Enhedslisten: DR skal styrkes på to centrale områder

Af Søren Søndergaard (EL)
MF, mediepolitisk ordfører

Det kommende medieforlig skal handle om meget mere end DR.

For eksempel er det efter Enhedslistens opfattelse helt afgørende, at der bliver givet en reel håndsrækning til de regionale og lokale medier.

For en stor del af den danske befolkning er det her, at man har mulighed for at følge den lokale politiske debat – og i et vist omfang blande sig i den.

Og det handler ikke kun om provinsen. Personligt bor jeg i Gladsaxe med cirka 70.000 indbyggere.

Gladsaxe er en del af hovedstadsregionen, men de store hovedstadsaviser skriver stort set aldrig om lokale forhold her – med mindre det drejer sig om skyderier eller andre opsigtsvækkende begivenheder.

Som politiker kan jeg sige, at det i hvert fald ikke skal være økonomien, der betyder, at Minisjang og Ultra kun kan findes digitalt, mens Ramasjang også findes på flow.

Søren Søndergaard (EL)
Mediepolitisk ordfører

Hvis ikke vi havde den lokale husstandsomdelte ugeavis – Gladsaxe Bladet – så ville vi ikke ane, hvad der foregik i vores kommune.

Vigtigheden af børnefjernsyn
Men alligevel er satsningen på DR helt afgørende for udviklingen i hele det danske samfund. Fordi det er her, at muligheden findes for at sejle op mod de multinationale mediegiganter, mod trollefabrikker og fake news-fabrikanter.

Men det kræver selvfølgelig, at DR har de fornødne ressourcer.

Et af DR’s helt centrale indsatsområder må være børneområdet.

Jeg hilser det nye Minisjang for de 1-3-årige velkommen, som et helt nødvendigt supplement til Ramasjang for de 4-8-årige og Ultra for de 9-14 årige.

Jeg skal naturligvis ikke bestemme, hvordan DR formidler disse kanaler til børnene. Hvis jeg var ekspert på det, så burde jeg nok søge mig en anden beskæftigelse.

Men som politiker kan jeg sige, at det i hvert fald ikke skal være økonomien, der betyder, at Minisjang og Ultra kun kan findes digitalt, mens Ramasjang også findes på flow.

Undersøgelser viser, at lukningen af Ultra som flowkanal (dikteret af det borgerlige medieforlig) kostede DR kontakten til rigtigt mange unge.

Disse unge har næppe tegnet abonnement på Berlingske Tidende eller Jyllands-Posten i stedet, men udsættes nu alene for de sociale medier og tilbud, som kun er produceret med det formål at tjene penge til ejerne.

Hvis DR vurderer, at Ultra og Minisjang (som går i luften til april) når sin største udbredelse ved også at udkomme som flow-TV, så skal midlerne hertil sikres i det kommende medieforlig.

Flere korrespondenter, dokumentarer og analyser
Et andet af DR’s centrale indsatsområder er nyhedsformidlingen.

Personligt synes jeg, at den er alt for lidt kritisk over for samfundets magthavere, men jeg erkender, at DR’s nyhedsdækning som oftest bygger på journalistiske kriterier.

Stillet over for konkurrencen fra multinationale mediekoncerner og sociale medier skal DR derfor styrkes på det nyhedsmæssige område.

Blandt andet med flere korrespondenter i vigtige lande rundt omkring i verden. Blandt andet med flere grundige dokumentarprogrammer, som går bag nyhederne. Og blandt andet hvad angår updates og analyser på nettet.

Især det sidste har visse private aviser udlagt som unfair konkurrence.

Opfattelsen har tydeligvis været, at hvis DR på nettet bragte en grundig analyse af et eller andet emne, så ville folk ikke søge andre informationer.

Men der er ingen dokumentation for, at mere kvalitetsjournalistik på public service-kanaler skulle mindske befolkningens ønske om at læse private journalistiske medier. Det forholder sig snarere tværtimod.

Derudover kunne en stærk DR-tilstedeværelse på nettet faktisk bruges til at promovere indhold i de journalistiske medier. For eksempel ved at disse fik ret til dagligt at lægge et vist antal opslag op på dr.dk, som førte direkte til deres hjemmesider.

På den måde kunne DR i højere grad bruges til at opfylde sin opgave med at være infrastruktur for hele samfundet.