
Tiden er inde til et generationsskifte hos Sjællandske Medier, som nu tager afsked med ansvarshavende chefredaktør Bente Johannessen. Det fortæller chefredaktøren gennem tre år til Journalisten.
Mediekoncernen skal derfor finde en afløser til 65-årige Bente Johannessen, der dog bliver ved roret, indtil afløseren er fundet. Udskiftningen handler ifølge koncernen ikke om en utilfredshed med Bente Johannessens arbejde.
"Vi har kunnet konstatere, at vi på et tidspunkt inden alt for længe skal gennem et generationsskifte i den redaktionelle ledelse. Det vil vi gerne gøre godt, ordentligt og planlagt. Derfor igangsætter vi arbejdet med det nu," fortæller bestyrelsesformand Niels Jørgen Hansen til MediaWatch.
Bente Johannessen har været en del af Sjællandske Medier i knap 15 år. Hun er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Sjællandske Medier ejer blandt andet en række lokale og regionale dagblade, 42 ugeavistitler og driver sn.dk.
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- De har talt mest om løn og børns sygedage. Men fagbevægelsen får også et særligt millionbeløb i nye overenskomster

























