VICE-Redaktør: Derfor gider de unge ikke DR

Isabella Hindkjær
Chefredaktør, VICE Danmark

Hvis jeg vil høre unge stemmer sludre om løst og fast, så kunne jeg begynde med at ringe til de venner, som jeg i forvejen ser alt for sjældent.

Isabella Hindkjær
VICE Danmark

Hvad tænker folk under 30, når de hører ordene ‘public service’? Her er, hvad én af dem tænker:

1) Flow-tv, jeg aldrig ser.

2) Den der app på mit Apple TV, som jeg en gang imellem kigger igennem, men konstaterer, at jeg hellere vil se en dokumentar på Netflix eller HBO.

3) En masse forskellige radiokanaler, som ikke siger mig ret meget, selvom jeg tror, at nogle af dem prøver ihærdigt at få fat i mig, fordi de hedder noget med “beat” og “mix”, men helt ærligt, jeg har både Spotify og Tidal, og hvis jeg vil høre unge stemmer sludre om løst og fast, så kunne jeg begynde med at ringe til de venner, som jeg i forvejen ser alt for sjældent.

4) Den der halvårlige udskrivning på min bankkonto, som altid får mig til at undre mig over, hvorfor det nu er, jeg betaler så mange penge for noget, jeg ikke bruger.

5) Den der reklamekampagne lavet af DR om DR, hvor en masse af DR’s kendte ansigter havde til opgave at overbevise mig om, at DR er forrygende, og at licens er noget “vi giver til hinanden”.

Alle undersøgelser – og uvidenskabelige reality checks – peger på, at jeg langt fra er den eneste unge licensbetaler, der tænker de tanker.

"Radikal" forretningsmodel
Jeg hører sommetider, at VICE Media har en radikal forretningsmodel. Ultragroft skitseret har vi blandt andet et inhouse reklamebureau, der uafhængigt af den publicistiske del af virksomheden servicerer en række større kommercielle kunder.

Vi laver journalistik, der hver måned når ud til over en halv million danskere i generation Y og Z (unge mellem 15 og 37 år). Vi modtager ikke en krone i mediestøtte.

Hvis vi nu sammenligner os med DR, der årligt modtager knap 4 milliarder kroner i licensmidler – hvoraf en voksende del kommer fra unge brugere, der ikke eller sjældent benytter DR – så har jeg svært ved at se det radikale.

At opkræve penge fra folk, alene fordi de betaler for en internetforbindelse, der i teorien gør dem i stand til at benytte DR – men som de i realiteten i stedet bruger til at benytte Netflix og YouTube – er i mine øjne derimod en radikal forretningsmodel.

Frit uafhængigt kvalitetsindhold
Tro det eller ej, jeg hepper faktisk på public service. Og jeg bakker op om modellen trods dens radikalitet. Den er i teorien en vital del af et oplyst demokratisk system, hvor det, der samler, er større end det, der splitter.

Når mine forældre snakker om "public service", kan jeg høre, at de forbinder ordene med frit, uafhængigt kvalitetsindhold, som de meget nødigt vil være foruden. Jeg ønsker mig, at public service skal betyde det samme for min generation.

Til fagbladet Journalisten udtalte DR’s nytiltrådte mediedirektør i sidste måned om os unge, at “[det ikke er] nok at nå dem. Indholdet skal også bære DR's public service-værdier. Det skal handle om samfundet eller vores liv,” lød det.

Super. Men er det unikt for public service? Lige nu kan vi i hvert fald konstatere, at der findes andre ikke-offentlige indholdsskabere, der gør det lige så godt eller bedre, hvis man spørger målgruppen.

DR bør blive bedre til at nå de unge
Som chefredaktør for et privat medie, der ikke modtager nogen form for statslig finansiering – og som lykkes med at ramme den målgruppe, vi selv er en del af – ville nogen måske mene, at det ikke er mit problem. Men som ung mediebruger er det i høj grad mit problem.

DR og de øvrige public service-aktører bør repræsentere en langt større værdi for generation Y og Z, end de gør nu. Ja, mediebilledet og vores forbrugsvaner har ændret sig drastisk, og ja, vi medier har masser af udfordringer, der ikke nødvendigvis handler om kvaliteten af det journalistiske indhold, og som kræver omstilling og tilpasning. Og det stiller nye krav til os alle sammen. Men DR burde om nogen have både forudsætningerne og forpligtelsen til at indfri dem.

Public service skal samle os. Og første skridt må, hvor banalt det end lyder, være at nå os. Så hvis jeg var ny i job på DR’s direktørgang, så ville jeg nok starte der.