Debat

"Fondene skal være brobyggere for et kulturliv i opbrud"

DEBAT: Kulturmødet på Mors har i år fokus på kulturens evne til at bygge bro. Blandt deltagere er en række fonde, der alle har potentialet til at blive brobyggere for et kulturliv i forandring. En rolle, de må forholde sig til, selv om de helst indtager tilskuerpladserne, mens debatten kører, skriver Birgitte Boesen. 

Med fondenes voksende filantropiske muskel i form af tocifrede milliardbeløb, der hvert år kanaliseres ud i det danske samfund, får deres til- og fravalg tilsvarende større betydning, skriver Birgitte Boesen.
Med fondenes voksende filantropiske muskel i form af tocifrede milliardbeløb, der hvert år kanaliseres ud i det danske samfund, får deres til- og fravalg tilsvarende større betydning, skriver Birgitte Boesen.
Frederik Lange
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Birgitte Boesen,
Indehaver og rådgiver, büroCPH

Selv om årets tema på Mors ikke indeholder ét ord om kulturinstitutionernes økonomiske tilstand, er overvejelserne om, hvor pengene til nye initiativer skal komme fra, en uundgåelig følgesvend.

Helt aktuelt gælder bekymringerne de årlige to procents besparelser på de statslige kulturbudgetter. For selv om omprioriteringsbidraget møder mere og mere modstand fra institutionernes side, og flere politikere siger, at de gerne ser den irriterende grønthøster kørt tilbage til Finansministeriets maskinhus, må landets kulturinstitutioner indstille sig på at leve med tingenes tilstand – i hvert fald det næste års tid. 

Pres for at øge sine indtægter 
Også selv om det lykkes at afskaffe det forkætrede omprioriteringsbidrag på kulturområdet, skal kulturinstitutionerne passe på med at tage forskud på glæden over alternativet.  

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til os på [email protected].

Intet tyder nemlig på, at der kommer flere statslige midler til kunst og kultur. Tværtimod vil presset på institutionerne stige for at øge deres indtægtsdækkede virksomhed og skaffe flere bevillinger fra de private fonde.  

Sidstnævnte bidrager tilsammen årligt med filantropiske bevillinger for 17 milliarder kroner Heraf går knap 10 milliarder til offentlige institutioner med enten et videnskabeligt, kulturelt eller socialt formål, og alene kulturområdet modtager årligt 2,5 milliarder fra fonde. Det vil derfor i høj grad være fra de private fonde, pengene til nye satsninger skal komme fra. 

Fondene har i løbet af de senere år udviklet sig til at være stærke aktører, som de fremsynede kulturinstitutioner ikke kan leve foruden, hvis institutionerne skal fastholde og styrke deres eksistensgrundlag.

Birgitte Boesen
Indehaver, büroCPH

Stærke fondsaktører 
Fondene har i løbet af de senere år udviklet sig til at være stærke aktører, som de fremsynede kulturinstitutioner ikke kan leve foruden, hvis institutionerne skal fastholde og styrke deres eksistensgrundlag. Og der er mange penge at hente hos de godt 4.100 filantropiske fonde, der årligt deler penge ud.

For at sætte de filantropiske muskler i perspektiv kan man sammenligne med statens økonomiske råderum, der frem til 2025 er vurderet til at udgøre 29,5 milliarder kroner. Til sammenligning forventes fondene i samme periode at uddele mindst 120 milliarder – altså godt fire gange så meget.  

Paradokset understreger fondenes markante betydning for den nytænkning, der skal ske – ikke bare på kulturområdet, men også inden for forskning og det sociale område. Det udfordrer kunst- og kulturinstitutionerne i forhold til at indtænke fondsbevillingerne i deres strategier og planer. 

Skarpere værdipolitisk prioritering 
Meget tyder nemlig på, at den nuværende to procents besparelse kulturområdet vil blive afløst af en skarpere værdipolitisk omprioritering af de statslige tilskud og bevillinger – det, nogle kalder et angreb på armslængdeprincippet, der har været gældende, siden det første kulturministerium så dagens lys i 1961.  

Et helt konkret eksempel så man, da regeringen og Dansk Folkeparti i december 2017 indgik finanslovsaftalen for 2018, og i den forbindelse aftalte at oprette to regionale kunstfonde – Den Jyske Kunstfond og Øernes Kunstfond som supplement til Statens Kunstfond. Initiativet blev begrundet med et længe næret ønske om at kanalisere flere penge til lokal kunstproduktion og stimulere lokale kunstmiljøer på bekostning af hovedstaden.  

Nyskabelsen blev finansieret uden at give én krone mere til kulturen, men derimod ved at skære en luns af bevillingen til Statens Kunstfond, der årligt modtager godt 500 millioner kroner på finansloven.  

"Symbolpolitik" kaldte bestyrelsesformand Gitte Ørskou det dengang, men selv om de to regionale kunstfonde indtil videre får begrænsede økonomiske muskler, er signalet ikke til at tage fejl af: Politikerne ønsker en stærkere regional spredning af de statslige kulturbevillinger – og står det til Dansk Folkeparti, vil en øget støtte til lokale kulturprojekter senere blive fulgt op af et stop for Kunstfondens udenlandske aktiviteter.  

Tilsvarende er der nye initiativer på vej på museumsområdet, hvor politikerne i løbet af efteråret skal blive enige om en ny tilskudsstruktur. Der er ingen tvivl om, at kulturministeren vil satse meget på at lande en mere liberal kulturpolitisk aftale med mere vægt på institutionernes evne til at agere på markedsvilkår.  

Og selv om forhandlingerne vil være komplicerede og kan føre i mange forskellige retninger, er det nok ikke helt forkert at forestille sig, at en (om)fordeling af tilskud ud fra regionale hensyn, ændrede vilkår for at blive statsanerkendt og nye sammenlægninger af eksisterende institutioner vil præge debatten.  

Hvad tænker fondene om den kulturpolitiske debat? 
Alt dette er blot eksempler på de kulturpolitiske dagsordener, som de filantropiske fonde må forholde sig til. Og selv om danske fonde har tradition for at sætte sig op på tilskuerpladserne, mens de politiske partier diskuterer principper og prioriteringer, begynder flere fonde at sætte sig i bevægelse for at at præge udviklingen i den ene eller den anden retning. 

Og med deres voksende filantropiske muskel i form af tocifrede milliardbeløb, der hvert år kanaliseres ud i det danske samfund, får deres til- og fravalg tilsvarende større betydning.  

Generelt ved vi meget lidt om, hvad fondene tænker om den nuværende kulturpolitiske debat om regionalisering, internationalisering og kulturens markedsvilkår. 

Til gengæld har flere fonde i de senere år påtaget sig et større samfundsmæssigt mandat og støttet initiativer, der fremmer internationalisering, mangfoldighed og kritisk tænkning. Det skal de ikke klandres for. Tværtimod.  

Men det er samtidig afgørende for fondenes samfundsmæssige legitimitet, at de aktivt bruger deres potentiale til at agere som kulturelle brobyggere, der gør kultur og kunst vedkommende og relevant for de mange, adresserer tidens store spørgsmål og samtidig har modet til at understrege kulturens betydning for kernevelfærden.

Læs også

Dokumentation

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. I juni 2018 udgav hun bogen 'Fonde i bevægelse'. Desuden skriver Birgitte Boesen en fast tilbagevendende klumme på Altinget: civilsamfund.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Boesen

Grundlægger og analytiker, büroCph, bestyrelsesmedlem, PlanBørnefonden, Rådet for Grøn Omstilling
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1984)

0:000:00