Her er sæsonens vigtigste politiske sager på det maritime område

Vi går en spændende politisk sæson i møde for det maritime Danmark. Med lidt held kan denne folketingssamling både byde på en langsigtet flådeplan, ny havnelov og en maritim vækstplan, skriver Gitte Lillelund Bech.

Der er spænding om Havnepartnerskabets anbefalinger, der skulle have været afleveret før sommerferien, men som tilsyneladende afventer en ministerrokade, skriver Gitte Lillelund Bech.Foto: Gitte Lillelund Bech

Gitte Lillelund Bech

Fhv. forsvarsminister (V), fhv. direktør, Danske Havne, selvstændig rådgiver

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På denne tid efter sommerferien begynder de politiske partier så småt at vågne til dåd igen. Der skal forberedes politiske udspil, der skal måske rokeres rundt på udvalgsposter og ordførerskaber i forbindelse med partiernes sommergruppemøder, og der skal læses op på diverse sager. Alt dette, uanset om man er et regeringsparti eller oppositionsparti.

Alle interesseorganisationer burde også være klar efter ferien for at interessere sig for, hvad der måtte komme på den politiske dagsorden. For i den kommende tid er der fortsat mulighed for at påvirke det arbejde, som partiernes ordførere går i gang med. Nok ikke selve lovprogrammet, der allerede nu burde være lagt fast fra regeringens side, men så i forhold til eventuelle beslutningsforslag, politiske forhandlinger eller udspil, som vi ved, der er på vej.

Der skal fokus på vækstpotentialet i skibsfartens grønne omstilling og den forandrede geopolitiske situation.
Gitte Lillelund Bech

På det maritime område er der tre ting, der bør have særlig opmærksomhed:

I Forsvarsministeriet skal forligskredsen drøfte en langsigtet flådeplan
Regeringens havnepartnerskab skal fremlægge sine anbefalinger til, hvordan de danske erhvervshavne kan udvikles
Regeringens nyligt nedsatte blå vækstteam skal levere anbefalinger til, hvordan Det Blå Danmark ikke taber tempo som førende søfartsnation

Forsvarsforligskredsen besluttede ved delforliget i foråret 2024, at der skal udarbejdes en langsigtet flådeplan på baggrund af blandt andet anbefalinger fra det maritime partnerskab. Planen skal forelægges aftaleparterne til drøftelse senest i efteråret 2024 og skal have fokus på blandt andet patruljeskibe og erstatning for Thetis-klassen.

Hvad flådeplanen konkret indeholder er endnu ikke klart. Forventningerne i branchen er, at planen præsenterer, hvordan Danmark vil kunne bygge sine egne skibe til Søværnet uden at være afhængige af udenlandske leverandører, især fra Kina. Det store spørgsmål er dog, hvorvidt de danske værfter har kapaciteten til at håndtere en hel nybygning af den danske flåde. Her må vi vente i spænding.

Læs også

Skibsingeniør: Danmark bør købe sig ind i skibsserier hos andre Nato-lande

Debat

Spænding er der også om Havnepartnerskabets anbefalinger, der skulle have været afleveret før sommerferien, men som tilsyneladende afventer den ministerrokade, alle venter på. Anbefalingerne har været ventet længe, og det har efter sigende ikke skortet på diskussioner mellem partnerskabets medlemmer.

Forventningen er dog, at partnerskabet afleverer en samlet rapport og et samlet sæt anbefalinger, der skal være med til at fremtidssikre erhvervshavnene gennem konkurrencedygtige rammevilkår, så de danske havne kan stå distancen i konkurrencen med udenlandske havne.

Vækstteamets anbefalingerne skal være klar inden udgangen af 2024, men allerede nu forventes det, at anbefalingerne først præsenteres i det nye år.
Gitte Lillelund Bech

Konkret forventes en af anbefalingerne at være, at der hurtigst muligt udarbejdes en havnestrategi for Danmark med fokus på både grøn omstilling, udvikling og sikkerhedspolitik. Hvorvidt anbefalingerne vil munde ud i et forslag om en egentlig ændring af den eksisterende havnelov, er dog mere uklart.

Sidst, men ikke mindst, kommer efteråret 2024 til at stå i Det Blå Danmarks vækstteams tegn. Efter mange måneders usikkerhed om, hvorvidt regeringen og Folketinget faktisk ville fremtidssikre rammevilkårene for Det Blå Danmark, skete der endelig noget før sommerferien.

Politisk blev det besluttet at lægge Frigast-udvalgets forslag om afvikling af DIS-skatteordningen på is – i en meget dyb fryser. Herved blev åbnet for at nedsætte et nyt vækstteam for Det Blå Danmark med afsæt i regeringsgrundlaget fra 2022, hvor det fremgår, at regeringen vil ”… understøtte og udvikle danske styrkepositioner som for eksempel life science, søfart og forædlede fødevarer”.

Læs også

Chef for Søværnet forlader Forsvaret efter 40 år

Navnenyt

Vækstteamet har fået en stor opgave i at sikre ”grøn vind i vækstsejlene”, som det så flot hedder i opdraget. Hvordan kan Danmark fastholde og udbygge sin nuværende styrkeposition som leverandør af grønne løsninger til den globale skibsfart og samtidig bidrage til at realisere målet om klimaneutralitet i den globale skibsfart?

Der skal fokus på vækstpotentialet i skibsfartens grønne omstilling og den forandrede geopolitiske situation. Vækstteamet har haft sættemøde før sommerferien, men går først i gang med arbejdet nu og hen over efteråret, og vi må forvente mange spændende diskussioner også på dette område.

Ifølge kommissoriet for vækstteamet skal anbefalingerne være klar inden udgangen af 2024, men allerede nu forventes det, at anbefalingerne først præsenteres i det nye år. Det baseres på erfaringer fra tidligere vækstteams, hvor tidsplanerne stort set aldrig er holdt.

Uanet hvad går vi en spændende folketingssamling 2024/2025 i møde, og med lidt held bliver det den folketingssamling, hvor vi både får nye krigsskibe, ny havnelov og en maritim vækstplan. Men alt det vil som altid afhænge af den politiske situation, regeringsrokade og stemningen på Christiansborg.

Læs også