KL om økonomiforhandlinger: Nu skal valgkampens velfærdsløfter finansieres

DEBAT: Når en regering snarest muligt falder på plads, er en aftale om kommunernes økonomi øverst på to-do-listen. Og den kommende regering skal vide, at vi vil holde dem op på valgkampens mange løfter om penge til velfærd, skriver Jacob Bundsgaard (S) og Martin Damm (V).

Af Jacob Bundsgaard (S) og Martin Damm (V)
Formand og næstformand for KL

En lang valgkamp er forbi, og regeringsdannelsen er i fuld gang. Når røgen har lagt sig, er det første punkt, der bør stå på to-do-listen hos den nye regering, en økonomiaftale med kommunerne.

For os vil der være tre centrale temaer: Et løft af servicerammen – især for at kunne følge med de mange flere ældre og kronikere, og presset på socialområdet. Et højere anlægsniveau, så der er ordentlige rammer omkring vores velfærd. Og en videreførelse af finansieringstilskuddet.

Mange flere af de ældste ældre
Vi har sagt det før – andre end os har sagt det gentagne gange i valgkampen – og vi siger det gerne igen: Vi står over for en stor udfordring, hvad angår befolkningsudviklingen, som i den grad kræver handling. Vi bliver mange flere ældre. Og især mange flere af de ældste ældre. Vi bliver også flere med kroniske sygdomme som KOL og type 2-diabetes.

Det har nogle økonomiske konsekvenser, som vi er nødt til at tage alvorligt og håndtere, hvis vi fortsat skal kunne levere ordentlig velfærd til borgerne. Det kræver økonomi her og nu, og det kræver langsigtede prioriteringer og løsninger. Dét skal vi drøfte i forhandlingerne.

For de penge, der er i dansk økonomi, er kun lige akkurat nok til at holde skindet på næsen i forhold til befolkningsudviklingen frem mod 2025. Og det er altså blot, hvis status quo skal opretholdes. Men hvis borgerne ikke reelt skal opleve forringelser, så kræver det, at finansieringen følger med. Det bliver den kommende finansminister og det nye Folketing nødt til at forholde sig til.

Sundhed presser kommuner på økonomien
Oven i det kommer udfordringerne i vores sundhedsvæsen. Der er brug for handling nu, hvis ikke sygehusvæsenet skal sande til. Her ligger en kæmpe opgave for en ny regering – og det vil vi også bringe med til bordet i økonomiforhandlingerne.

Sundhedsreform eller ej. Det nære sundhedsvæsen må styrkes. For i kommunerne kan vi ikke blive ved med at overtage opgaver, uden at finansieringen og aftalerne er på plads. Fortsætter vi ad det nuværende spor, vil det komme til at presse de øvrige udgifter til for eksempel dagtilbud, børn/unge og handicapområdet. Der skal tænkes nyt – i nye organiseringer og i bedre sammenhænge for borgerne.

Behov for et løft af servicerammen skyldes også den udvikling, vi har set på områderne for udsatte børn og voksne og borgere med fysiske og psykiske vanskeligheder. Flere og flere får nemlig en psykiatrisk diagnose. I halvdelen af landets kommuner har mere end hver 20. voksne en diagnose så som angst eller depression.

På landsplan er det en stigning på 22 procent på bare fem år. Og på bare 7 år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose. Det er en skræmmende udvikling. Ikke bare for den enkelte, men også for kommunerne. Alene sidste år steg vores udgifter til udsatte børn, voksne med handicap og ældre med knap 1,5 milliarder kroner.

Og rigtig mange kommuner har svært ved at holde budgetterne. Det er svært at forudse antallet af borgere, der har brug for hjælp, og en enkelt indsats kan koste op mod 1 million kroner Derfor har vi ud over økonomi også behov for at drøfte retningen for socialpolitikken, så vi sikrer, at vi også i årene, der kommer, kan hjælpe de borgere, der har behov.

Anlægsramme trykkes år for år
Et andet stort tema i de kommende forhandlinger bliver vores muligheder for at bygge og renovere. I 2020 regner kommunerne med at skulle bruge knap 21 milliarder kroner på anlæg. Det overstiger dette års anlægsramme en hel del, men ligger faktisk tæt på det niveau, kommunerne har realiseret i mange år. Alligevel bliver vores anlægsramme år for år trykket, og i 2017 og 2018 lå kommunernes regnskaber på det laveste niveau per indbygger siden kommunalreformen.

Hvis vi skal kunne levere tidssvarende daginstitutioner, skoler og plejehjem, som kan danne rammen om vores velfærd og de forventninger, borgerne med rette har, så er der brug for investeringer og renoveringer.

Endelig er det afgørende, at finansieringstilskuddet videreføres. For rigtig mange kommuner er dét helt afgørende for at få butikken til at løbe rundt. Især når Folketinget ikke har fået en udligningsreform i hus.

Vil holde regering op på velfærdsløfter
Vi ved jo endnu ikke, hvilken regeringskonstellation vi skal møde i forhandlingslokalet – og hvornår de ringer efter os. Men vi er klar når som helst. Og den kommende regering skal vide, at vi naturligvis har fulgt godt med i valgkampen, hvor især velfærdsløfterne har sat dagsordenen.

Vi vil derfor møde op til forhandlingerne med en klar forventning om, at de valgløfter, man ønsker at indfri, også bliver finansieret. Pengene til de mange løfter, der er givet, kan ikke findes i kommunernes eksisterende økonomi.

Mange står formentlig tilbage efter valgkampen med en forventning om, at både skoler, daginstitutioner, handicappede, psykiatrien, ældreplejen – ja stort set alle velfærdsområderne – står foran et markant løft. Og det går vi gerne i en drøftelse med en kommende regering om.

Forrige artikel Claes Nilas: Offentlig ledelse kan styrkes ved at fokusere på det personlige Claes Nilas: Offentlig ledelse kan styrkes ved at fokusere på det personlige Næste artikel DH: Sæt en handicapmilliard af i den nye økonomiaftale DH: Sæt en handicapmilliard af i den nye økonomiaftale