Debat

Christian Nissen: Der er behov for en nytænkning af dansk mediepolitik

DEBAT: Den eksklusive dans om de 255 millioner kroner er til at forstå, men svær at forsvare. Diskussionen burde i stedet handle om en redefinering af public service og hele den økonomiske ramme, skriver Christian S. Nissen.

Joy Mogensen (S) kunne have gjort en banebrydende forskel, hvis hun havde fået lov til at bruge foråret på en grundig drøftelse af, hvordan Danmark kan møde medie-globaliseringens udfordringer, skriver Christian S. Nissen.
Joy Mogensen (S) kunne have gjort en banebrydende forskel, hvis hun havde fået lov til at bruge foråret på en grundig drøftelse af, hvordan Danmark kan møde medie-globaliseringens udfordringer, skriver Christian S. Nissen.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian S. Nissen
Fhv. generaldirektør, DR

De seneste ugers taktiske spil om de udestående 255 millioner kroner af den samlede DR-besparelse på cirka 670 millioner kroner (de ”20 procent”) i medieaftalen fra 2018 er til at forstå.

Det ligger i forlængelse af socialdemokraternes uklare position under forhandlingerne om 2018-aftalen, hvor de med et par mindre forbehold reelt accepterede beskæringen af DR.

Forhandlingerne om en ny medieaftale skulle efter den sædvanlige praksis være begyndt i foråret og afsluttet inden sommerferien.

Helt løsrevet fra markedets vilkår har størrelsen af statens mediestøtte og DR’s budgetramme i mange år ligget nogenlunde stabilt i en nærsynet veksling mellem at få hugget en hæl og påsyet en tå.

Christian S. Nissen
Fhv. generaldirektør, DR

Men kulturministeren blev sat i venteposition, indtil den økonomiske ramme for medieaftalen er lagt fast i finanslovsaftalen. Sådan spiller det finanspolitiske klaver.

Et misbrugt public service-begreb
Men i et kultur- og mediepolitisk perspektiv er det svært at forsvare. For kan man efter en fastlæggelse af DR’s økonomiske ramme i finansloven blot køre videre i kredsen af medieordførere og kulturminister og nøjes med at tage stilling til, hvor de resterende mediepolitiske brikker skal stå?

I lyset af hvad der i de senere år er sket på mediemarkedet, kan man jo som et barn i ’Kejserens nye klæder’ spørge, om et beløb på omkring 3 milliarder kroner er den indiskutabelt rigtige budgetramme for DR.

Eller om +/- 250 millioner kroner er mere rigtigt.

Det kan der ikke svares fornuftigt på, fordi det kulturpolitiske formål med den statslige intervention i mediemarkedet blafrer i vanetænkningens skiftende vinde.

Vi (mis-)bruger det engelske begreb ’public service’ uden en afklaret, fælles holdning til, hvad det indeholder. Og håber, at de nødlidende regionale og lokale aviser kan reddes med erhvervsstøtte, ganske som nogle for mange år siden forestillede sig, at det kunne lade sig gøre med de lukningstruede danske skibsværfter.

Invasive tech- og streaminggiganter
Helt løsrevet fra markedets vilkår har størrelsen af statens mediestøtte og DR’s budgetramme i mange år ligget nogenlunde stabilt i en nærsynet veksling mellem at få hugget en hæl og påsyet en tå.

Men den virkelige medieverden uden for Slotsholmen har ikke været stabil i de seneste årtier.

De invasive, internationale tech-virksomheder og streamingplatforme (Google, Facebook, Netflix og så videre) er i gang med at omkalfatre hele det danske mediemarked.

Ikke nok med at de løber med en stadig større del af reklamekronerne. Deres omfattende høst af brugerdata er hård, international valuta, og deres indflydelse strækker sig helt ind danske mediers redaktionslokaler og sætter sit præg på borgernes mediebrug.

Hvordan det sker, og hvad konsekvenserne vil blive for vores adgang til og brug af medier, var rimeligt velbelyst i flere undersøgelser og rapporter op til medieforhandlingerne i 2018.

Men bortset fra et lille, nærmest symbolsk og meget usikkert investeringskrav for de udenlandske streamingtjenester gik forligspartierne i mangel på indsigt og handlekraft i en lang bue uden om denne helt afgørende problemstilling.

Efter den mediepolitiske debat at dømme er vi ikke nået meget længere siden.

Medieskakspillets tiloversblevne bønder
Det var her Joy Mogensen (S) og medieordførerne kunne have gjort en banebrydende forskel, hvis de havde fået lov til og vovet at bruge forårsmånederne til en grundig drøftelse af, hvordan vi i Danmark kan møde medie-globaliseringens udfordringer.

Hvis de i fællesskab havde vurderet, i hvilken grad det gør det nødvendigt at nytænke dansk mediepolitik, herunder en redefinering af public service-mediernes rolle og en eventuel omprioritering af den samlede økonomiske ramme.

Det er – heldigvis vil nogle sige – ikke spørgsmål, der bliver rejst under finanslovsforhandlingerne. Ved medieforhandlingerne i foråret 2021 får kulturministeren og medieordførerne så lov at feje op og flytte lidt rundt på medieskakspillets tiloversblevne bønder.

Forsvar det, hvem der kan!

Dokumentation

Ny temadebat på Altinget Kultur

Sparekniven, der skulle bruges i Danmarks Radio, er med regeringens finanslovsforslag røget tilbage i køkkenskuffen.

Pengene skal findes, lyder det. Og så skal der tages hul på forhandlingerne om en ny medieaftale.

Men hvad er det så for et DR, vi skal have i fremtiden? 

Hvordan tackler vi en virkelighed, hvor monopolet fra gamle dage er fortid, og hvor magtfulde internationale techgiganter med bundløse pengekasser er nutid?

Hvad er det, vores børn skal bruge deres tid på foran en skærm?

Er det den rette beslutning af sløjfe besparelserne? Og hvor skal pengene egentlig komme fra?

Altinget Kultur har bedt en række centrale aktører komme med deres bud over de kommende uger. Den første i rækken er kulturminister Joy Mogensen (S).

Har du lyst til at deltage i debatten, er du velkommen til at kontakte Marie Schønning Jensen på [email protected] eller debatredaktionen på [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian S. Nissen

Formand, Foreningen Informations Venner, bestyrelsesmedlem, Forum for fremtidens offentlig styring og ledelse, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, fhv. generaldirektør, DR
cand.phil. (Københavns Uni. 1972), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1975)

0:000:00