Tidligere ambassadør: Pressen fordrejer Mette Frederiksen og Giorgia Melonis "opgør" med konventionerne

Det handler om politisk handelkraft

Skulle vi et øjeblik 'spise brød til'? Anvendelsen af det abstrakte substantiv 'opgør' forudsætter en analyse af ordets genstand.

'Utilfredshed' kunne med fordel have været anvendt, men det skaber ingen dramatiske associationer.

Det drejer sig om at vise handlekraft.

Lad os tage konklusionen først: Frederiksen/Meloni-initiativet er et åbent brev uden egentlig adressat, men hensigten – at vise handlekraft – er især rettet mod offentligheden.

Den europæiske menneskerettighedsdomstol er ikke uvidende om, hvad der foregår i medlemslandene.

Målet om udvisning af flere kriminelle udlændinge rummer intet nyt.

Claus von Barnekow

Initiativet er en legitim politisk-juridisk hensigtserklæring, der drejer sig om ét aspekt af Menneskerettighedsdomstolens domme.

Initiativets ni underskrivere vurderer, at i en afbalancering af udenlandske dømte kriminelles menneskerettigheder over for nødvendigheden af hensynet til den nationale sikkerhed må der gives "mere plads til nationalt at afgøre, hvornår udenlandske kriminelle skal udvises."

Kriminologer, sociologer og antropologer i medlemsstaterne med speciale i sociokulturelle forhold, der måtte være betingende for kriminalitet blandt fastboende udlændinge, køber næppe den banalt simple årsagsforklaring om, at nogle immigranter "har valgt at begå forbrydelser."

Målet om udvisning af flere kriminelle udlændinge rummer intet nyt.

Det vil være for vidt at spekulere i samtlige ni regeringschefers konkrete motiver, men de ni stater udgør en tredjedel af EU's og lige over en femtedel af Europarådets medlemsstater.

I et dansk perspektiv er initiativets årsag ikke ny.

Den mislykkede hovedprioritet under Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité i halvåret ultimo 2017 til primo 2018 var at svække den europæiske menneskerettighedsdomsstol med henblik på at kunne udvise flere kriminelle udlændinge.

Hvorfor nu

Der var ikke dengang – og mig bekendt foreligger der heller ikke nu – videnskabelig dokumentation, på hvis baggrund eksistensen af en bredt funderet politisk modstand i Europarådsstater mod EMRK og EMD's beskyttelse af menneskerettigheder kunne hævdes.

Husk, at initiativet er statsministerens.

Der er lidt over fem måneder til næste kommunalvalg, og folketingsvalg skal afholdes senest i oktober 2026.

Det drejer sig om at forhindre, at noget utilsigtet sker.

Frederiksen/Meloni-initiativet er et åbent brev uden egentlig adressat.

Claus von Barnekow

Og det gøres ved at sætte og forsøge at styre dagsordenen: in casu forestillingen om, at udenlandske kriminelle "risikerer at underminere selve grundlaget for vores samfund."

Her er tonen selvsagt alarmistisk, for man tør vel ganske sagte spørge, om det alene er udenlandske kriminelles handlinger, der i givet fald skulle være underminerende?

Herom er medierne tavse.

I en retsstat er det afgørende vigtigt, at der ikke består vilkårlighed.

Herom er medierne tavse.

Hvad er sammenhængen mellem regeringens reelle forventninger til initiativet og andre danske politiske tilkendegivelser inden for det politikrum, som retsstatsprincipper og menneskerettigheder udgør?

Herom er medierne tavse.

De har sagt det før

Der kan mindes om, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Folketinget i april 2023 slog fast:

At "det er en prioritet for Danmark at sikre Europarådets unikke og vigtige rolle i forhold til at fremme demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder i Europa."

At statsministeren i forbindelse med Europarådets fjerde topmøde i maj 2023 påpegede:

"At Europarådet er mere relevant end nogensinde før."

At det af Europarådets hensigtserklæring fra topmødet – med samtlige regeringschefers deltagelse – fremgår, at medlemsstaterne bekræftede:

"… vores ubetingede forpligtelse til at efterkomme Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige domme i enhver sag, hvor vi er part" og understregede deres "afvisning af angreb … på … Domstolens domme …".

Er offentligheden udsat for hykleri?

Danmark har sæde i FN’s Sikkerhedsråd 2025–2026. Som tværgående prioritet har Danmark valgt:

At forsvare folkeretten, det vil sige internationale traktater som Menneskerettighedskonventionen og den dermed forbundne Menneskerettighedsdomstol.

Det kunne se ud, som om Frederiksen/Meloni-initiativet er en torpedo mod egne holdninger.

Claus von Barnekow

I marts 2025 udtalte udenrigsministeren i Folketinget:

At Danmark i Europarådet vil fortsætte sit arbejde for at "sikre, at Europarådets medlemslande overholder deres forpligtelser og … den europæiske menneskerettighedsdomstols … domme."

Den 1. juli varetager Danmark det roterende formandskab for Rådet for Den Europæiske Union. Det er en kæmpeopgave med mange overordnede emner. Et af disse lyder:

At Danmark vil værne om retsstatsprincippet og beskytte europæiske værdier.

Er offentligheden udsat for hykleri?

En torpedo mod egne holdninger

Det kunne se ud, som om Frederiksen/Meloni-initiativet er en torpedo mod egne holdninger, der så må være hykleriske. Sådan forholder det sig ikke. Slet ikke. Der er tale om en balancering.

Det fremhæves i initiativet, at alle ni "share a firm belief in our European values, the rule of law and human rights."

De operationelle nøglesætninger lyder blandt andet: "Vi burde have mere plads på nationalt plan til at beslutte, hvornår udenlandske kriminelle skal udvises", og "vi ønsker … en åbensindet samtale om fortolkningen af den europæiske menneskerettighedskonvention …".

Fremsættelsen af et sådant ønske er i overensstemmelse med indholdet i Reykjavik-erklæringen.

Herom er medierne tavse.

Det er forventeligt at medierne opererer alene i overfladen.

Til gengæld er det forbløffende uforklarligt, at Frederiksen/Meloni-initiativet ikke tager sit udgangspunkt i den relevante ordlyd, der lægger legitimitet til det fremsatte ønske, idet Europarådets 46 medlemsstater blandt andet efterlyser en styrkelse af:

"den institutionelle dialog mellem Domstolen og Ministerkomitéen om generelle spørgsmål vedrørende fuldbyrdelse af domme". Og af "den politiske dialog i tilfælde af vanskeligheder med fuldbyrdelsen af domme …"

Nu kan man i et regeringsførelsesperspektiv selvsagt ikke forvente, at regeringschefer har dybere kendskab til hensigtserklæringer, en regering selv måtte have vedtaget; men man kunne vel have forventet, at de konciperende af initiativets tekst havde fået dækkende rådgivning.