Debat

KL: Folkeskolen er ved at drukne i indholdskrav, lad os starte med et blankt papir

Erfaringerne fra mange års forgæves forsøg på at fjerne indhold viser, at der er behov for at gå mere grundlæggende til værks. Vi bør starte på et blankt papir, og derfra tage diskussionen om, hvad der er vigtigt nok til at komme ind i undervisningen, skriver Thomas Gyldal Petersen (S).

Det er afgørende, at vi ikke bare reducerer efter grønthøstermetoden, men tager udgangspunkt i en bredt forankret samfundsdiskussion om, hvad det er, vi vil med vores fælles skole, skriver Thomas Gyldal Petersen (S).
Det er afgørende, at vi ikke bare reducerer efter grønthøstermetoden, men tager udgangspunkt i en bredt forankret samfundsdiskussion om, hvad det er, vi vil med vores fælles skole, skriver Thomas Gyldal Petersen (S).Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Thomas Gyldal Petersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når jeg læser Anders Thorsens årlige lister med mere eller mindre relevante emner, folk mener, bør ind i folkeskolen, bliver jeg både smigret og bekymret på folkeskolens vegne.

Smigret, fordi ønskerne er et kæmpe skulderklap til folkeskolen. De er en anerkendelse af folkeskolens rolle som den centrale samfundsinstitution, der sørger for, at fremtidige generationer træder ud i livet med en fælles bagage af indtryk, viden og erfaringer på en lang række vigtige områder, og dermed skaber fundamentet for et samfund med sammenhængskraft – samtidig med, at skolen giver eleverne en solid faglig ballast.

Men også bekymret, fordi den konstante efterspørgsel efter nyt indhold i folkeskolen bidrager til at læreplanerne – rammerne for undervisningen i skolens fag – bliver fyldt op med en så stor mængde af indholdskrav, at det ikke er realistisk at nå at undervise i det på en fornuftig måde i de ti år, eleverne går i folkeskolen.

Udfordringen har været kendt længe

Professor Per Fibæk Laursen har lidt drillende konstateret, at udviklingen af indholdet i skolen sker efter en "køkkenmøddingmodel". Det ældste forsvinder ikke, selv om der kommer en masse nyt til. Det bliver "mast sammen af vægten af de nye lag, så det fylder noget mindre", og det samlede hele bliver mere komprimeret.

Denne stoftrængsel, som man tit kalder det, presser skolen og dens undervisning. Flere undersøgelser, ikke mindst EVA's evaluering af undervisningen i udskolingen fra 2020, tegner et billede af en skole, der er presset af krav til at skulle nå rundt om en for stor stofmængde. Det skubber i retning af en undervisning præget af envejskommunikation, tavleundervisning, lærebogsstyring og inaktive elever.

Udviklingen står i skærende kontrast til det, alle parter om skolen og et stort set enigt Folketing ønsker – tydeligst formuleret med folkeskolereformens intentioner om varieret, anvendelsesorienteret og motiverende undervisning. Udfordring har dog været kendt – og forsøgt løst – længe.

Det er heller ikke en udfordring, vi står alene med i Danmark. I OECD-projektet Education 2030, som undersøgte læreplaner i en lang række lande, var stoftrængsel en af de problemstillinger, som flest lande anførte som en udfordring i udviklingen af deres skoler. Men det betyder ikke, at vi bare skal lære at leve med stoftrængslen.

Vender diskussionen om

Erfaringerne fra mange års forgæves forsøg på at fjerne indhold viser efter min mening, at der er behov for at gå mere grundlæggende til værks. I stedet for at fortabe os i diskussioner om, hvorvidt det skal være undervisning i badesikkerhed, kviklån eller skråskrift, der skal ud, hvor alle organisationer og politikere kæmper for deres egne kæpheste, foreslår KL, at vi vender diskussionen om.

Temadebat

Hvad bør der være mindre af i uddannelsessystemet?
Altinget Uddannelse spørger i denne debatrække interessenter fra både grundskolerne, ungdomsuddannelserne og voksen-efteruddannelserne, hvad de vil have mindre af.

Hvordan ville de eksempelvis frigøre tid i undervisningen, hvis de kunne bestemme? Er der noget, de vil pille af skoleskemaet?

Er der generelt opgaver, skoler og institutioner klarer i dag, som de ikke burde beskæftige sig med? Og er der noget særligt, lærerne, lederne eller eleverne vil af med?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derfor har vi sammen med Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen foreslået at fjerne folkeskolens nuværende læreplaner, Fælles Mål, og erstatte dem med helt nye læreplaner.

Vi skal vende præmissen om og starte på et blankt papir, så vi tager diskussionen om, hvad der er vigtigt nok til at komme ind i undervisningen, kombineret med et grundvilkår om, at vi skal reducere indholdsmængden med for eksempel 40 procent.

Det er afgørende, at vi ikke bare reducerer efter grønthøstermetoden, men tager udgangspunkt i en bredt forankret samfundsdiskussion om, hvad det er, vi vil med vores fælles skole. Når vi tager udgangspunkt i folkeskolens formål, hvilken viden er det så vigtigst for os at give de kommende generationer med videre i livet – og hvad skal de kunne for at være rustet til at mestre deres liv i en stadigt mere foranderlig verden?

På den måde ville folkeskolen få de indholdsrammer, som den fortjener. Rammer, der ikke bare afspejler alle samfundets smukke ambitioner for skolen, men som også giver skolen og lærerne reelle muligheder for at skabe en undervisning og en skolehverdag for eleverne, der matcher ambitionerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Gyldal Petersen

Borgmester (S), Herlev Kommune, formand, KL's Børne- og Undervisningsudvalg
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Per Fibæk Laursen

Professor, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, fhv. lektor i dikdaktik, Københavns Universitet
mag. art. i pædagogik (Københavns Uni. 1975)

Anders Thorsen

Skolelærer, Bagsværd Kostskole & Gymnasium og debatvært på Fagbladet Folkeskolen
​Lærer (læreruddannelsen i Aarhus) og fagjournalist (DMJX)

0:000:00