KL: Digitalisering må ikke lade borgere i stikken

Af Pia Færch
Kontorchef for Digitalisering og Borgerbetjening i KL
I al beskedenhed synes jeg, at kommunerne, staten og regionerne i fællesskab er kommet langt med at udvikle den offentlige digitale sektor til gavn for borgerne.
For eksempel Digital Post, digitale selvbetjeningsløsninger og NemID for bare at nævne et par af mange gode eksempler.
Men vi må samtidig konstatere, at når de digitale løsninger "rammer virkeligheden" og de borgere, som skal bruge løsningerne, volder løsningerne desværre nogle gange kvaler. Her tænker jeg særligt på de situationer, hvor man som borger – permanent eller i en begrænset tidsperiode – har behov for hjælp til de digitale løsninger.
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk
Digitale udfordringer
Tag NemID som ét eksempel. Løsningen skal blandt andet bidrage til at beskytte borgerens oplysninger. Men der er mange eksempler på, at beboere på institutioner og plejehjem har brug for hjælp, fordi de ikke kan huske eller anvende kode og nøglekort.
Her er sikkerheden i løsningen bygget sådan op, at godt nok bliver borgeren og borgerens data (og penge) forsvarligt sikret, men vi står med fortvivlende situationer, hvor personale eller pårørende ikke må hjælpe borgeren med for eksempel adgang til netbank, borger.dk eller med at indsende en digital ansøgning – fordi NemID er strengt personligt, og kode og nøglekort kun må anvendes af en selv.
Vi skal have løsninger, som beskytter borgerens oplysninger, men som samtidig også gør det muligt at sikre, at borgere kan få den hjælp og støtte, der er brug for i forskellige situationer.
Pia Færch
Kontorchef for Digitalisering og Borgerbetjening i KL
Fuldmagtskomponenten er et andet eksempel. En på papiret sympatisk løsning, som skulle sikre, at en borger altid ville kunne lade sig repræsentere i de digitale løsninger. Desværre har fuldmagtsløsningen fået begrænset succes. Hvorfor? En af de åbenlyse grunde er, at løsningen har en så høj kompleksitet/sikkerhed, at borgere med begrænset it-kendskab ikke kan bruge løsningen. Så i de mange tilfælde, hvor løsningen ville gøre stor nytte – en borger med begrænset it-kendskab giver fuldmagt til en it-kyndig borger for at få hjælp til en given løsning – er løsningen ikke brugbar.
I forhold til Digital Post-løsningen har der også været udfordringer med at sikre, at værger til borgere under værgemål kan få adgang til borgerens digitale post. Og flere kommuner har henvendt sig til KL om mulighederne for, at personale på institutioner og lignende kunne få tildelt begrænset læseadgang til dele af beboeres post.
Vi er vores ansvar bevidst
Eksemplerne er flere og viser, at vi ikke er i mål med den digitale, offentlige sektor. Vi skal have løsninger, som beskytter borgerens oplysninger, men som samtidig også gør det muligt at sikre, at borgere kan få den hjælp og støtte, der er brug for i forskellige situationer.
Arbejdet med at få formuleret en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for 2016-2020 er i fuld gang. KL bærer disse fælles udfordringer ind i arbejdet og vil gerne være med til at påtage sig en del af ansvaret for, at vi udvikler sikre og også brugervenlige offentlige it-løsninger.
Datasikkerhed står højt på dagsordenen i kommunernes digitaliseringsarbejde, og mange vinkler skal indtænkes i dette arbejde – både effektive arbejdsgange, økonomi, reel sikkerhed, retssikkerhed og brugervenlighed.
Men som svar på it-ordfører Torsten Schacks (V) debatindlæg fra 5. november: "Regioner og kommuner sjusker med it-sikkerhed" må jeg sige, at kommunerne er deres ansvar bevidst. Og når den digitale udvikling går så hurtigt, som vi er vidner til, har vi et fælles ansvar for ikke i farten at tabe retssikkerheden og de gode forvaltningsretlige principper på gulvet.
Indsigt
John Buur Christiansen60 årI dag
Direktør, HTK forsyning, formand, Assens Forsyning, næstformand, FFV Energi & Miljø
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Jane Jegind52 årI dag
Chef for Erhverv, Kultur og Turisme, Langeland Kommune, fhv. børn- og unge-, ældre og handicap- samt by- og kulturrådmand (V), Odense, bestyrelsesmedlem, Østifterne.

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Vismænd med opsigtsvækkende forslag: Vil give klassiske fagforeninger særlig skattefordel
- Vismænd bakker op om sprøjteforbud – men ser problemer med kvælstofmodel
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris































