Lars Chr. Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

FRIVILLIG FORSYNING: Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Interviewet af Lars Chr. Lilleholt (V) er foretaget før et flertal i Folketinget bestående af S, DF, EL, SF og ALT torsdag eftermiddag blev enige om en aftale, som forhindrer privatisering af kritisk infrastruktur. Den aftale kan man læse mere om her.

Debatten om privatiseringen af forsyningssektoren er kørt af sporet. Og har været det fra det øjeblik, da regeringen i efteråret 2016 fremlagde sin omdiskuterede forsyningsstrategi.

Det forklarer energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt i et interview med Altinget.

Allerede dengang føg det ifølge regeringen med uretmæssige beskyldninger om, at den kritiske infrastruktur fra vand til fjernvarme skulle til sælges til højestbydende uden tanke på de samfundsmæssige konsekvenser.

Og selvom regeringen gjorde alt, der stod i dens magt for at tale privatiseringsrygterne ned, lever historien – som blandt andet det fejlslagne salg af Radius har vist det – stadig i bedste velgående.

Lilleholt: Nået langt med forsyningsstrategien
Altinget møder Lilleholt i Universal Robots lokaler i Forskerparken i Odense. Her skal han mødes med en håndfuld lokale politikere og erhvervsfolk fra Odense-området. Men først finder han tid til at tale forløbet omkring forsyningsstrategien igennem.

Ministeren køber ikke præmissen om, at forsyningsstrategien er slået fejl. Tværtimod mener han, at regeringen har ført mange af strategiens tanker ud i livet.

"Jeg synes, at vi er nået langt. Vi har fået landet en aftale for fjernvarmen, som er ret omfattende. Vi har fået lavet et stort statsligt gasselskab. Vi er langt på el. Og på vandområdet har vi også fået bragt ting på plads. Så vi er langt – også i forhold til målet om at reducere omkostningerne til forsyning med fem milliarder i 2025," siger han.

Alt er dog ikke rosenrødt, erkender Lilleholt.

"Der er også punkter, som mangler. På forbrænding og affald. Det har vi arbejdet med. Det er ikke helt lykkedes endnu, men jeg har en forhåbning om, at det nok skal komme."

"Men det er klart, at du rører ved et område, hvor jeg også er udfordret af, at det er meget stærke interesseorganisationer. Det er der i det hele taget på energiområdet. Der er massive interesser og mange penge i omløb. Noget af det, jeg har oplevet som en udfordring som minister, er, at vi har fået gjort energipolitikken stærkt afhængig af tilskud. Jeg har oplevet det meget på sol og også på biogas og fjernvarme. Hele vejen bliver det spørgsmål om nogle, der higer efter tilskud, vi har givet dem."

"Det gør, at energipolitikken er blevet usund. Det er usundt at leve af tilskud, og at gøre en hel industri afhængig af tilskud er usundt. Derfor er jeg glad for, at vi har fået bragt priserne så langt ned på vedvarende energi. Det er udtryk for, at markedet i højere grad bestemmer. Og ikke tilskuddene. Dermed har vi sat nogle massive borgerlige aftryk på energipolitikken ved, at vi er ved at gøre sektoren mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter."

Ingen borgere skal bindes til forsyninger
Er det korrekt at se forsyningsstrategien som et opgør med hvile i sig selv-princippet?

"Det var i hvert fald målet."

Hvorfor har I ønsket det?

"Monopoldannelse er ikke af det gode. Borgerne skal have et frit valg, og forsyningssektoren skal indstille sig på, at borgerne skal have flere valg. Derfor er jeg også glad for, at vi har lavet en aftale om at afskaffe tilslutningspligten i nye områder. Målet for mig er, at vi skal helt væk med, at nogle skal være tvunget til at have en bestemt forsyning på varme eksempelvis."

Så det frie valg er det drivende?

"Ja. Og så konkurrenceelementet. Forbrugerne skal have de billigste priser."

"Jeg har stor respekt for den danske forsyningssektor, og hvordan den er bygget op. Den er kanonhamrende stærk. Og bygget op af frivillige kræfter mange steder. Der er kæmpemæssigt engagement i vores energisektor – både på el, fjernvarme og vand. Det er et stort privilegium, og det skal vi også værne om. Men man skal også kunne lade sig udfordre."

Frivilligheden er ikke truet
Mange oplever det forbrugerejede og det frivillige som truet? Gør du det?

"Nej, det gør jeg ikke. Men jeg har været glad for, at vi har lavet noget regulering, hvor vi har fjernet bureaukrati, så de mindste værker ikke rammes af den samme administration og bureaukrati som store. På vandsiden har vi mere end 2.000 værker, som mange steder er båret af fuldstændig frivillig arbejdskraft. I hvert fald i forhold til bestyrelsesarbejde. Det er flot, og det skal vi bakke 100 procent op om."

Du engagerede dig selv i Energi Fyn. Hvorfor?

"Det var ikke frivilligt, der fik jeg honorar."

O.k., men hvorfor gik du ind i det?

"Jeg synes, at det er vigtigt, at man engagerer sig i energisektoren. Det er båret af demokrati. Derfor når man er ude ved det lokale vandselskab, eller fjernvarme- og elselskab, så er der kun en vej frem, og det er at stille op til repræsentantskabet. Og det kunne jeg da godt tænke mig, at flere gjorde. At der var et større folkeligt engagement omkring vores energisektor. Hvis du ser forsyning under ét, så er der 100 milliarder kroner, der bruges hvert år. Den bedste måde at holde det skarpt er ved, at der er et stort engagement."

De frivillige selskaber siger selv, at det er svært med engagementet – at få unge kræfter med i det?

"De må jo gøre det mere interessant. Med det fokus, der nu er, på grøn omstilling, burde det være til at overskue."

De skal ikke regne med hjælp fra dig?

"Nej. Sektoren har været for meget afhængig af tilskud, og det er usundt. Målet er, at man skal gøre sig uafhængig af tilskud. Det har vi under den her regering taget nogle markante skridt imod. Støtten til sol og vind er gået fra 25 øre per kWh til 2,5 øre. Det er jeg meget stolt af og tilfreds med."

Pelle Dragsteds fejlinformation
Enhedslistens Pelle Dragsted forklarer til Altinget, at regeringens mål med forsyningsstrategien er at underminere forbrugerejerskabet og skabe et system, som gør det muligt for selskaberne at sælge ud af aktiverne, som vi også har set det i udlandet?

"Der er en stor misforståelse, som han også gentager. Det er, at vi skulle være i gang med at sælge det hele til en eller anden udenlandsk kapitalfond. Det er der ikke tale om. Ejerskabet ligger hos de nuværende ejere. Nogle steder er det kommunalt ejerskab, andre steder andelsejet. Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande os i ejerskabet. Vi blander os i reguleringen for at sikre forbrugerne så lave priser som muligt og for at sikre, at sektoren blive drevet så effektivt som muligt."

Så der er ingen grund til bekymring for disse ejerskift?

"Det er noget, de nuværende ejere tager sig af. Og det har jeg tillid til, at de er i stand til at håndtere. Dertil er der en skrap regulering, som gør, at hvis der kommer nye ejere ind, så kan de ikke bare hæve priserne eller udnytte forbrugerne. Det ville også være tilfældet, hvis Radius var blevet solgt. Den politiske regulering af sektoren sikrer forbrugernes interesser."

Hvad tænker du så om forløbet med Radius og salget, der ikke gik igennem?

"Det er jeg skuffet over. Altså over, at Socialdemokratiet løb fra det så sent i forløbet. Det skaber en usikkerhed, når staten indgår aftaler."

,

Forrige artikel Kolding Kommune fyrer tredje skolechef Kolding Kommune fyrer tredje skolechef Næste artikel Københavns teknik- og miljøborgmester holder pause efter voldtægtssag i Enhedslisten Københavns teknik- og miljøborgmester holder pause efter voldtægtssag i Enhedslisten
Regeringen giver grønt lys til 2.000 nye sommerhuse

Regeringen giver grønt lys til 2.000 nye sommerhuse

KYSTER: 2.027 nye sommerhusgrunde bliver nu en realitet, meddeler erhvervsminister Simon Kollerup, der glæder sig over at give en hjælpende hånd til landdistrikterne. Men Danmarks Naturfredningsforening uddeler hård kritik.