Svend Brinkmann: Jeg troede på regeringens åndelige oprustning, indtil det endte i et kristent korstog

Men jeg må indrømme, at jeg ikke er begejstret længere. Først forsvandt ordet 'kulturel' hurtigt ud af samtalen, og pludselig kom det til at handle meget om ånd i snæver kristen forstand, hvor for eksempel kirkeministeren ville have danske soldater til at kæmpe for kristendommen, som var vi i korstogenes tid.

For han tænkte vel næppe på de kristne bud om ydmyghed, at vende den anden kind til og elske sine fjender? Det ville der i hvert fald ikke komme kampdygtige soldater ud af.

Senest har Socialdemokratiet ligefrem udnævnt en ordfører for åndelig oprustning i Ida Auken, der til TV 2 har sagt, at posten handler om, "hvad vi er klar til at kæmpe for, og hvad vi mobiliserer for".

Det ser mere og mere ud til, at den åndelige oprustning bliver brugt som middel til mobilisering – også militært – og dermed ikke bare er det, vi kæmper for, men også kæmper med. Den åndelige oprustning kommer til at handle om kampånd.

En lignende udvikling kan ses inden for skole- og uddannelsesområdet, hvor det ifølge undervisningsministeren nu gælder om "at udvikle et stærkt vi" som en slags "indre forsvarslinje" mod Putin, som Tesfaye har udtrykt det.

Det er med sådanne formuleringer, at jeg begynder at blive skeptisk. For der er et indbygget paradoks i, at vi gerne vil styrke samfundets fælles værdier og goder, hvilket jeg kun kan bakke op om, men gør det på en måde, der gør disse værdier til instrumenter for forsvarsvilje ud fra en nærmest militaristisk logik. På den måde risikerer vi at ødelægge det, vi vil beskytte.

Måske skulle vi interessere os lidt for, hvad ånd overhovedet kan betyde, før vi gør den til en oprustningsressource.

Vi risikerer at ødelægge det, vi vil beskytte.

Svend Brinkmann

Urbetydningen af ånd hænger sammen med åndedrættet. Man ud-ånder således, når man dør, fordi ånd er liv. De græske filosoffer havde både et begreb om pneuma, som er luft i bevægelse – ind og ud af lungerne for eksempel – og psyche som er livsånden eller sjælen.

Alle levende væsener har ånd i sidstnævnte betydning, selv planterne, der drejer sig efter solen på himmelen. Kun mennesket har dog ånd i betydningen selvforhold, som vores egen Kierkegaard beskrev det. Det er ikke bare sjov og ballade, for med den selvbevidste ånd kommer også angsten. Som han skrev: "jo mindre Aand jo mindre Angest".

Den kierkegaardske angst er ikke i høj kurs i dag, så den skal elimineres med overvågning, sikkerhed og tryghed, som er et af statsministerens yndlingsord. Det er også glimrende, blot ikke hvis det ødelægger ånden.

Det er ikke tilfældigt, at et udbredt billede på ånden er sommerfuglen. I den græske mytologi er Psyche gudinde for livsånden, og hun afbildes enten med sommerfuglevinger eller omgivet af sommerfugle.

Det skal illustrere, at ånden er foranderlig som sommerfuglen og ikke kan fastholdes i én enkelt form, men også at den lider skade, når man griber for hårdt om den.

De fleste børn lærer stadig, at man ikke må røre ved sommerfuglens vinger, fordi det vil ødelægge dens evne til at flyve. Det passer vist ikke helt, men alligevel er det fint at lære at være varsom og forsigtig over for sommerfuglens skrøbelige skønhed.

Ånd har værdi i sig selv og skal ikke gøres til våben.

Svend Brinkmann

Hvis ånden er som en sommerfugl, giver det ikke megen mening at opruste den. Både ånd og sommerfugl har det bedst, når de får lov at flyve frit.

Gør man ånden til forsvarslinje og redskab for modstandskraft, sætter man vognen for hesten – for nu at låne et engelsk ordsprog. Ånd har værdi i sig selv og skal ikke gøres til våben.

Jeg havde for mange år siden en klog kollega, der sagde til mig, at alle de gode ord nu bliver stjålet. Det gælder alt muligt fra tillid og dannelse til dialog og anerkendelse.

Sådanne ord udpeger vigtige mellemmenneskelige fænomener, men når de gøres til midler for virksomhedsdrift og optimering (for eksempel anerkendende ledelse) eller bliver styringsredskaber for stat og kommune (for eksempel handleplaner for dannelse), tillægges de hurtigt en betydning i modsætning til deres oprindelige indhold.

Vi skal beskytte åndsfriheden i vores samfund, og det gøres ikke ved at binde ånden til et forsvar for kristendom, kamp eller det stærke vi. Det gøres ikke gennem overvågning og kontrol.

Det gøres i stedet ved at skabe de bedst mulige betingelser for det åndelige og kulturelle liv. Det gøres ved at insistere på, at de åndelige fænomener har værdi i sig selv. Det gøres ved at tale om kultur, historie og det fælles liv som vigtigt i egen ret og ikke blot til mobilisering. Det gøres ved at styrke sprogfag, musik, idræt, håndværk og Den Danske Ordbog, der desværre snart løber tør for finansiering.

Det er også et fint skridt at afskaffe bogmomsen. Så bliver det billigere at anskaffe sig Lea Korsgaards skønne bestseller om sommerfugle, der byder på en åndfuld rejse rundt i landet og naturen, mens man lærer om liv og død.

For ånden er en sommerfugl, der ikke kan oprustes. Ikke engang når landet er besat, kan man binde ånd, som Poul Henningsen (PH) skrev i sin berømte vise.