Debat

Hjerneskadeforening: Sundhedsreform er starten på en ny kommunalreform

DEBAT: Sundhedsreformen bør være afsættet til en kommunalreform, som kan blive starten på at overveje, om de 98 kommuner er det rigtige antal, skriver Morten Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen.

På hjerneskadeområdet giver det ingen mening at forvente, at kompetencerne skal ligge i alle landets 98 kommuner, mener Morten Lorenzen, som er Hjerneskadeforeningens direktør.
På hjerneskadeområdet giver det ingen mening at forvente, at kompetencerne skal ligge i alle landets 98 kommuner, mener Morten Lorenzen, som er Hjerneskadeforeningens direktør.Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Lorenzen
Direktør i Hjerneskadeforeningen

Med ord som nærhed, sammenhæng og kvalitet blev sundhedsreformen skudt i gang.

"Patienten først" er sloganet, og "hvad der ikke er svært, skal klares nært" er mottoet.

Fint nok, men så kommer alle spørgsmålene.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten. Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

At borgerne ønsker mere sammenhæng og gerne mere nærhed i sundhedstilbuddene, har regeringen forstået. At vi har behov for kvalitet og mere ensartethed landet over, er også forstået og kommunikeret.

Men det hele står og falder med, hvordan man eksekverer sundhedsreformen. Her er jeg alvorlig bange for, at man gentager de fejl, man begik i forbindelse med strukturreformen i 2007.

Når Statsministeren nu siger, "hvad der ikke er svært, skal klares nært," så må jeg sige, "hvad der er svært, skal klares af en lærd".

Morten Lorenzen
Direktør, Hjerneskadeforeningen

Her fik kommunerne lov til at hjemtage opgaver på eksempelvis hjerneskadeområdet. Det gjorde alle kommunerne uden dog at forstå opgaven eller magte den.

Total afspecialisering
Resultatet af reformen blev, at de amtslige specialtilbud blev lukket én for én, i takt med at kommunerne selv påtog sig opgaverne.

Konsekvensen af denne "øvelse" har betydet, at der er sket en næsten total afspecialisering på området. Det har både Rigsrevisionen og Sundhedsstyrelsen erkendt, og man forsøger nu at rette op på katastrofen.

Læs også

Så når statsministeren nu siger, "hvad der ikke er svært, skal klares nært," så må jeg sige "hvad der er svært, skal klares af en lærd".

På de komplekse og specielle områder, som eksempelvis hjerneskadeområdet, giver det ingen mening at forvente, at kompetencerne skal ligge i alle landets 98 kommuner. Vi må samle de lærde og tvinge kommunerne til at bruge disse tilbud.

Kamp med KL
Når sundhedsreformen skydes i gang med kommentarer om, at kommunerne skal have bindende kvalitetsstandard, er det sød musik i mine ører.

Men det bliver formentlig ikke uden kamp fra KL. For igennem de seneste mere end 10 år har kommunerne set højt og flot på anbefalinger og vejledninger fra eksempelvis Sundhedsstyrelsen.

Det kommunale selvstyre har stået øverst, og svage patientgrupper som de hjerneskadede og deres pårørende har tydeligt mærket konsekvenserne.

Kan blive starten på færre kommuner
Finansiering af sundhedsreformen er delvist lagt i hænderne på en kommende udligningsreform.

Det kommer heller ikke til at ske uden en voldsom kamp, men den er nødvendig, for når vi skal have mere ensartethed i de kommunale sundhedstilbud, må vi også få en mere rimelig udligning, så alle borgere i landet kan få den samme høje kvalitet.

I min optik er sundhedsreformen afsættet til en kommunalreform, som vi i den grad har behov for. Og mon ikke at de 21 sundhedsfællesskaber kunne blive starten på en seriøs overvejelse, om de 98 kommuner er det rigtige antal kommuner.

Lad os få en sundhedsreform og en kommunalreform - de går hånd i hånd.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00