DF: Vi skal stille konkrete krav til DR

DEBAT: Danmarks Radio har alt for frie rammer. De har med lethed gang på gang sprunget over, hvor gærdet er lavest, mens de med beskyldninger om at bryde armslængden har undveget konsekvenser, skriver medieordfører Morten Marinus (DF).

Af Morten Marinus
Medieordfører for Dansk Folkeparti

I sensommeren sidste år lagde Dansk Folkeparti et medieudspil frem, hvor vi kom med nogle bud på, hvordan vi mener, at fremtidens medielandskab kunne tage sig ud.

Den overvejende motivation herfor var ønsket om at skabe en bedre balance mellem de statslige og private mediehuse. For at det kan ske, er det afgørende, at rammerne for DR’s aktiviteter afgrænses, så DR’s produktioner i langt højere grad målrettes public service-indhold. Samtidig med at vi ønsker et slankere DR.

Siden da har flere partier ytret lignende ønsker om at reformere DR forud for sommerens forhandlinger om et nyt medieforlig. Det kvitterer vi for. Senest har SF trukket støtten til medielicensen, som de gerne ser erstattet af en finanslovsfinansiering.

Gode argumenter for skattefinansiering
I DF kan vi umiddelbart godt se interessante argumenter for en omlægning, således at finansieringen af DR fremadrettet opkræves over skatten.

For det første er den nuværende licensordning socialt skæv, da den rammer de svagest stillede og enlige hårdest. Licensen er således uafhængig af både indkomst og antallet af beboere på ens bopæl.

Dermed kan den tvungne betaling på 2492 kroner, som licensen beløber sig til i 2017, virke urimelig og stor for visse borgere.

Dernæst er det både dyrt at opkræve licens, og sortseeri er svært at komme til livs. Og endelig kan DR’s midler følge de samfundsøkonomiske forhold.

DR er et samfundsgode. Det giver derfor ingen mening, at DR kan gå fri i tider, hvor besparelser på sundhedsvæsen, skoleområdet eller ældreplejen er oppe at vende politisk.

Beskyldninger om armslængdebrud
Omvendt er det også klart, at kommer DR på finansloven, så stiller det krav til ansvarlige politikere, så danskerne fortsat sikres den fornødne public service. Det er nemlig blevet meget tydeligt ved de to seneste medieforlig, at de intentioner, som vi har haft bag et medieforlig, er blevet udvandet så meget i den endelige aftale, at DR med lethed gang på gang har ”kunne springe over, hvor gærdet er lavest.”

Rent politisk kan man rolig sige; ”at for mange kokke har fordærvet maden” og har givet DR alt for frie rammer – uden konsekvens, fordi man så bliver beskyldt for at bryde armslængden.

Tydeligere krav til DR
Det er derfor utroligt vigtigt, at vi politikere denne gang stiller mere tydelige og præcise krav til, hvad og hvor meget vi ønsker af DR.

Således at DR’s ledelse og bestyrelse får nogle klare mål og ikke altid kun en tom ramme, som de så selv må fylde ud, som de behager. Det er altså vores pligt også at stille konkrete krav til DR.

Forrige artikel Mette Bock: Kunstnerne skal også række ud mod samfundet Mette Bock: Kunstnerne skal også række ud mod samfundet Næste artikel Nissen: Begrebet ’public service’ forplumrer den danske mediedebat Nissen: Begrebet ’public service’ forplumrer den danske mediedebat
Boganmeldelse: Når #Metoo bliver til menneskejagt

Boganmeldelse: Når #Metoo bliver til menneskejagt

BOGANMELDELSE: Åsa Linderborgs "Året med 13 måneder" er en velanbragt advarsel til os danskere om ikke at miste hovedet, når vi jagter sexkrænkere, skriver kulturkommentator Niels Frid-Nielsen.