DUF: Vi har brug for et ungdommens medieforlig

Af Kasper Sand Kjær
Formand for DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd

Nyheds- og samfundsformidling, der matcher unges medieforbrug, er i dag nærmest ikke eksisterende.

25 procent af unge mellem 20 og 29 år ejer ikke et fjernsyn, og YouTube dominerer som den foretrukne streamingtjeneste. DUF's seneste undersøgelser peger på, at kun 19 procent af de 16-29-årige har tillid til medierne, og flertallet af dem betragter Facebook som deres primære nyhedskilde.

Det efterlader en række svære, men vigtige beslutninger om, hvordan vi sikrer vedkommende og relevant public service og nyhedsformidling til alle os under 30 år – og ikke mindst, hvordan vi genopbygger en hel generations tillid til medierne.

For mig er der langt vigtigere spørgsmål for et kommende medieforlig, end hvorvidt DR's omsætning skal være 3 eller 3,5 milliarder kroner.

Vi har brug for et medieforlig, som først og fremmest er ungdommens medieforlig, der kan fremtidssikre og styrke relevansen af medierne nu og i fremtiden. Gode medier og public service kan være limen i samfundet, der binder os sammen på tværs af generationer og sociale skel – det har vi brug for!

Det er et samfundsansvar at sætte spørgsmålstegn ved de normer og diskurser, som præger en ungdomsgeneration, og det bør have en meget mere fremtrædende plads i fremtidens public service.

Kasper Sand Kjær

Men det kræver, at vi tør stille nye krav til både public service-medier og private medier.

Vi har fire konkrete forslag til et medieforlig, der både bør indeholde public service og mediestøtte, som kan vise vejen for, at medierne også bliver vores generationers kilde til oplysning og samtale.

1. Styrk ung til ung-formidling
Armin, Rasmus eller Julia Sofia har mere end 180.000 subscribers hver på deres YouTube-kanaler. De unge YouTubere leverer ikke public service, men de viser, at indhold produceret af unge til unge skal opprioriteres, hvis vi for alvor skal flytte noget.

Unge har meget på hjerte, holdninger til samfundet og ikke mindst ideer til, hvordan det kan formidles. Hvis vi skal tiltrække de næste generationer til public service-medierne, så skal unge have en fremtrædende plads i formidlingen af nyheder og samfundsstof.

2. Public service skal være, hvor unge er
Jeg forstår godt, at DR gerne vil tiltrække seere til deres egne platforme og derfor er tilbageholdende med at sprede deres produkter ud over andre platforme, men de 15-29-årige bruger ifølge DR’s egne opgørelser 50 minutter om dagen på YouTube og kun 6 minutter på DR TV.

Samfundsformidling og nyhedsstof målrettet unge er nødt til at komme bredere ud via andre platforme som for eksempel YouTube. Unge betaler som alle andre for god public service – og ikke for DR TV.

3. Fiktion om unges liv skal være en public service-forpligtelse

SKAM IV, SKAM III og SKAM I lå på 1., 2. og 3. pladsen over de mest sete programserier på DR TV i 2017.

Der er en stor efterspørgsel på og behov for fiktion, der sætter ungdomslivets vilkår til debat blandt ungdommen selv og i samfundet.

Det er et samfundsansvar at sætte spørgsmålstegn ved de normer og diskurser, som præger en ungdomsgeneration, og det bør have en meget mere fremtrædende plads i fremtidens public service.

4. Unge som kriterie for mediestøtte

Medier, som tildeles mediestøtte, skal i dag leve op til en række krav, blandt andet i forhold til kultur- og nyhedsformidling. Fremover bør nyheder målrettet og tilpasset unge også indgå som et ufravigeligt krav, hvis man skal modtage mediestøtte, så vi sikrer, at vores medier leverer nyheder til hele Danmarks befolkning.

Vi har brug for et medieforlig, der tør tage fat om roden på de udfordringer, vores medier – både de private og de public service-støttede – står overfor. Derfor bør det være en fælles ambition, at det kommende medieforlig skal handle om andet og mere end størrelsen på DR.

Jeg håber, kulturministeren og de politiske partier tør være modige og sammen lave et medieforlig, der understøtter og udvikler vores gode medier, så de bliver i stand til at levere relevant og tiltrækkende nyhedsformidling og fiktion, så også de næste generationer kan vokse op i et land, hvor gode medier knytter os sammen som borgere og skaber en fælles platform for samtale og dialog.