Rektor for Designskolen: Fondene kan støtte udviklingen af en "fælled"

Af Elsebeth Gerner Nielsen
Rektor, Designskolen Kolding

Danmarks mange fonde spiller en uvurderlig rolle for en række samfundsområder, ikke mindst forskningen, kulturen og foreningslivet. Traditionelt har fondene været efterspørgselsdrevne. Ansøgerne har bestemt, hvad der kunne gives penge til.

Mange fonde har allerede opgivet denne praksis. Eller er på vej til at gøre det. Fondene går i stigende grad i dialog med deres omverden og hinanden – for sammen at finde ud af, hvad der er strategisk klogt at understøtte (læs for eksempel Henrik Tvarnø og Hans Kristian Kristensens kronik i Politiken den 30. august om A.P. Møller Fondens folkeskolesatsning).

Dermed påtager fondene sig en rolle som aktive medspillere i udviklingen af fremtidens Danmark, måske sågar verden.

Inspiration fra andre sektorer
Det er en udvikling, der er grund til at hilse velkommen. Først og fremmest, fordi samfundets grundlæggende ”grundled” – stat, marked og det civile samfund – ikke fungerer optimalt i forhold til de udfordringer, vi står over for i det 21. århundrede.

I grove rids: Staten, som velfærdsstat, med alle dens væsner befordrer i en vis grad de problemer, den egentlig skulle løse. Staten, som nationalstat, har ligeledes sine udfordringer. 

Der er behov for, at fondene i endnu højere grad påtager sig et ansvar for at være med til at drive samfundet i retning af en så god fremtid som mulig.  

Elsebeth Gerner Nielsen
Rektor, Designskolen Kolding

Markedet/det private erhvervsliv kan ikke længere nøjes med at tænke i profit, hvis forretningen skal sikres på den lange bane.

Og det civile samfund på sin side har svært ved at klare sig alene på frivillighedens præmisser. De gamle ”grundled” har med andre ord brug for at hente inspiration og energi hos hinanden eller noget helt fjerde.

Erhvervslivets stigende fokus på CSR og den tredobbelte bundlinje vidner for eksempel om en udvikling, hvor værdier og strategier, som tidligere har hørt hjemme i de statslige institutioner eller det civile samfund, bliver en del af det at drive en god virksomhed.  Filantropi og forretning smelter sammen.

På samme måde er staten og de offentlige institutioner nødt til at bruge markedsmekanismen og de værdier, der plejer at høre hjemme i det private erhvervsliv, som løftestang for deres udvikling.  Alt sammen tendenser som kalder på nye dialoger og samarbejder – på tværs af sektorer.

Måske er der ligefrem brug for et nyt ”grundled” som drivkraft for samfundet, i form af en ”fælled” – et rum, som bringer mennesker, værdier og aktiviteter sammen, som tidligere har været afgrænset til enten staten, markedet eller det civile samfund. 

Fælles samling om fondene
Den strategiske og ressourcemæssige drivkraft bag ”fælleden” kunne være fondene. Og er det allerede i en vis udstrækning, når fondene f.eks. går ind og støtter iværksættere – ud fra den betragtning, at det private initiativ og den private virksomhed faktisk kan være til nytte for almenvellet. Eller når de bidrager til aktiviteter, som ligger i zonen mellem staten/det offentlige og det civile samfund.

Set i lyset af de kæmpe udfordringer, som vi står over for – demokratisk, miljømæssigt, socialt, økonomisk – er der behov for, at fondene i endnu højere grad påtager sig et ansvar for at være med til at drive samfundet i retning af en så god fremtid som mulig. 

Et ansvar, som det moderne samfunds gamle institutioner og kritiske stemmer (videnskaben, kunsten og retten) har svært ved at løfte. Det vil kræve en ny praksis i fondene og en tårnhøj etik, ikke mindst i forhold til gennemsigtighed og demokratisk involvering.

Målet skulle være udvikling af en helt nye måder at tænke og udvikle samfundet på. Nye måder at opgøre værdi på. Nye måder at drive virksomhed på. Nye tilgange til det fælles. Uddannelse og vidensproduktion, som understøtter en fremtid, der er værd at drømme om.