Venstre: Ytringsfriheden er også et vigtigt element i sportens verden

Af Britt Bager
Kulturordfører for Venstre

Hvis man konsekvent slår ned på udtalelser, der måske ikke stemmer helt overens med en organisations regler, men som kolliderer med lovgivningen, så risikerer man også at kvæle en vigtig del af debatten.

Britt Bager (V)
Kulturordfører

De seneste år har ytringsfriheden – og dens rammer – været til heftig debat. Det gælder både i Danmark og internationalt. Og debatten udspringer i høj grad af skelsættende begivenheder som for eksempel Muhammed-krisen.

Fra et Venstre-synspunkt kan det dog siges helt kort: Vi vil altid værne om, benytte os af og hylde ytringsfriheden – simpelthen fordi den er et vigtigt element i et velfungerende demokrati.

Utallige begivenheder har medført debat om ytringsfriheden og dens rammer. Både store og små begivenheder. I sidstnævnte kategori hører i min optik FCK’s og Mathias Zanka Jørgensens udtalelser om romerlys.

Vigtig sondring
Og til spørgsmålet om, hvorvidt man går for langt, når man uddeler straffe og advarsler til sportsstjerner og klubber for at ytre personlige holdninger, er det vigtigt at sondre mellem ytringsfrihedens lovgivningsmæssige rammer, og de regler, som følger et medlemskab i regi af en organisation som DBU.

Hvis vi tager de lovgivningsmæssige rammer først: I grundlovens § 77 står der ordret, at ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.”

Med ytringsfriheden har man derfor grundlæggende ret til at udtale sig inden for de rammer, lovgivningen har udstukket.

Konsekvent håndhævelse kan kvæle debat
Men ytringsfriheden er ikke absolut. For eksempel er det forbudt at udtale sig racistisk eller opfordre til terror. Man kan sige, at ytringsfriheden i høj grad indebærer et element af frihed under ansvar.

Rent principielt er det en balancegang. For hvis man konsekvent slår ned på udtalelser, der måske ikke stemmer helt overens med en organisations regler, men som kolliderer med lovgivningen, så risikerer man også at kvæle en vigtig del af debatten. Og det er ikke kun en problematik, der gør sig gældende i sportens verden.

DBU skal ikke reguleres af politikere
Men når det drejer sig om DBU som organisation, er denne i sin gode ret til at fastsætte love og regler, som medlemmerne skal manøvrere i overensstemmelse med.

Derfor er det også alene op til organisationerne og medlemmerne at definere og aftale regelsættet – og som udgangspunkt ikke en politisk opgave at regulere.

Min holdning er derfor, at det er op til organisationerne selv – i dette tilfælde DBU – at fastsætte grænserne for deres medlemmer. Herunder også at afgøre, hvilke udtalelser der kolliderer med de gældende regler.

Danske idrætsudøvere som Mathias Zanka Jørgensen er rollemodeller for rigtig mange både voksne og unge. Den rolle forpligter – også til, at man tænker sig om en ekstra gang, når man udtaler sig.