Hjerneskadeforening: Sundhedsreform er starten på en ny kommunalreform

DEBAT: Sundhedsreformen bør være afsættet til en kommunalreform, som kan blive starten på at overveje, om de 98 kommuner er det rigtige antal, skriver Morten Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen.

Af Morten Lorenzen
Direktør i Hjerneskadeforeningen

Med ord som nærhed, sammenhæng og kvalitet blev sundhedsreformen skudt i gang.

"Patienten først" er sloganet, og "hvad der ikke er svært, skal klares nært" er mottoet.

Fint nok, men så kommer alle spørgsmålene.

At borgerne ønsker mere sammenhæng og gerne mere nærhed i sundhedstilbuddene, har regeringen forstået. At vi har behov for kvalitet og mere ensartethed landet over, er også forstået og kommunikeret.

Men det hele står og falder med, hvordan man eksekverer sundhedsreformen. Her er jeg alvorlig bange for, at man gentager de fejl, man begik i forbindelse med strukturreformen i 2007.

Her fik kommunerne lov til at hjemtage opgaver på eksempelvis hjerneskadeområdet. Det gjorde alle kommunerne uden dog at forstå opgaven eller magte den.

Total afspecialisering
Resultatet af reformen blev, at de amtslige specialtilbud blev lukket én for én, i takt med at kommunerne selv påtog sig opgaverne.

Konsekvensen af denne "øvelse" har betydet, at der er sket en næsten total afspecialisering på området. Det har både Rigsrevisionen og Sundhedsstyrelsen erkendt, og man forsøger nu at rette op på katastrofen.

Så når statsministeren nu siger, "hvad der ikke er svært, skal klares nært," så må jeg sige "hvad der er svært, skal klares af en lærd".

På de komplekse og specielle områder, som eksempelvis hjerneskadeområdet, giver det ingen mening at forvente, at kompetencerne skal ligge i alle landets 98 kommuner. Vi må samle de lærde og tvinge kommunerne til at bruge disse tilbud.

Kamp med KL
Når sundhedsreformen skydes i gang med kommentarer om, at kommunerne skal have bindende kvalitetsstandard, er det sød musik i mine ører.

Men det bliver formentlig ikke uden kamp fra KL. For igennem de seneste mere end 10 år har kommunerne set højt og flot på anbefalinger og vejledninger fra eksempelvis Sundhedsstyrelsen.

Det kommunale selvstyre har stået øverst, og svage patientgrupper som de hjerneskadede og deres pårørende har tydeligt mærket konsekvenserne.

Kan blive starten på færre kommuner
Finansiering af sundhedsreformen er delvist lagt i hænderne på en kommende udligningsreform.

Det kommer heller ikke til at ske uden en voldsom kamp, men den er nødvendig, for når vi skal have mere ensartethed i de kommunale sundhedstilbud, må vi også få en mere rimelig udligning, så alle borgere i landet kan få den samme høje kvalitet.

I min optik er sundhedsreformen afsættet til en kommunalreform, som vi i den grad har behov for. Og mon ikke at de 21 sundhedsfællesskaber kunne blive starten på en seriøs overvejelse, om de 98 kommuner er det rigtige antal kommuner.

Lad os få en sundhedsreform og en kommunalreform - de går hånd i hånd.

Forrige artikel Brancheforening til kommuner: Vi kan nedbringe det offentlige sygefravær Brancheforening til kommuner: Vi kan nedbringe det offentlige sygefravær Næste artikel Regionsformand og borgmester: Byg nu de motorveje på Sjælland Regionsformand og borgmester: Byg nu de motorveje på Sjælland
  • Anmeld

    Anthony Barrett

    En gennemsnitskommune på 100.000 - 400.000 indbyggere?

    Indlægsholderen har en pointe på et specialområde, der er vigtigt.

    Hvis man lægger dette specialområde sammen med alle de øvrige, der er for stor en mundfuld for de mindre kommuner - uden for de 4 største vest for Storebælt - er vi tilbage i en realitet der fordrer noget, der minder om de nuværende regioner eller forhenværende amter.

    Hvis alle øvrige kommunale funktioner ude i landet skal styres ud fra samme læst, bliver der meget langt for borgeren at bevæge sig hen til forvaltningsenheden, når Borgerservice ikke kan klare det.

    I et eller andet omfang vil alle borgere af og til have behov for at tale med et menneske øje til øje i forvaltningen i stedet for via en skærm.

    Det ser ud til at den seneste kommunalreform skabte 98 enheder, der er af en passende størrelse.
    Langeland, Fanø og Ærø og Læsø er lige i underkanten. Og så er der særtilfældet Vallensbæk.

Udlicitering falder mest i kommuner med V-borgmester

Udlicitering falder mest i kommuner med V-borgmester

UDBUD: Andelen af kommunale opgaver, som løses af private, faldt i 2018 for første gang siden strukturreformen, og faldet er størst i kommuner med V-borgmestre. En tilfældighed siger borgmestre.