Debat

Professor: International viden om OPP kan bruges i Danmark

DEBAT: Der er rigeligt med viden og erfaringer fra udlandet, som Danmark kan trække på, når det kommer til OPP-projekter. Spørgsmålet er, om vi ønsker at gøre brug af den, skriver Carsten Greve, professor på CBS.

Foto: CBS
Peter Pagh-Schlegel
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Carsten Greve
Professor, Copenhagen Business School, CBS Public Private Platform

Fakta
Bland dig i OPP-debatten!
Skriv til [email protected]

Det forlyder ofte i den danske debat om OPP, at der ikke er tilstrækkelig med internationale erfaringer. Derfor er det heller ikke sikkert at gå i gang med flere OPP projekter. Der mangler kort sagt erfaringsbaseret viden, lyder argumentet.

Men det er ikke korrekt. Der er i dag en omfattende international viden om OPP, som danske beslutningstagere kan trække på, hvis de vil.

Det handler ikke kun om, hvorvidt staten kan låne penge billigt eller ej, som standardargumentet ofte lyder i den danske debat. OPP handler mere om at finde en bedre måde at håndtere og dele risici på.

Carsten Greve
CBS

OPP-projekter begyndte at se dagens lys i Storbritannien og Australien i 1990’erne. Senere i 2000’erne kom lande som Canada, Frankrig, Holland, Tyskland og Spanien til. Og i dag er der mange OPP-projekter og OPP-programmer i lande som Belgien, Tyrkiet og Kina.

Med de mange konkrete projekter følger erfaringsopsamlinger og deling af viden mellem landene.

OPP for 58 mia. i Europa
På europæisk niveau findes European PPP Expertise Center, som har en omfattende samling af cases, vejledninger og markedsoversigter på deres hjemmeside.

Den seneste markedsoversigt viser, at i første halvdel af 2016 var der 40 afsluttede OPP-projekter til en samlet værdi af 7,8 milliarder euro (58 milliarder danske kroner). De største markeder i Europa er Storbritannien, Frankrig, Slovakiet, Holland og Tyskland.  

Anbefalinger fra OECD
OECD har i 2012 lavet 12 konkrete anbefalinger til, hvordan lande kan gribe OPP-projekter an. OECD’s seneste rapport fra 2015 om OPP handler om ”Towards a Framework for the Governance of Infrastructure”.

Her er der masser af data-baseret information om, hvordan lande kan vælge OPP over for andre alternativer som ren statslig organisering eller mere privatiserede løsninger.

OECD afholder hvert år et møde, hvor medlemslandenes erfaringer med OPP deles. Data fra møderne er tilgængelige på OECD’s hjemmeside.

Her i 2016 har Verdensbanken sammen med en række andre organisationer et storstilet OPP Knowledge Lab. Her findes også et stort antal cases, procesvejledninger og råd til, hvordan lande kan arbejde med OPP. I Verdensbankens videnscenter findes erfaringer fra 141 lande på kloden, der arbejder med OPP.

Håndtering af risiko
Forsætter vi på det globale niveau, har G20-landene i 2014 etableret et Global Infrastructure Hub. Det nye Hub’s formål er at fremme investeringer i infrastruktur og sikre bedre samarbejde mellem den offentlige og den private sektor.

På hjemmesiden findes blandt andet en søgbar database om infrastrukturinvesteringer og en samling af ressourcer om risikohåndtering.

Risikodeling er som bekendt en essentiel komponent i ethvert OPP-projekt. Det handler ikke kun om, hvorvidt staten kan låne penge billigt eller ej, som standardargumentet ofte lyder i den danske debat. OPP handler mere om at finde en bedre måde at håndtere og dele risici på.

Det globale infrastrukturinstitut har også lavet en rapport om, hvilke præferencer investorer har, når de interesserer for OPP.

Vil vi gøre brug af denne viden?
Sagt på kort formel, så oparbejder, analyserer, deler og rådgiver lande og internationale organisationer om OPP på højtryk rundt om i verden. Grundig erfaringsbaseret viden om OPP er i høj grad tilgængelig.

Vil Danmark gøre aktiv brug af denne viden?

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carsten Greve

Institutleder, Institut for Organisation, CBS, professor, Institut for Organisation, CBS
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1992), ph.d. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00