Køb abonnement
Annonce
Kim Edberg Andersen
svarer
Udvalget

Kim Edberg Andersen (DD) spørger ministeren for digitalisering, Caroline Stage Olsen, om ændringsforslag, der præciserer, at afgørelser, som offentliggøres efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder, altid skal anonymiseres for så vidt angår oplysninger, der er henførbare til en specifik fysisk eller juridisk person


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 16, Spørgsmål 2
Vil ministeren stillet et ændringsforslag, hvor det præciseres, at afgørelser, som offentliggøres efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder, altid skal anonymiseres for så vidt angår oplysninger, der er henførbare til en specifik fysisk eller juridisk person? I benægtende fald bedes ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag herom.

Svar fra mandag den 17. november 2025
”Vil ministeren stillet et ændringsforslag, hvor det præciseres, at afgørelser, som offentliggøres efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder, altid skal anonymiseres for så vidt angår oplysninger, der er henførbare til en specifik fysisk eller juridisk person? I benægtende fald bedes ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag herom.” Svar:

Jeg finder det ikke hensigtsmæssigt at stille et ændringsforslag, hvor det præciseres, at afgørelser, som offentliggøres efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder, altid skal anonymiseres for så vidt angår oplysninger, der er henførbare til en specifik fysisk eller juridisk person.

Offentliggørelse kan alene ske på baggrund af en konkret vurdering, hvorfor der ikke er tale om systematisk offentliggørelse. Forud for offentliggørelse skal der altid foretages en konkret afvejning af hensynet til de fysiske eller juridiske personer, som oplysningerne vedrører, over for de hensyn til samfundsmæssige interesser, der søges varetaget ved offentliggørelse. Desuden skal der foretages en konkret vurdering af, om udtalelsen eller afgørelsen indeholder oplysninger, der skal anonymiseres. Yderligere skal der foretages en konkret vurdering af, om hele eller dele af udtalelsen eller afgørelsen skal offentliggøres, herunder om offentliggørelse alene skal ske i form af et resumé.

Offentliggørelse i ikke-anonymiseret form eller i begrænset anonymiseret form, dvs. hvor blot enkelte oplysninger ikke offentliggøres, kan være relevant i nogle tilfælde. Dette kan være i tilfælde, hvor offentliggørelse tjener en sanktionsmæssig funktion og foretages med henblik på f.eks. at afværge betydelige formuetab, eller for at forbrugere og erhvervsdrivende kan varetage deres interesser i forhold til de fysiske eller juridiske personer, som der offentliggøres oplysninger om. Offentliggørelse i ikke-anonymiseret form vurderes at være en mindre indgribende sanktion end en strafferetlig sanktion.

Såfremt at spørgeren på trods af ovenstående ønsker at stille et ændringsforslag herom, står Digitaliseringsministeriet til rådighed mhp. at yde teknisk bistand.
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026