Lars Krarup om stop for forbrugerbindinger: Regningen ender hos varmekunderne

REPLIK: Ændringer i rammerne for fjernvarmesektoren kan føre til markant højere finansieringsomkostninger og dermed højere varmeregninger til de danske husstande. Det er et forhold, som slet ikke er kommet frem i forsyningsdebatten, skriver Lars Krarup (V).

Af Lars Krarup (V)
Borgmester i Herning og bestyrelsesformand i KommuneKredit

Ifølge debatindlæg af forsyningsordfører Thomas Danielsen (V) i Altinget 1. november har kritikerne af udkastet til lovforslag om ændringer af varmeforsyningsloven ikke tilstrækkeligt fokus på, hvad der er godt for forbrugerne rundt om i landet. Det handler om et forslag om at ophæve kommunernes mulighed for at pålægge ny tilslutnings- og forblivelsespligt til fjernvarme.

Lovforslaget er første skridt i udmøntningen af regeringens energiudspil og energiaftalen på varmeforsyningsområdet. Jeg vil gerne advare om, at lovforslaget udstikker en retning, som kan få alvorlige konsekvenser for finansieringen af fjernvarmeanlæg – og dermed alvorlige konsekvenser for forbrugernes varmeregning.

Kort fortalt kan det i sidste ende betyde, at KommuneKredit ikke længere kan låne ud til fjernvarmeselskaber som følge af EU's statsstøtteregler. Det har vi også forklaret nærmere i vores høringssvar.

KommuneKredit er kommunernes gældskontor. Fælles obligations­udstedelser og høj kreditvurdering betyder, at vi kan udlåne med lav rente og med lange løbetider til udvikling af offentlig infrastruktur. Det svarer helt til statens finansiering af anlægsinvesteringer.

Det bliver dyrere – og det rammer skævt
Fjernvarmesektoren har i dag en gæld på 25 mia. kr. i KommuneKredit. Hvis sektoren som følge af denne lovændring - og de planlagte yderligere skridt - mister adgangen til finansiering i KommuneKredit og samtidig skal indfri de eksisterende lån, vil det medføre væsentlige meromkostninger for de danske husstande.

Alene refinansiering af den eksisterende gæld kan beløbe sig til flere hundrede millioner kroner om året. Fremtidige investeringer bliver også dyrere – og nogle steder vil investeringer, der er nødvendige for den grønne omstilling, slet ikke blive foretaget.

Regningen bliver ikke bare større; den vil også ramme skævt. Der vil opstå markante uligheder i finansierings­vilkårene på tværs af landets kommunegrænser. Der kan være steder, hvor det slet ikke vil være muligt at få refinansieret de lån, som KommuneKredit har ydet. Så står kommunen, som har stillet garantien, med regningen – og dermed rammer det skatteyderne.

Favorable lånevilkår uanset postnummer
Den nuværende finansieringsmodel gennem KommuneKredit sikrer netop ens finansieringsvilkår på tværs af hele landet, uanset postnummer.

Vi skal i KommuneKredit ikke tjene penge på långivningen, og vi betaler ikke udbytte til ejerne. Modellen har fungeret godt for de danske lokalsamfund i 120 år – og der er aldrig tabt en eneste udlånskrone. Det, synes jeg, er sund fornuft.

Det afgørende for, om KommuneKredit kan yde finansiering, er, om fjernvarme ud fra en samlet vurdering udgør en offentlig opgave.

Forbrugerbindingerne er blot ét element ud af flere i den vurdering. Men nu er man i gang med at pille ved elementerne enkeltvis – uden at se på, hvad den samlede konstruktion kan bære. Det vil jeg gerne advare imod.

Alle konsekvenser skal frem i lyset
Det er ikke fair over for forbrugerne blot at gennemføre de ønskede ændringer gradvist og fremstille dem som ændringer af teknisk karakter pakket ind i moderniserings-lingo. Jeg synes, at det er at spille højt spil med vores forsyningssikkerhed - og ikke mindst den grønne omstilling.

I modsætning til Thomas Danielsen mener jeg, at der bør foretages en grundig vurdering af de økonomiske konsekvenser allerede nu – både af ophævelse af nye forbrugerbindinger og af eksisterende bindinger. Dét er at tage hensyn til, hvad der er godt for forbrugerne - og det savner jeg.

Forrige artikel Hvidovre-borgmester: Snuptagspolitik løser ikke ghetto-problemer Hvidovre-borgmester: Snuptagspolitik løser ikke ghetto-problemer Næste artikel Nordsjællandske borgmestre: Sådan kan DSB og Banedanmark stoppe forsinkelser på Kystbanen Nordsjællandske borgmestre: Sådan kan DSB og Banedanmark stoppe forsinkelser på Kystbanen
Velfærdsoverblikket: Det sker i uge 4

Velfærdsoverblikket: Det sker i uge 4

OVERBLIK: En minister er kaldt i samråd om fejl i sager om tvangsanbringelser, OK-21 forhandlinger ruller videre, og så er regeringens corona-indsats blevet evalueret. Her er overblikket over ugens vigtigste begivenheder på velfærdsområdet.