Ingeniører: Vi må ikke bremse byggeriet trods krig og corona

Den seneste konjunkturmåling for rådgiver- og ingeniørvirksomheder fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører viser en meget tydelig opbremsning i byggeriet. Det gælder både det offentlige byggeri og boligbyggeriet.

Dette er i og for sig ikke overraskende givet den aktuelle verdenssituation. Der er krig i Ukraine og en fortsat, langvarig Corona-lockdown i Kina, der giver udfordringer for hele verdens forsyningskæder. Vi ser stigende renter, stigende energipriser, stigende materialepriser og lange leveringstider. Der er kort sagt usikkerhed på alle parametre.

Derfor kan det på overfladen synes rigtigt, at regeringen ønsker at bremse de offentlige anlægsinvesteringer – senest med tanke på at sænke kommunernes anlægsloft i forbindelse med de aktuelle forhandlinger med KL om kommunernes økonomi i 2023.

Men verden er ikke simpel. Markedsusikkerhed, inflation og stigende renter er i fuld gang med at bremse byggeriet frem mod 2023. Vi har ikke brug for at den offentlige sektor forstærker effekten. Danmark har ikke brug for en katastrofeopbremsning i byggeriet i 2023.

Der er fortsat nok at tage fat på i kommunerne, og klimatilpasning, befolkningsændringer og mobilitet er blandt de forhold, der skal håndteres. Hertil kommer, at der fortsat er et massivt efterslæb i forhold til bygningsvedligehold.

Dårligt indeklima i folkeskolen
Indeklimaet i vores folkeskoler er ifølge undersøgelsen Masseeksperimentet (udviklet af Astra i samarbejde med blandt andet DTU og finansieret af Realdania) fra 2022 så dårligt, at en stor del af eleverne mister op imod 10 procent eller et helt år af deres samlede læring igennem deres skolegang.

Et så massivt læringstab kan vi ikke byde den generation, der om få årtier skal drive vores samfund. Vores eksisterende bygningsmasse rummer desuden et stort potentiale i forhold til Danmarks 2030-mål. Vi bygger holdbart i Danmark, vores bygninger står ofte i mere end 100 år, og den eksisterende bygningsmasse er stor.

Vi ser stigende renter, stigende energipriser, stigende materialepriser og lange leveringstider. Der er kort sagt usikkerhed på alle parametre

Henrik Garver
Adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Opvarmning, drift og opførelse af den danske bygningsmasse står for cirka 40 procent af landets energiforbrug og 30 procent af udledningen af drivhusgasser. En ældre bygning kan bruge op imod 20 gange mere energi per kvadratmeter sammenlignet med et nyt byggeri i drift.

Omvendt er klimabelastningen fra materialernes og byggeprocessens udledninger langt mindre ved renovering af eksisterende bygninger end ved nybyggeri. Derfor skal vi også i 2023 kunne holde et højt tempo i renoveringen af vores offentlige bygningsmasse. Og vi skal have plads til at bygge nyt, hvor det er nødvendigt.

Det er dyrt ikke at renovere rettidigt
Så inden der sættes for mange begrænsninger for kommunernes muligheder for at investere i bedre bygninger, bedre mobilitet og god klimasikring, er det ikke mindst vigtigt at huske på, at bygninger og infrastruktur ikke bliver mindre nedslidt af, at det er dyrt at renovere.

Vi ved fra tidligere analyser, at det i forvejen går for langsomt med at renovere den offentlige bygningsmasse og den kommunale infrastruktur. At forstærke den igangværende opbremsning i byggeriet, så vi ender med en katastrofeopbremsning i 2023, vil ikke kun være en dårlig samfundsøkonomisk beslutning.