Eks-borgmester om kommunalreform: Vi var lidt naive

BOSÆTNING: De gamle kommunehovedstæder blev ramt hårdt af kommunalreformen, som fylder ti år til nytår. En tidligere borgmester kalder reformen lidt naiv, en nuværende borgmester tror på en lysere fremtid for landsbyerne. Men prognoserne ser dystre ud.

”Lys i alle rådhusene,” lød et af målene ude i landets kommuner, da kommunalreformen for ti år siden smeltede 271 kommuner sammen til 98.

Langsomt er lysene dog gået ud i de gamle rådhuse. Og det samme er sket i flere af de små byer i landområderne: Folk forlader de mindre byer og flytter til de større.

Kommunalreformen har ifølge en rundspørge, som Altinget har gennemført blandt landets borgmestre og kommunaldirektører, været medvirkende til den udvikling.

Mere end halvdelen af de 37 borgmestre, der har deltaget i Altingets rundspørge mener, at reformen har været ”med til at svække landdistritiker til fordel for de mellemstore og større byer” i enten nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad.

Regnestokken vandt
I Skive Kommune i Midtjylland fortæller den tidligere Venstre-borgmester Flemming Eskildsen, som sad på posten til 2013 , at reformen har ramt de mindre byer hårdt. Også hårdere end han havde forventet.

”Det er markant, fordi vi fra starten klart sagde, at ville have lys i alle rådhusene og liv i alle byer. Det gik overhovedet ikke,” siger Flemming Eskildsen.

Læs også: Stort tema om kommunalreformen, der fylder 10 år

Han forklarer, at i dag er Spøttrup Kommunes rådhus revet ned, mens det gamle rådhus i Sundsøre Kommune, hvor Eskildsen selv var borgmester inden reformen, står nærmest tomt.

”Jeg undrer mig, fordi vi havde en strategi, der hed, at vi gerne ville have en magnet i købstaden Skive, men samtidig understøttede vi lokalområderne massivt i forhold til at være aktive,” siger Flemming Eskildsen. Han forklarer, at det hurtigt viste sig, at økonomien i den strategi ikke var rationel.

"Det gik ikke et år, før vi havde besluttet at det skulle samles," konstaterer han.

Den tidligere borgmester oplever, at byer, der tidligere havde rådhuse og kommunal forvaltning har haft svært ved at omstille sig. Imens har andre byer og områder klaret omstillingen bedre.

”Dem, der har taget skeen i den anden hånd har fået noget ud af det,” siger Flemming Eskildsen, som også hører borgere, der mener, at den store by får alle ressourcerne.

Var I naive?

”Ja. Vi har lidt naive. Jeg har lidt den smag i munden. Hvorfor har vi lyttet mere til regnestokken i stedet for at bruge dirigentstokken.  Men sådan er det stadig. Det er ikke kun kommunalt, men også i industrien og landbruget, der skal være store bedrifter,” siger Flemming Eskildsen.

Han mener, at lektien fra kommunalreformen blandt andet er, at det ikke er nok at lave smalle økonomiske beregninger. Man må tage de afledte effekter på lokalområder og landsdele med i overvejelserne.

Skubbede på
Samme analyse møder man hos en mere optimistisk – og stadig aktiv – borgmester i Guldborgsund John Brædder fra lokallisten Nyt Guldborgsund.

Kommunen samlede seks kommuner på Falster og Lolland og er et af de områder, der har mærket udviklingen med søgning mod de større byer. Borgmester John Brædder er overbevist om, at de forskellige reformer af kommunerne og lukningen af amterne havde en større negativ effekt end forventet.

”Der var ingen, der havde forudset, at kommunalreformen skubbede så voldsomt på urbaniseringen. Vi havde amtsrådhuset i Nykøbing Falster, som blev lukket, og det var over 400 arbejdspladser, der flyttede. Arbejdspladser er livsnerven i provinsen,” siger John Brædder.

Det seneste år er udviklingen vendt, og der er nettotilflytning til kommunen, der dækker Falster og en del af Lolland. John Brædder mener, at kommunalreformen faktisk også har spillet en positiv rolle i den forbindelse.

”Kommunalreformen er et eller andet sted lykkedes. Vi har rationaliseret efter større enheder, og det giver nu et råderum, som vi kan investere. For eksempel har vi landsbyskoler med omkring 200 elever, som vi har besluttet, at vi vil bevare,” siger John Brædder.

Provinsbyer tømt for funktioner
Hos Dansk Byplanlaboratorium bakker direktør Ellen Højgaard Jensen op om, at kommunalreformen har ramt hårdt i nogle af landområderne og i de tidligere hovedbyer i landkommunerne.

”De gamle kommunecentre og de lidt større bysamfund, som har mistet status, bliver udhulet efter reformen. De har det sværere end landsbyerne,” siger Ellen Højgaard Jensen og tilføjer, at konsekvenserne spreder sig.

”Man kan ikke leje butikslokaler ud på hovedgaden, og der er mangel på tro på fremtiden, så man investerer ikke i de byer,” siger Ellen Højgaard Jensen.

Hun forklarer, at de mest velfungerende landsbyer har kunnet bygge videre på den eksisterende struktur. De byer som mistede mange jobs og funktioner skulle derimod omstille sig.

Hun mener dog, at man langt hen ad vejen var opmærksom på, at nogle områder ville tabe på reformen. Derfor var der også mange lokale mærkesager og lokallister, der markerede sig omkring sammenlægningen.

Det fremgår også af en analyse, som KL udgav i foråret, at de mindste byer og landsbyer er ramt hårdere af affolkning end de lidt større byer. KL lavede i foråret et analysenotat, der viser, hvordan nogle af de små og mellemstore byer har faldende befolkningstal.

Fem store byer, der skrumper
(
Byer i størrelsen 5.000 til 19.999 med størst fald i folketallet) 

By (Kommune) Indbyggertal 2006 Indbyggertal 2016 Udvikling i pct.
Nordborg (Sønderborg) 7248 5967 -17,7
Skagen (Frederikshavn) 9380 8124 -13,4
Nakskov (Lolland) 14240 12688 -10,9
Hirtshals (Hjørring) 6475 5910 -8,7
Struer (Struer) 10957 10415 -4,9
Kilde: KL's beregninger på baggrund af tabellerne BY1 og BEF44 fra statistikbanken.dk    

 

Fem mindre byer, der skrumper
(Byer i størrelsen 2.000 til 4.999 med størst fald i folketallet)
By (Kommune) Indbyggertal 2006 Indbyggertal 2016 Udvikling i pct.
Thyborøn (Lemvig) 2455 2092 -14,8
Rødby (Lolland) 2374 2111 -11,1
Hanstholm (Thisted) 2340 2154 -7,9
Strandby (Frederikshavn) 2483 2292 -7,7
Løgstør (Vesthimmerland) 4434 4114 -7,2
Kilde: KL's beregninger på baggrund af tabellerne BY1 og BEF44 fra statistikbanken.dk   

Nærhed vs kvalitet
Kommunaldirektørenes formand, Henrik Kolind, der er kommunaldirektør i Roskilde Kommune mener, at det i dag står helt klart, at kommunalreformen førte til centralisering.

"Man skal nærmest være komiske Ali, hvis ikke man kan se, at det også har ført til en centralisering i Danmark. Ikke mindst i forhold til provinsbyer, som mange steder er blevet tømt for funktioner. Det skal man tage alvorligt,” siger Henrik Kolind.

Han peger på, at der i samme periode, som kommunalreformen også blev ændret på politiets og domstolenes tilstedeværelse i provinsbyerne.

Henrik Kolind peger på, at det økonomiske rationale har haft betydning for centraliseringen, som blandt andet har ført til lukning af institutioner og samling på færre kommunekontorer: Men han peger på, at der er tale om en generel tendens i det offentlige – for eksempel i sundhedsvæsnet.

Og Henrik Kolind minder også om, at et af de oprindelige mål med reformen var at styrke det faglige miljø i kommunerne.

"Spørgsmålet er, hvor høj en kvalitet nærhed har, i forhold til at man måske er nogle stærkere faglige institutioner," siger Henrik Kolind.

Sidder i saksen
I Boligøkonomisk Videnscenter, som blandt andet følger nøje med i den demografiske udvikling, er direktør Curt Liliengren omvendt ret kategorisk i sin afvisning af, at kommunalreformen har haft den store indflydelse på langt sigt.

Han forklarer, at befolkningen primært vokser i de store byer på grund af indvandring, og fordi der fødes flere børn i byerne. Alderssammensætningen af befolkningen i landdistrikterne ændrer sig, så befolkningerne på landet bliver ældre.

”Vi sidder ligesom i saksen med flere døde og færre fødte i landdistrikterne. Det er en udvikling, vi ser i store dele af verden,”

"Jeg tror faktisk ikke, kommunalreformen har betydet noget. Men for dem, der oplever det, bliver jo ramt – det gør en forskel for et lokalsamfund, men ikke for Danmark som helhed,” siger Curt Liliengren, der understreger, at det er en udvikling, som man ser i hele den vestlige verden, og hvor Danmark faktisk ikke er ramt så hårdt som eksempelvis Tyskland og Italien."

Satte skub i trend
Mange af deltagerne i Altingets rundspørge blandt borgmestre og kommunaldirektører peger da også på, at urbaniseringen er en global megatrend.

Kommunalreformen er i den forbindelse kun en del af en række ændringer, der ifølge både kommunale topfolk og eksperter kommer til udtryk i flyttemønstrene: I et årti præget af en finanskrise, en punkteret boligboble for ikke at nævne andre offentlige centraliseringer af politi, domstole og uddannelser.

Men den skuffede Skiveborgmester Flemming Eksildsen peger på, at der er måske er en modreaktion på vej. Han mener, at foreninger som Danmark på Vippen er med til at nuancere debatten om, hvor der er virketrang og værdiskabelse i et balanceret Danmark.

Udfordringen bliver dog kun større i de kommende år, lyder det fra Curt Liliengren fra Boligøkonomisk Videnscenter: Prognoserne tyder på, at nogle landområder om 25 år vil have en befolkning, hvor 40 procent af borgerne er over 65 år.

”Jeg har de senere år fået mange henvendelser fra kommuner, der arbejder professionelt med det. Det kan godt være landspolitikerne ikke er opmærksomme på det, men i kommunerne arbejder man med det til daglig,” siger Curt Liliengren.

Og hvis prognoserne holder, så vil fremtidens diskussion hurtigt komme til at handle om, hvem der skal betale for at holde lyset tændt på de mindste rådhuse.

Læs flere artikler om 10 år med kommunalreformen her.

,

Forrige artikel Afspecialisering stadig et åbent sår på socialområdet Afspecialisering stadig et åbent sår på socialområdet Næste artikel Og gevinsten ved stordrift blev... nul Og gevinsten ved stordrift blev... nul
Udlicitering falder mest i kommuner med V-borgmester

Udlicitering falder mest i kommuner med V-borgmester

UDBUD: Andelen af kommunale opgaver, som løses af private, faldt i 2018 for første gang siden strukturreformen, og faldet er størst i kommuner med V-borgmestre. En tilfældighed siger borgmestre.