L&F: Balance mellem beskyttelse og benyttelse af naturen

DEBAT: De danske adgangsregler sikrer en fin balance mellem adgang til naturen og privat ejendomsret, og der er ikke behov for at udvide reglerne, skriver Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Af Lone Andersen,
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Som landmand bor jeg midt ude i naturen. Jeg anvender den med stor glæde til at løbe, cykle og på andre måder opleve det smukke danske landskab – ligesom mange andre danskere.

Jeg ejer en del af den danske jord, hvor jeg har mine økologiske køer græssende, og hvor jeg dyrker fødevarer til mennesker og dyr. Derudover er jeg oven i købet så heldig, at jeg også ejer nogle skønne naturpletter – herunder en sø – som jeg med glæde vil dele med mine naboer og andre, der måtte komme forbi.

I Danmark har vi regler, der sikrer, at alle danskere har lov til at færdes på veje og ikke mindst i landbrugslandet. Det er rigtig positivt. Men når det handler om adgang til det åbne land og skovene, handler det i høj grad også om at finde den rigtige balance mellem benyttelse og beskyttelse.

Det er vigtigt, at vi har regler for adgangen til det åbne land. For vi er nødt til at sikre, at lodsejere kan regulere den færdsel, der kan være til gene for privatliv og produktion. Det er en balance mellem friluftsliv, produktion, naturværdier og ejendomsret.

For lidt kendskab til reglerne
Når vi ser på naturbeskyttelseslovens regler om offentlighedens adgang, så er det min klare opfattelse, at man i høj grad formår at balancere de forskellige ønsker. 

Men der er alt for mange danskere, som ikke kender reglerne for, hvor og hvordan man må færdes. Det har Friluftsrådet fundet ud af i forbindelse med deres kampagne ”Oplev mere – brug naturen”, som Landbrug & Fødevarer bakker op om.

Den viser blandt andet, at kun 43 procent ved, at man må cykle på markvejene. Derfor ser jeg et stort potentiale for, at vi med oplysning til borgerne kan øge muligheden for at finde den rigtige balance og give danskerne flere muligheder i det åbne land helt uden at ændre på reglerne.

På samme måde er der et stort potentiale for at formindske konflikter, hvis de der færdes på private ejendomme med for eksempel løse hunde kender og overholder reglerne. Omvendt skal jeg ikke udelukke, at der er nogle lodsejere, som kunne have godt af at repetere adgangsreglerne, og hvor og hvordan man må sætte skilte op for at regulere færdslen.

Fin balance mellem beskyttelse og benyttelse
Det korte af det lange er, at de regler, vi har, er rigtig balanceret mellem benyttelsen og beskyttelsen. Fra Landbrug & Fødevarer har vi en helt klar holdning til, at der ikke er behov for at udvide de adgangsregler, vi har i dag. Hvis der er nogen, som ønsker mere adgang, så skal det ske ad frivillighedens vej.

Dette gælder også spørgsmålet om mere adgang til for eksempel naturområder, som er etableret eller plejet med betaling fra EU's landdistriktsprogram eller anden offentlig kasse.

Hvis man skulle vælge at give fri adgang til sådanne områder, som formand for Friluftsrådet Lars Mortensen foreslår det i sit indlæg i Altinget i sidste uge, så er jeg bange for, at det vil være en alvorlig stopklods for mange projekter. For uanset hvad Friluftsrådet måtte mene, så kan adgangen have direkte eller indirekte konsekvenser for for eksempel drift, jagtinteresser, dyreliv eller ejerens private interesser.

Derfor foreslår vi, at hvis man ønsker adgang til sådanne områder, tager det med som en frivillig del af projektet. Så kan lodsejeren vælge, om han vil indgå en aftale om adgang til projektområderne, og så kan betalingen blive tilpasset derefter. 

Vi har set flere eksempler på, at frivilligheden fungerer for eksempel i projekter som Spor I Landskabet, hvor landmænd alene eller sammen med naboer eller kommunen laver en sti, der giver interesserede mulighed for at opleve den danske natur.

Hvis der er borgere, som gerne vil lidt længere ud i naturen, end loven tillader, så tag kontakt til den konkrete lodsejer og tag en snak om muligheden herfor. På den måde kan det sikres, at det ikke kolliderer med andre naturbrugere eller med den land- eller skovbrugsdrift, som er på arealet.

Et sådan positivt aftaleklima med respekt for alle parter er helt afgørende for, at vi alle får en god oplevelse. Reglerne i dag er udtryk for god balance.

Forrige artikel Naturbeskyttelse.dk: Brug det økonomiske råderum på naturen Naturbeskyttelse.dk: Brug det økonomiske råderum på naturen Næste artikel LA: Deleøkonomier er en gave for miljøet LA: Deleøkonomier er en gave for miljøet