KL: Hvem betaler databøderne?

Af Pia Færch
Chef, KL's kontor for digitalisering og borgerbetjening

Justitsministeren fremsatte i oktober et lovforslag, der indeholder muligheden for bøder til det offentlige, hvis de overtræder reglerne i databeskyttelsesforordningen.

Denne kriminalisering af kommunernes arbejde giver udfordringer.

Kommunerne er ved lov pålagt at udføre bestemte opgaver, for eksempel ældrepleje, og at have skoler og institutioner til den næste generation.

Hvis en kommune får en bøde på for eksempel 4 millioner kroner – lovforslaget taler om bøder op til 16 millioner – kan kommunen ikke stoppe med at udføre sine opgaver.

Det vil betyde, at kommunen skal skære i den service, som kommunen leverer, for eksempel skoler eller ældreplejen. Kommunerne har ikke andre muligheder for at finansiere bøderne.

Store bøder vil betyde, at kommunen skal skære i den service, som kommunen leverer, for eksempel skoler eller ældreplejen. Kommunerne har ikke andre muligheder for at finansiere bøderne.

Pia Færch
Chef, KL's kontor for digitalisering og borgerbetjening

Opgaven er vi fælles om
Nogle vil måske sige, at hvis man bare gør, som man skal, så får man ingen bøder. Og det er jo også rigtigt.

Men vi bliver nødt til at tale om, hvorfor der sker brud på datasikkerheden i kommunerne.

Og en af de helt store udfordringer i forhold til at leve op til databeskyttelsesforordningen er, at vi mangler viden om databeskyttelse og de digitale trusler.

Det er ikke kun viden, der mangler blandt offentligt ansatte – det gælder i hele vores samfund.

I KL mener vi derfor, at i stedet for at offentlige myndigheder render rundt og slår hinanden i hovedet med bøder – og blot flytter offentlige midler fra én kasse til en anden – så er pengene meget bedre givet ud på at opbygge viden hos de offentlige medarbejdere om datasikkerhed.

Awareness-aktiviteter som undervisning og kampagner med fokus på sikkerhed er efter vores mening vigtige tiltag til at øge datasikkerheden i den offentlige sektor.

Vi mener, at forebyggelse i denne sammenhæng er langt bedre end straf med utilsigtede konsekvenser.

Derfor er vi også meget tilfredse med, at der i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi er aftalt samarbejde om awareness-aktiviteter på sikkerhedsområdet. Og det arbejde er godt i gang.

Strafbestemmelser findes allerede
Mener man fra Folketingets side ikke, at det er nok at forebygge, men at tiden også er til straf, har man i dag allerede nødvendige regler til at straffe kommunerne:

- Offentligt ansatte kan allerede i dag blive straffet efter straffelovens § 152, hvis de uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger om borgerne, som de har fået adgang til via deres arbejde.

- I kommunerne kan medlemmer af kommunalbestyrelserne efter kommunestyrelsesloven blive pålagt at betale tvangsbøder af egen lomme, hvis den enkelte kommune ikke overholder de pligter, som kommunen er pålagt, for eksempel efter databeskyttelsesforordningen. Det kan være daglige bøder, hvis der er behov for det.

Regeringens ønske om afbureaukratisering og regelforenkling taler for ikke at vedtage yderligere regler om sanktioner. Det samme gør hensynet til borgernes velfærd.