besluttet at etablere et nyt permanent underudvalg i Ankestyrelsen – et underudvalg kun bestående af KL og Ankestyrelsen, “som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne.”

Det er værd at bemærke, at KL repræsenterer en af parterne i en klagesag og har nu fået ret til at sidde alene med den klagemyndighed, der ellers skulle være uafhængig, for at drøfte rækkevidden af de afgørelser, der vedrører borgerne.

Vi ser, at Ankestyrelsen stadfæster afgørelser, hvor kommuner giver afslag på en bestemt type hjælp, selvom borgerne, efter vores vurdering, klart opfylder betingelserne. 

Eksempel 3: Økonomiaftalen for 2022

KL og regeringen bliver enige om, at det specialiserede socialområde forankres bedst hos kommunerne. Støttepartierne involveres ikke i drøftelserne

Siden 2016 har der været dokumentation på, at kommunerne laver fejl og ulovlige afgørelse i omkring halvdelen af de påklagede sager på handicapområdet. 

Hertil kommer alle ulovlighederne i de sager, der aldrig bliver klaget over. Stikprøver har vist, at der findes 25-50 procent fejl i disse sager. 

#enmillionstemmer har indtil videre indsamlet og udgivet 738 vidnesbyrd, der beskriver situationen.  

Både handicaporganisationer og borgergrupper har i mange år råbt op om den manglende retssikkerhed på området.

KL overtrumfer evaluering

I 2019 fik mange borgere med handicap og deres pårørende et fornyet håb om forandring på denne situation, da følgende fremgik af forståelsespapiret samt finansloven for 2020:

“En ny regering vil i samarbejde med relevante aktører gennemføre en evaluering af den nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen, den nationale vidensdeling og sikre den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner.” 

Herefter blev en større evaluering sat i gang.

I økonomiaftalen for 2022 mellem kommunerne og regeringen fremgår det, at det specialiserede socialområde er bedst forankret i kommunerne.

Det undrer os, at en sådan aftale kan indgås med KL, mens der ligger en aftale med støttepartierne (Radikale, SF og Enhedslisten) om en evaluering, som gerne skulle føre til en styrkelse af området – herunder en mulig ny organisering.

En opgave for ny magtudredning

Det vækker alvorlig bekymring hos os som borgere, når KL påvirker både den lovgivende, udøvende og dømmende magt, til skade for borgernes retssikkerhed.

Som borgere mener vi, at det er bydende nødvendigt at få dissekeret, hvem der egentlig har magten i dette land, og særligt hvilken magt der tillægges den private interesseorganisation KL.

Dette spørgsmål mener vi må indgå som en central del af en kommende og forhåbentlig bred magtudredning, da det kan være tegn på en alvorlig glidning i magtstrukturer og dermed en trussel mod grundlæggende demokratiske principper