Komponister: Kunstig intelligens og streamingtjenester har taget magten over musikbranchen

Kulturbestyrelser, private fonde, streamingtjenester og tech-giganter samler magten og styrer både økonomien og retningen for, hvordan musikken skal distribueres, formidles og fremføres.

Magt-playlisterne

Særligt alarmerende er det, at ingen af de store tech-aktører som Spotify, Apple Music eller AI-virksomhederne overhovedet nævnes i en række af de "magttop"-lister, der florerer i branchen.

Det er jo netop dér, de afgørende beslutninger bliver taget: Hvilke kunstnere bliver eksponeret? Hvilken type musik produceres ved hjælp af kunstig intelligens? Og hvordan fordeles indtægterne på den nye musik, når AI-systemer trænes på værker, vi har skabt?

Kunstig intelligens rummer et enormt potentiale, men den udgør også en reel trussel for os komponister. AI-baserede systemer skaber musik baseret på analyse af milliarder af data – heriblandt vores egne værker.

Vi oplever, at “forretningsfolk” automatisk tilskrives større faglighed end de mennesker, der rent faktisk skaber og udfører musikken.

Lasse Matthiessen
Forperson for Autor

Uden samtykke, uden indtægt til ophavspersonerne.

Det skævvrider markedet, så endnu flere penge og mere magt samles på færre hænder. Skal man virkelig kunne tjene styrtende på musik, der i praksis er lånt eller “stjålet” fra os komponister? Det mener jeg ikke.

Kunsten lider, når pengestrømmene styrer alt

Det største paradoks er, at professionelle musikere og komponister ofte anses som 'ukvalificerede' til at styre egne forvaltningsselskaber eller sidde med ved bestyrelsesbordet, når væsentlige beslutninger om vores egen musik træffes.

Vi oplever en tendens til, at "forretningsfolk" automatisk tilskrives større faglighed end de mennesker, der rent faktisk skaber og udfører musikken.

Resultatet er, at musik reduceres til et produkt, man kan sælge ligesom sodavand eller tandpasta, og at beslutningstagerne lukker øjnene for de kreative processer, der burde være grundstammen i alt musikalsk virke. Det går ud over musikernes levevej, men også over musikkens kvalitet, diversitet og kunstneriske udvikling.

Ser vi på magten ud fra et kønsperspektiv, står skævheden endnu klarere frem.

Kvindelige komponister og sangskrivere er underrepræsenterede – både i radio-fladen og i beslutningslokalerne. Det betyder, at en stor del af den musikalske talentmasse enten ikke høres eller simpelthen fravælges.

Denne strukturelle ubalance skal vi turde konfrontere, hvis vi vil skabe reelle forandringer i branchen.

For musik handler ikke kun om indtjening. Musik er kultur, identitet, og en afgørende del af vores fælles åndsliv. Når pengestrømmene styrer alt, går det ud over kunstens sjæl. Det handler ikke om, at kunstnere ikke vil tjene penge – tværtimod! Men vi skal sikre, at det netop er kunstnerne, der tjener på eget virke, og at penge ikke bliver det eneste pejlemærke for, hvad der er “god musik.”

Giv os regler og retningslinjer

Klar politisk indsats kræves – nu. Det er ikke nok at læne sig tilbage og håbe på det bedste. Skal vi undgå et fuldstændigt tab af rettigheder, økonomi og indflydelse, er det nødvendigt med en offensiv lovgivning, der regulerer brugen af AI og sikrer, at kunstnere får en fair andel af de indtægter, som "musik" genereret på baggrund af vores egne værker kaster af sig.

Vi skal have en branche, hvor komponister, sangskrivere og musikere ikke er sat udenfor døren. Hvor danske musikere – uanset køn – kan brødføde sig på deres kunst, og hvor musik ikke blot er et produkt, men et kunstnerisk udtryk, der skal tages alvorligt.

Hvis vi ikke siger fra nu, risikerer vi, at fremtidens danske musik bliver styret af få, store kommercielle aktører, der kun er optaget af at maksimere profit. Jeg opfordrer derfor både mine kolleger og politikerne til at reagere hurtigt og konsekvent.

Vi skal kræve transparens i forvaltningsselskaberne. Vi skal have klare regler for AI-baseret musik. Vi skal sikre os ret til at bestemme over vores egne kompositioner og indspilninger.

Ingen andre gør det for os. Musik er vores identitet og vores levevej. Og hvis ikke vi holder fast i den nu, risikerer vi at miste den for altid.