L&F til Gjerding: Lad os gøre plads til både landbrug og natur

Af Lars Hvidtfeldt 
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Kære Maria Gjerding.

Tillykke med dit nye job som præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN). Det glæder mig, at du allerede ved flere lejligheder har givet udtryk for, at du gerne ser et fremtidigt samarbejde mellem DN og landbruget.

Sådan var det ikke med din forgænger Ella Maria Bisschop-Larsen, der i en artikel i Landbrugsavisen 16. marts 2017 udtalte, at hun var træt af at lave aftaler med landbrugets organisationer, fordi det kun blev til snak. Det til trods for, at vi gentagne gange, havde inviteret til samarbejde.

Derfor var udtalelsen, som vi så det, en falliterklæring, for der er rigtig mange områder, hvor vi kan have glæde af hinanden – ikke mindst, hvis vi er parate til at sætte os ind i hinandens holdninger – og måske file et hjørne hist og her.

Men nu blæser der nye vinde over markerne, og det er godt. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at der er modsatrettede interesser på nogen områder. og at det bliver vanskeligt at samarbejde om alt – men der vil være rigtig god fornuft i at se, hvor der er fælles dagsordener.

Der er ingen tvivl om, at hvis vi kan komme med fælles anbefalingerne til politikerne, så kan vi opnå meget mere end hver for sig på en lang række af de dagsordener, der handler om natur og landbrug.

Lars Hvidfeldt
Viceformand for Landbrug og fødevare

Der er ingen tvivl om, at hvis vi kan komme med fælles anbefalingerne til politikerne, så kan vi opnå meget mere end hver for sig på en lang række af de dagsordener, der handler om natur og landbrug.

EU besværliggører plejen af værdifulde naturarealer
Det kan for eksempel være indsatsen for at pleje vores værdifulde naturarealer.  I dag løftes naturplejen af landdistriktsmidler alene. Men en række særlig værdifulde naturarealer har brug for en mere målrettet og skræddersyet pleje. Det er desværre svært at forene med EUs ufleksible kontrolkrav.

Konsekvensen er, arealerne enten ikke bliver plejet, eller at plejen ikke er optimal – eller ligefrem destruktion for det man vil beskytte. Vi mener, at der er brug for at supplere nuværende tilskudsordning med en 100 procent nationalfinansieret plejeordning til målrettet pleje af særligt værdifulde naturarealer. Det handler om at prioritere indsatsen, så vi først og fremmest passer på og løfter vores naturperler. Det har vi en fælles interesse i at fremme.

Jeg ved også, at vi i begge organisationer gerne ser flere virkemidler til målrettet miljøregulering. Vi har en fælles interesse i give bedre plads til godt landmandskab – hvor natur- og miljøhensyn belønnes og kommer foran ufleksible regler og kontrolkrav.

Jorden skal gødes til gavn for både landbruget og naturen
Vi kan også arbejde sammen omkring lokal forankring af miljø og naturtiltag. Der er brug for flere lokale løsninger og mindre skrivebordsarbejde fra København.

For når vi får gummistøvlerne på og står ude ved vandløbet sammen, så er det lettere i fællesskab at finde de rigtige løsninger, og sammen pege på de vandløb, hvor vi kan prioritere en større indsats for natur og miljø og de vandløb, hvor afvanding skal have første prioritet.

Et andet fælles interessefelt handler om at få et bedre vidensgrundlag at regulere efter. Vi har en fælles interesse i, at der bliver fulgt op på de tiltag, som sættes i gang – virker det, eller virker det ikke? Hvad er effekten af den natur- og miljøindsats, som vi investerer i? Og hvordan er udviklingen i vores natur og vandmiljø?

Helt overordne, så har vi en stærk fælles interesse i, at de tiltag, som bliver sat i gang, også virker. Og at vi tænker i synergier og intelligente løsninger.  

Så kære Maria, der er mange områder, hvor vi kunne gøde jorden for politiske beslutninger til glæde for både landbruget og naturen, hvis vi arbejder sammen og får etableret en stærk og tillidsfuld dialog.