Naturvejleder til DN: I skal lære danskerne at elske naturen

Af Morten D.D. Hansen
Naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum Aarhus

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har cirka 130.000 medlemmer. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har vel omkring 17.000. Verdens Skove 3.000.

Det kan man glædes over. Eller man kan undre sig.

For disse medlemstal betyder, at mere end 5,6 millioner danskere ikke er medlemmer. I betragtning af hvor mange, der sætter pris på årets første solsorter, anemonerne i skovbunden eller sommerfuglene på lavendlerne, synes det helt ufatteligt, at de grønne ngo’er i Danmark tilsammen formår at engagere blot 2,5 procent af landets befolkning.

I England har alene fugleforeningen RSPB mere end en million medlemmer, heraf næsten 200.000 unge, de har 18.000 frivillige og 1.300 ansatte! BBC’s Natural History Unit i Bristol beskæftiger næsten 1.000 ansatte, hvor man i Danmark højst kan finde på at indkøbe et tilfældigt produktionsselskab fra København, hvis der skal laves noget med natur på fjernsyn.

Den største udfordring i dansk naturpolitik – og for Maria Reumert Gjerding, der naturligvis skal have et varmhjertet tillykke med udnævnelsen – er i min optik, at danskernes naturkendskab og -forståelse er så stedmoderlig, som den er.

Det generelt lave vidensniveau er en af årsagerne til, at vi gang på gang oplever politikere kaste sig ud i debatter, hvor de frejdigt åbenbarer en helt eventyrlig uvidenhed om naturen.

Morten D.D Hansen
Naturvejleder og museumsinspektør

For meget landbrug, for lidt natur
En nylig Eurobarometer-undersøgelse placerer danskernes kendskab til natur og biodiversitet i den helt tunge ende af Europa, og det er symptomatisk, at danske såkaldte naturprogrammer nærmest altid handler om landbrug og mad.

DN har desværre også været medvirkende til at reproducere denne skævhed: I min optik har en af DN’s hidtidige strategiske fejlsatsninger været, at man generelt har haft alt, alt for travlt med at tale om landbrug og fødevarer og alt for lidt om natur.

Man har givet folket det, som folket gerne ville have – frem for at give folket noget, de ikke vidste, de ville have!

Det generelt lave vidensniveau er en af årsagerne til, at vi gang på gang oplever politikere (med enkelte undtagelser) kaste sig ud i debatter, hvor de frejdigt åbenbarer en helt eventyrlig uvidenhed om naturen.

Selvfølgelig tillader naturdebatten masser af rum til politik, men man kan altså ikke gøre vold på, hvordan verden hænger sammen. Naturen er behagelig spinfri, og man kan altså ikke slå med terning om, hvorvidt og hvorfor havørn går frem og kirkeuglen tilbage.

Formidling rettet mod børn og unge
Mit ønske til DN’s nye præsident er, at hun prioriterer oplysning og formidling helt ekstremt højt.

Vi taler ikke om formidling til det grå guld, som forlængst har taget stilling, men formidling over for børn og unge, hvis naturlige nysgerrighed skriger på at blive pirret med natur.

Vi er nogle ganske få, der til dagligt er ude på dén slagmark, hvor vi prøver at tænde for eksempel gymnasieelever på kobbersnepper og hvepsevåger, men vi når så lille en brøkdel af de unge, at vi nogle gange er tæt på at give op.

At åbne unge menneskers øjne for naturen, for fugle, planter, kryb og kravl, er imidlertid en af de største gaver, man kan give.

Naturinteressen skaber glæde, livsindhold og livskvalitet, og det burde ærlig talt være en folkebevægelse.

Hvis Maria Reumert Gjerding vil spænde DN for dén vogn, er vi nogle, der gladeligt vil hjælpe til. Mine kolleger på kontoret nikker – de er også med!