Enhedslisten: Mere public service, ikke mindre

Af Søren Søndergaard
Medieordfører, Enhedslisten

Jeg fatter ikke de politiske kræfter, som taler højt om forsvaret af ”danskhed”, men som er klar til at skære ned på vores fælles mediemæssige infrastruktur og sælge TV 2 til udlandet.

Søren Bo Søndergaard
Enhedslisten

Den 1. januar 2019 skal den nye medieaftale træde i kraft. Den siddende regering har meddelt, at den påtænker at fremægge sit udspil ”primo 2018”, hvorefter de politiske forhandlinger kan begynde om at nå frem til et forlig, som kan samle flertal i Folketinget.

I skrivende stund er vi altså stadig et års tid fra de afsluttende forhandlinger. De meldinger, som de forskellige partier og parter fremfører, har altså mere karakter af forpostfægtninger end af det egentlige slag. Men det gør dem ikke mindre vigtige. For de er med til at sætte rammerne om den kommende diskussion.

Derfor vil jeg også godt anfægte tre af de vigtigste af dem. Jeg anerkender selvfølgelig, at der er andre, som har de ønsker. Men det er ikke Enhedslistens ønsker, og de bliver ikke realiseret med Enhedslistens gode vilje.

1. Danmarks Radio skal rundbarberes
Det præcise beløb til DR kan selvfølgelig diskuteres. Det samme kan de opgaver, som DR skal påtage sig, og det generelle programudbud.

Men hvis vi skal kunne hamle op med udenlandske mediegiganter, så skal DR både have pondus og volumen. Størrelse og muskler betyder faktisk noget. Troen på, at man bare kan tage en masse penge fra DR og så drysse dem ud på en masse små produktionsselskaber er naiv.

Man kan sikkert få produceret nogle fine programmer, men der skal også være en kapacitet til at få dem ud over rampen. Og det kræver muskler. Det er altså ikke nok bare at lægge dem op på YouTube og så håbe på heldet.

Derfor skal DR bevares som en central samfundsmæssig infrastruktur for planlægning og udsendelse af programmer, hvoraf mange for min skyld gerne kan være opfundet eller produceret andre steder end i DR.

2. TV 2 skal sælges!
Private aktører har haft årtier til at skabe en levedygtig nyhedskonkurrent til DR på et seriøst journalistisk og publicistisk grundlag. Det er ikke lykkedes. Til gengæld har vi fået en del privatejede sports- og underholdningskanaler med en masse reklamer.

For min skyld ingen alarm. Men vi har brug for en konkurrent, som kan udfordre – og dermed også udvikle – DR på hele sendefladen, inklusiv nyhedsdækningen, dybdeborende dokumentarprogrammer og kultur- og debatprogrammer.

TV 2 er i dag statsejet, og det er der ingen grund til at ændre på. Til gengæld skal TV 2 fremover have bedre muligheder for at udfylde konkurrentrollen til DR.

3. Færre penge til public service!
Lad et øjeblik ligge, hvordan vi skal finansiere udgiften til vores fælles medier. Enhedslistens holdning om at afskaffe licensen og erstatte den med en mere social retfærdig medieskat er velkendt.

Men vi er simpelthen ikke enige i synspunktet om, at der fremover skal bruges færre penge på public service end i dag.

For hvad er virkeligheden? Virkeligheden er, at både dansk kultur og danskproduceret indhold er under et forstærket pres fra globaliseringen og store udenlandske mediegiganter, hvis primære opgave i sidste ende er at tjene penge.

Dertil kommer så hele diskussionen om ”fake news”, hvor mange klik på en opsigtsvækkende løgn er en bedre forretning end få klik på den skinbarlige sandhed.

Præcis i den situation fatter jeg ikke de politiske kræfter, som taler højt om forsvaret af ”danskhed”, men som er klar til at skære ned på vores fælles mediemæssige infrastruktur og sælge f.eks. TV 2 til udlandet.

Det forholder sig lige omvendt. Der er ikke brug for, at vi bruger færre midler på områder som uddannelse og public service-medier. Der er brug for, at vi er klar til at afsætte flere.