Radikalt byrådsmedlem: Køn er ikke en kvalifikation

Af David Munis Zepernick (R)
Kommunalbestyrelsesmedlem i Frederiksberg Kommune

Med den nuværende udvikling vil der først være ligestilling ved kommunalvalget i 2096, postulerer kommunalforsker Roger Buch i en kronik i Altinget.

Præmissen for konklusionen er imidlertid, at ligestilling er identisk med 50-50-repræsentation i landets kommunalbestyrelser, og allerede her springer kæden af for kommunalforskeren.

Demokratiet - også det lokale - er jo netop kendetegnet ved, at man deler sig efter anskuelser og hverken, eller i hvert fald kun i meget begrænset omfang, efter køn, alder, seksuel orientering, etnisk baggrund, religiøs overbevisning eller andre af de mulige skillelinjer, som ofte fremhæves, når talen falder på diskrimination. Det er et sundhedstegn for demokratiet. Det er politikkens sejr over identitetspolitikken.

Ifølge Roger Buch er det en decideret falliterklæring, at "kun" 32,9 procent af de valgte byrødder er kvinder, men hvorfor er det egentlig det, og hvilken ligestillingsprocent er ifølge Roger Buch acceptabel? Det får vi ikke svar på, men man lades tilbage med det indtryk, at kun 50,0 procent er udtryk for ægte ligestilling. Hvis det er præmissen, er der ikke ligestilling mange steder i det danske samfund – hverken den ene eller den anden vej. Ville det også være en falliterklæring for ligestillingen, hvis der var 32,9 procent mænd?

Kvinder stemmer ikke på kvinder
Roger Buch fremhæver selv det faktum, at kvinder rent faktisk er flittigere til at stemme end mænd. Når andelen af kvinder i kommunalbestyrelsen, på trods af den fremherskende sideordnede opstillingsform, ikke afspejler det forhold, så skyldes det primært, at kvinder ikke hovedløst stemmer på kvinder, og at kvinder ikke stemme på kvinder, blot fordi de er kvinder.

Valget af cirka en tredjedel kvinder til landets kommunalbestyrelser er hverken et stort demokratisk problem eller en falliterklæring til demokratiet.

David Munis Zepernick (R)
Kommunalbestyrelsesmedlem i Frederiksberg Kommune

Både mænd og kvinder stemmer primært på de kandidater, som, de håber på, kompetent vil varetage de mærkesager og forfølge de interesser, som de selv finder vigtige. Det kan være ældrepleje, normeringer i daginstitutioner, parkering, klima- og kystsikring, boligpolitik og meget andet.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det er at foretrække frem for en ensidig stemmeafgivelse baseret på køn, så prøv at erstatte kvinde med mand i sætningen "som kvinde vil jeg altid stemme på en kvinde". Pludselig lyder det helt forkert og politisk ukorrekt.