Bliv abonnent
Annonce
Debat

Ny debat om ytringsfrihed i sportens verden

Foto: Torkil Adsersen/scanpix
24. januar 2017 kl. 04.35

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Pagh-Schlegel
Kulturjournalist

Fakta
Bland dig i debatten!
Send en mail til pagh@altinget.dk

Fodboldspilleren Mathias Zanka Jørgensen fik i december en advarsel af Fodboldens Disciplinærinstans for at hylde pyroteknik. Det var i forbindelse med et radiointerview på P3, hvor han sagde, at romerlys ”hører sig til i de store kampe”.

Ligeledes fik fodboldklubben FCK en bødestraf for at dele et billede på twitter af fans med romerlys med teksten: ”Varm velkomst til spillerbussen langs Øster Allé – tak for støtten og god kamp til alle”. Sanktionen mod FCK er siden blevet ophævet af Fodboldens Appelinstans, efter FCK valgte at anke kendelsen.

Men hvad gør det for sportskulturen, hvis klubber og sportsudøvere ikke tør ytre ærlige meninger?

Altinget har samlet et panel af debattører, der de kommende uger vil tage den principielle diskussion.

Mød panelet her:

Britt Bager
Medlem af Folketinget for Venstre siden 2015. Nuværende kultur- og idrætsordfører. Uddannet jurist.

Claus Thomsen
Direktør i Divisionsforeningen, der repræsenterer alle fodboldklubberne i Danmarksturneringen for herrer.

Jimmy Bøjgaard
Journalist og næstformand i foreningen Danske Sportsjournalister. Tidligere professionel tennisspiller.

Mads Øland
Direktør i Spillerforeningen siden 1990. Forhenværende fodboldspiller i Viborg FF, KB, Vanløse IF og B93.

Mikkel Davidsen
Indehaver af Fortius Kommunikation. Tidligere presse- og kommunikationschef i fodboldklubben Brøndby IF.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026