Debat

Forsker til Gjerding: Naturfredning kræver hjertemod

DEBAT: Menneskeheden har det godt nok til, at vi kan prioritere den formålsløse og unyttige biodiversitet. Livet til lands og til havs har brug for Maria Reumert Gjerdings stemme, skriver Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Aarhus Universitet.

Biodiversiteten i havet er naturens svar på leg og kreativitet, skriver Rasmus Ejrnæs. 
Biodiversiteten i havet er naturens svar på leg og kreativitet, skriver Rasmus Ejrnæs. Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Frederik Lange
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker, Aarhus Universitet

Vi vil alle sammen gerne redde planeten, og noget siger mig, at Danmarks Naturfredningsforenings nye præsident, Maria Reumert Gjerding, også gerne vil redde planeten. Men hvordan kan vi redde den?

Det mest oplagte sted at kigge hen er FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Fra en ende af handler de om fattigdom, sult, sundhed, uddannelse, ligestilling, rent vand, bæredygtig energi, vækst, udvikling, lighed og så videre.

Det er min påstand, at for næsten alle disse målsætninger er verden blevet et bedre sted at være menneske i et kort, mellemlangt og langt tidsperspektiv. Det skyldes helt enkelt, at vi mennesker har været dygtige til at udnytte planetens mange ressourcer til at dække vore egne behov.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til os på [email protected].

Der er naturligvis stadigvæk masser af udfordringer, men helt nøgternt er det gennemsnitlige menneske på jorden blevet stadigt sundere, rigere og bedre uddannet, og sandsynligheden for krig og elendighed er blevet mindre og mindre.

Land og hav lider
Set i det lys er det interessant at dvæle ved mål nummer 14 og 15 – livet i havet og livet på land. Her går det påfaldende dårligt, idet mangfoldigheden er aftagende og har været det i et kort, mellemlangt og langt tidsperspektiv.

Hvis der er nogen, som kritisk indvender, at den formålsløse og unyttige biodiversitet er ufolkelig, så må du svare dem ved at spørge, om det også gælder kærlighed, leg og kunstnerisk udfoldelse?

Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker, Aarhus Universitet

Interessant nok er årsagen til elendigheden for mål nummer 14 og 15 i meget høj grad, at der har været fremgang for alle de andre mål. I vores iver efter at nyttiggøre jordens plads og ressourcer, har vi mennesker frataget resten af jordens arter deres levesteder.

Hvis man sætter dette på spidsen, kan man sige, at miljøsagen handler om at fortsætte med at nyttiggøre jordens ressourcer, men blot gøre det bæredygtigt, så der også er levemuligheder for vores børn og børnebørn.

Det er sund fornuft og rettidig omhu. Det er ikke altid let, som vi ved fra udledningen af klimagasser. Men det er alligevel typisk et emne, som samler opmærksomhed, og som mennesker let kan forstå. Derfor har vores beslutningstagere da også en klart formuleret politik om klima og miljø.

Det kniber straks mere, når det kommer til naturens mangfoldighed. Det kniber, fordi vi mennesker har virkelig svært ved at prioritere plads og ressourcer til noget, som ikke direkte eller indirekte gavner os selv i form af øget velstand. Det skal være nyttigt i snæver forstand, før det kommer på finansloven.

Naturen mangler en stemme
Derfor, kære Maria, skal du hjælpe Danmarks Naturfredningsforening med at leve op til sit navn ved igen at sætte naturens mangfoldighed på den politiske dagsorden. Det er det eneste af verdens bæredygtighedsmål, som konsekvent går i den forkert retning.

Og mens der er talrige foreninger og politikere, som står i kø for at tale om klima, sprøjtegifte i grundvandet og landbrugets strukturudvikling, så mangler den danske natur en stærk stemme. En stemme, som kan insistere på, at velstand og sundhed ikke er nok til at definere et rigt og lykkeligt samfund. Der er også brug for liv og mangfoldighed.

Biodiversitet er kærlighed
Hvis der er nogen, som kritisk indvender, at den formålsløse og unyttige biodiversitet er ufolkelig, så må du svare dem ved at spørge, om det også gælder kærlighed, leg og kunstnerisk udfoldelse? Biodiversiteten er jo livets kærlige, legende og kreative udfoldelse.

Ikke nyttigt i snæver forstand, men uundværligt i et livsperspektiv, som rækker ud over gælden på realkreditlånet og den næste store ferierejse. Det kræver hjertemod at insistere på, at planeten og menneskeheden har det godt nok til, at tiden er inde til at prioritere det unyttige. Derfor er det jo et lykketræf, at DN har fået en præsident med hjertemod.

Socialdemokratiets og SF’s nye udspil om større og vildere dansk natur viser, at biodiversitet og storslået natur kan blive en folkesag. Ikke i form af de indholdsløse nationalparker, som vi må trækkes med i dag, men i form af virkeliggjorte visioner om store selvforvaltende naturområder, som vi alle kan besøge og lade os berige af i fremtiden. Denne chance skal gribes, og det kan DN være med til at sikre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

Rasmus Ejrnæs

Professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, radiovært, Radio4
cand.scient. i biolog, ph.d. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00