Lokale topembedsmænd vil give Christiansborgs reformer et virkelighedstjek

Ind ad hovedindgangen og op på tredje sal. Til højre ned mod den store vase ved siden af kommunaldirektørens kontor og så til venstre til mødelokale for enden af gangen.

Vejle Kommunes centrale administrationsbygning er ikke kun fyldt med dagslys og arbejdende mennesker, men er også praktisk og rationelt indrettet.

Måske som et idealbillede på, hvordan driften og tilrettelæggelsen af velfærds- og planlægningsstatens yderste led optimalt set er tænkt.

Det er i hvert fald en bygning og et lokalområde, som Niels Nybye Ågesen kender bedre end de fleste. Han har varetaget rollen som kommunens kommunaldirektør i 22 år, og det er ham, der tager imod i mødelokalet.

"Jeg har aldrig været i tvivl om, at en kommune er en utrolig spændende arbejdsplads," siger Niels Ågesen.

Han er imidlertid ikke længere 'blot' øverste administrative chef i en kommune, men også siden maj formand for kommunaldirektørernes forening, Komdir.

Sundhedsreformen er et fantastisk godt emne, hvor vi kan bringe alle vores erfaringer i spil. 

Niels Nybye Ågesen
Formand for Komdir

Lokale leders talerør
Mødet handler derfor ikke så meget om alle de ting, der foregår i Vejle og opland, men i stedet om de ambitioner, han har på egne og landets øvrige kommunale topdirektørers vegne.

"Vi vil ikke risikere at konkurrere med det, vores politiske opdragsgivere siger, eller sættes ind i en politisk kontekst, hvis vi kan undgå det. Men vi vil tage os retten til at sige, at dygtig ledelse også har en vigtig funktion i et lokalsamfund," siger Niels Ågesen.

Komdir repræsenterer omkring 200 kommunale direktører, hvoraf de 98 er kommunaldirektører som ham selv.

Og selv om der i høj grad er tale om en slags netværksgruppe for erfarings- og vidensdeling, så vil foreningen også gerne påvirke de rammer, som de kommunale direktører navigerer inden for.

Konkret vil foreningen og dens formand de kommende år prioritere tre indsatsområder: styrkelse af det lokale demokrati og kommunestyret, udvikling af kommunernes rammevilkår og bedre sammenhæng for borgerne.

Folkemøder fremmer forståelsen
Det første spor omkring lokaldemokratiet og kommunestyret drives i høj grad frem af landets kommuner selv disse år.

"Det, vi kalder 'den styrkede demokratiske dialog', fylder rigtig meget i kommunerne. Jeg tror ikke, at der er en kommune i Danmark i øjeblikket, som ikke er i fuld gang med at eksperimentere med nye måder at møde borgerne på," siger Niels Ågesen.

Konkrete eksempler kan være den forgange weekends 'maritime folkemøde' i Slagelse Kommune og det samtidige 'klimafolkemøde i Middelfart.

I Vejle Kommune har man selv et folkemøde om 'resiliens' (lokal modstandskraft og robusthed, red.), i Odense har man udpeget et såkaldt borgerråd, og i København arbejder man med en 'citizens assembly' bestående af en gruppe særligt udvalgte borgere.

"Der er kommet en helt anden og udadvendt tilgang til de fællesskaber, der er i samfundet. Og den strøm tror jeg bare, at en kommune skal evne at følge i stedet for at insistere på sin rene myndighed og bestemmelserne, som de står i loven," siger Niels Ågesen.

For ham at se er det nødvendigt for kommunerne at tage skridtet væk fra den klassiske myndighedsrolle og blive mere opsøgende i mødet med borgerne.

Ikke mindst fordi netop myndighedsrollen de seneste mange år har været ramt af en generelt faldende tillid til både embedsmænd og politikere.

Lokale løsninger på globale problemer giver fællesskab
Samtidig kan det være med til at give en større lokal sammenhængskraft, når man som kommune begynder at se sig selv som en del af løsningen på store dagsordener som klima og bæredygtighed.

"Jeg tror, at de lokale steder, som byer er, rummer svaret på en hel masse af de store problemer, som vi slet ikke er færdige med at snakke om," siger Niels Ågesen.

Men en ting er, at man som kommune indgår løsningsorienterede fællesskaber med sine borgere. Noget andet er, at en kommune samtidig også er underlagt central styring og netop har myndighedsudøvelse over for borgerne som en af sine absolut vigtigste opgaver.

De to forhold vil Komdir og Niels Ågesen også arbejde med. Ikke mindst ved at forsøge at give en ekstra stemme til den viden og de erfaringer, der er samlet i den kommunale verden.

"Noget af det, vi kan, er jo det, der handler om decentralisering, god lokal ledelse og det med at være tæt på borgerne og udnytte de frihedsgrader, der trods alt er," siger Niels Ågesen.

Klar til at banke på hos departementschefer
Med de ting i bagagen lægger han og Komdir op til, at foreningen i højere grad skal forsøge at påvirke de processer, der ligger forud for større reformer af den offentlige sektor.

"Vi vil meget gerne være med til at komme med nogle erfaringer, som kan gøre, at samfundet kan få nogle bedre reformer," siger Niels Ågesen.

Der er dog ikke tale om en ny lobbyaktivistisk tilgang fra de kommunale direktørers side. Indflydelse skal opnås gennem rollen som "sparringspartner" ved reformforberedelsen og "aktiv medspiller" ved implementeringen.

I praksis skal det ske gennem et styrket samarbejde med KL og de kommunale chefforeninger, øget kontakt med relevante ministerier og deres departementer og andet netværkssamarbejde.

"Vi har tilføjet ordet 'reformlangsommelighed' til vores arbejde. Vi er klar til, at der skal laves store, afgørende reformer. Men rigtig mange reformer er blevet implementeret så hastigt og på et så usikkert grundlag, at det har givet en hel masse problemer," siger Niels Ågesen.

Sundhedsreform som første test
Konkret ser han frem til arbejdet med en kommende sundhedsreform. Det har meget høj prioritet i den kommunale verden, hvor der efterlyses klare rammer for det såkaldt nære sundhedsvæsen.

"Sundhedsreformen er et fantastisk godt emne, hvor vi kan bringe alle vores erfaringer i spil fra mennesker, som arbejder med det her, og som har store kompetencer," siger Niels Ågesen.

Når han ser på den kommunale opgaveportefølje, er det imidlertid ikke kun sundhedsområdet, hvor han ser et behov for ændringer. Det såkaldte specialiserede socialområde er at andet felt, der ifølge ham volder kommuner landet over store problemer.

Og det taler ind i det tredje spor i Komdirs strategi for interessevaretagelse. Nemlig ambitionen om at sikre bedre sammenhæng for borgerne.

"Der er stigende behov for støtte til både personer med et handicap og psykisk sygdom. Og det er jo godt, at vi kan tilbyde det. Men det presser økonomien, måske også mere end, at vi kan løse det kun med flere penge," siger Niels Ågesen.

Han er fuldt bevidst om, hvad det er for et fragmenteret system, ikke mindst udsatte borgere ofte oplever i deres møde med kommuner.