Havhøst og FSK: Sådan får vi et sundt havmiljø og en fødevareproduktion med respekt for naturen

Alle sektorer i samfundet skal gennemgå fundamentale ændringer som følge af tilpasning til klima-, miljø- og biodiversitetskriserne. Dette gælder også vores brug af havet.

Det er på høje tid til at kickstarte en model, der kan genetablere havets natur, sikre os sund naturvenlig mad og danne grobund for grønne arbejdspladser langs de danske kyster.

Dette kræver en havplan, der gør det muligt at etablere såkaldte regenerative, multitrofiske havmarker. Varetagerne af havmarker kan være alle. Men kystfiskerne er særligt oplagte, da de allerede færdes på havet og kender til havet som arbejdsplads.

Vi kan fiske skånsomt og genopbygge havets sundhedstilstand samtidig

Lad os forsøge os med et lille tankeeksperiment. Der står et menneske og kigger ud over havet. Et ret slidt og misbrugt hav præget af iltsvind, færre fisk og med ganske lidt vegetation.

Vi skal aktivt være med til at genopbygge havets sundhedstilstand. Og så skal det, vi gør, ske i en skala, der gør, at vi ikke mister kontrollen og kommer til at skabe nye uforudsete katastrofer.

Joachim Hjerl og Hanne Lyng Winter
Hhv. stifter af og direktør for Havhøst og biolog i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri

Tidligere mennesker lader til at have støvsuget det meste af havbunden for sten, sand og grus, dumpet havneslam, tilført giftstoffer, og udvidet havne og bygget kunstige øer. Så de få tilbageblevne fisk har ikke rigtig nogen steder at være. Mange kystvande er grønne af alger. Og havbunden er helt mudret og ødelagt af tilbageværende iltsvind. 

Der lader til at være noget galt, tænker vores menneske. Men vores menneske har stadig den opgave at få mad op af havet. Og udgangspunktet er, at man i fremtiden ikke gider at spise hvad som helst. Det skal ikke bare smage godt. Det skal også være produceret med respekt for vores fælles klode.

Skånsomt kystfiskeri er stadig en mulighed. Men der er ikke så mange fisk som før. Hvad gør man så? Vores menneske starter med at lave tre principper:

• For det første skal vi aktivt være med til at genopbygge havets sundhedstilstand.
• Og så skal det, vi gør, ske i en skala, der gør, at vi ikke mister kontrollen og kommer til at skabe nye uforudsete katastrofer.
• Men vigtigst af alt skal vi gøre mange forskellige ting samtidig i stedet for én ting hele tiden, så vi ikke er så sårbare, hvis nu der går et eller andet galt.

Muslingerne spiser de mange alger, der forhindrer sollyset i at trænge ned gennem vandet. Og muslingerne smager fuldstændig fantastisk. Vandet bliver mere klart. Så der begynder at komme vækster på havbunden.

Joachim Hjerl og Hanne Lyng Winter
Hhv. stifter af og direktør for Havhøst og biolog i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri

Muslinger kan give os klart vand og grønne fødevarer

Derefter begynder vores mennesker at sætte liner op i havets overflade, hvor der kan dyrkes muslinger. Muslingerne spiser de mange alger, der forhindrer sollyset i at trænge ned gennem vandet. Og muslingerne smager fuldstændig fantastisk.

Vandet bliver mere klart. Så der begynder at komme vækster på havbunden. Nogle af de brune, grønne og røde blade smager virkelig godt. 

Derfor begynder man at få de velsmagende blade til at gro på liner oppe i vandet. De har jo alligevel nogle liner hængende med muslinger på. Og bladene smager godt. 

Det viser sig, at den hængende have er et alle tiders tilholdssted for små fisk og andet kriblekrableliv.

Også de større fisk vender tilbage. Undervandshaven bliver en slags flydende rev – et levested og en jagtmark, hvor kystfiskeriet også trives.

Livet er på vej tilbage. Og det er hverken nødvendigt at fodre, gøde og sprøjte, som menneskerne inde på land bruger penge, tid og kræfter på.

Der kommer så meget mad op af det lille areal, at man begynder at kunne sælge af det. En kommerciel model åbenbarer sig. Og da fiskene for alvor begynder at vende tilbage, er balancen opnået. Lykken gjort.