Filminstitut: Gør public service-puljen mere tidssvarende

DEBAT: Public service-puljen bør styrkes økonomisk og fastholdes som selvstændig ordning, men ordningen skal samtidig forbedres og moderniseres, så vi sikrer dansk indhold af høj kvalitet, skriver Det Danske Filminstituts direktør, Claus Ladegaard.

Claus Ladegaard

Af Claus Ladegaard
Direktør i Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut har siden 2008 administreret public service-puljen, som anvender licensmidler til at støtte fiktionsserier, dokumentarserier og programmer til børn og unge på de kommercielle tv-stationer. Puljen er aktuelt på 42,5 millioner kroner om året.

Public service-puljen har først og fremmest støttet fiktionsserier, i de senere år serier som Badehotellet, Dicte, Rita og Norskov på TV 2, Mercur på TV 2 Charlie og Gidseltagningen på Kanal 5. For øjeblikket er en lang række serier i produktion, for eksempel Friheden og Hånd i hånd til Viaplay og TV3, den næste sæson af Gidseltagningen til Kanal 5 og miniserierne Kriger og Lykke-Per til TV 2. Puljen har samtidig gjort det muligt at producere dokumentarserier som for eksempel Livet på lagnerne til dk4 og Moskeerne bag sløret og Pisk eller gulerod til TV 2.

Serier med høj kulturel værdi
Serierne samler større eller mindre dele af befolkningen om betydningsfulde fortællinger. Det er serier med stor værdi som public service, som for eksempel når Rita tager folkeskolen under kærlig behandling, når Gidseltagningen ser udfordrende på terrorberedskabet, og når Lykke-Per fortolker et litterært hovedværk i levende billeder. Eller når en dokumentarserie som Moskeerne bag sløret sætter fokus på parallelsamfund i Danmark. Der er tale om serier med høj kulturel værdi: De skaber fælles referencer, og de reflekterer os både som individer og som samfund.

Puljen har en forpligtelse til at bruge 25 procent af støttemidlerne på børn og unge. Puljen har støttet familieserierne Hjørdis og Grethe på TV 2 og ungdomsserien Heartless på Kanal 5 samt animationsserien Prins Ivandoe på Cartoon Networks. Med det har været vanskeligt at finde støtteegnede projekter. Kun kommercielle tv-stationer kan ansøge, og de sender kun i beskedent omfang programmer til børn og unge.

Mulighed for nye satsninger
Støtten fra puljen er indgået i en blanding af offentlig og privat finansiering. Puljen støtter med mellem 10 og 50 procent af produktionsomkostningerne, afhængigt af hvor kommercielt bæredygtigt projektet er. For eksempel er der ofte givet højere støtte til programmer rettet mod børn og unge eller til programmer, som har indeholdt nyskabende elementer. Puljen stimulerer på den måde nye satsninger, som under normale omstændigheder er for risikable for de kommercielle aktører.

De programmer, som er støttet af puljen siden det nuværende medieforlig trådte i kraft i 2015, er støttet med i gennemsnit 29 procent af produktionsomkostningerne. De resterende 71 procent af finansieringen kommer fra en tv-station, fra producenten og fra udlandet. Set fra licensbetalernes perspektiv er det en støtteform, hvor de får rigtig meget drama og dokumentar for pengene.

En tidssvarende public service-pulje
Indretningen af den nuværende pulje er ufleksibel og afspejler ikke den aktuelle medieudvikling med nye formater og ændrede brugermønstre.

Kun tv-stationer med en vis udbredelse kan i dag ansøge om støtte. Det hindrer, at en række originale fiktionsprojekter, som er udviklet i det private produktionsmiljø, kan komme i betragtning, og det rammer i høj grad programmer til børn og unge.

I fremtiden bør det være de uafhængige producenter, der modtager støtte. Det vil sikre en større udbredelse på flere platforme, end hvis det er en tv-station, der modtager støtte, da tv-stationerne forsøger at gøre programmerne eksklusive for kun deres publikum. En forudsætning for at modtage støtte skal være, at serien er sikret distribution på tv eller på en streamingtjeneste. De støttede serier kan ligge bag en betalingsmur i en periode, men bør derefter stilles gratis til rådighed i en periode.

Puljen er i dag adskilt fra Filminstituttets filmstøtteordninger og kan ikke støtte projekter, der er tværmedielle – og som for eksempel omfatter både en spillefilm og en fiktionsserie. Løsningen er, at puljen udbygges gennem etableringen af to redaktioner – én for fiktion og én for dokumentar - der skal fungere i et tæt samarbejde med de tilsvarende filmstøtteordninger.

Når det drejer sig om programmer til børn og unge, bør vi gå mere radikalt til værks. Filminstituttet foreslår, at filmstøtten og public service-støtten lægges sammen i én pulje med det formål at støtte kvalitetsindhold til børn og unge i de genrer og formater og på de platforme, som børn og unge anvender.

Gør puljen større
Skal puljen være større? Ja, det bør den. Først og fremmest fordi støtten til public service bør følge med seerne. De ser ikke længere kun programmer på de traditionelle tv-stationer, men i lige så høj grad serier på kanaler som Cartoon Networks, på streamingtjenester som Netflix og Viaplay eller på videotjenester som YouTube.

Filminstituttet foreslår, at støtten til fiktion øges til 75 millioner kroner om året, og støtten til dokumentar øges til 25 millioner kroner om året. Endelig foreslår Filminstituttet, at der afsættes 100 millioner kroner årligt til en ny og ambitiøs støttepulje til børn og unge. Det er samlet 200 millioner kroner årligt til at støtte fiktionsserier og dokumentar samt programmer til børn og unge, som er udviklet og produceret af de uafhængige producenter og distribueret på de platforme, som seerne bruger.

Skal puljen fortsat administreres af Filminstituttet? Ja, det giver ikke mening at skille film og serier ad i en situation, hvor de i stigende grad nærmer sig hinanden og i øvrigt forfattes, instrueres og produceres af de samme personer og selskaber. Med undtagelse af podcast og længere fortællende radioformater giver det derimod ikke mening at placere andre støtteordninger, for eksempel til lokal journalistik, på Filminstituttet.

Forrige artikel Chefredaktør: Journalistikken skal leve lokalt Chefredaktør: Journalistikken skal leve lokalt Næste artikel S: Public service skal styrke mediedækningen i hele landet S: Public service skal styrke mediedækningen i hele landet
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Tegneserier må passe sig selv Ladegaard

    Public service midler skal bruges til at sende journalister ud i verden for at rapportere hjem til Danmark og gøre danskerne lidt klogere på hvad der sker.

    Først og fremmest mangler vi mindst 200 journalister til at rapportere om Kina.

    Og så skal al public service tilbydes gratis fra en WEB-side. Vi skal ikke betale for noget som kun nogen kan se og høre.

    Al public service skal besluttes i et koordinations forum så det sikres at det er relevant for forbrugerne. Det vås som præsenteres her af Ladegaard er til brokkassen og misbrug af offentlige midler.

  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Skamløst forslag

    Det er skamløst af Filminsituttet at foreslå endnu mange flere millioner kr. af skatteydernes pengen læsset over i underholdningsbranchen. I stadet bør man nedlægge public service støtten Det offentlige har opgaver, der er stærkt nødlidende, f.eks. inden fro sundhedsvæsen og plejesektoren.