15. januar 2026 kl. 08.00Ministersvar
Peter HummelgaardHelene Brydensholt (ALT) spørger justitsministeren, Peter Hummelgaard, om konkrete eksempler på ytringer, der vil blive omfattet af lovforslaget og kan medføre karantæne
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 88, Spørgsmål 1
Vil ministeren opliste konkrete eksempler på ytringer, der vil blive omfattet af lovforslaget og kan medføre karantæne, herunder oplyse hvilken myndigheder der vurderer, om en ytring er strafbart og kan medføre karantæne, og om der vil være tale om ytringer tilbage i tid eller alene fremadrettede ytringer?
Svar fra torsdag den 15. januar 2026
1.
Den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 1, i forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder og straffeloven (Styrket indsats mod fodbolduroligheder m.v.) har bl.a. til formål at udvide anvendelsesområdet for meddelelse af generel karantæne.
Dette skal ses i lyset af, at der er set eksempler på, at hooliganfraktioner i dagene op til en fodboldkamp deltager i slåskampe i eksempelvis skovområder, på rastepladser eller på togstationer, begår hærværk på værtshuse og udøver lignende kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd, der begås uden en klar tilknytning til en konkret fodboldkamp. Der er ligeledes set eksempler på masseslagsmål mellem grupperinger af fodboldfans i områder med helt almindelige mennesker, der ikke har tilknytning til en fodboldkamp, men hvor sammenstødet involverer et stort antal personer med tilknytning til hooliganmiljøet.
I visse tilfælde, hvor en strafbar handling er begået uden en klar tilknytning til en konkret fodboldkamp, kan det imidlertid give anledning til tvivl i forhold til lovens anvendelsesområde. For at imødegå disse uklarheder og for at sikre, at tilknytningskravet fortolkes bredt nok til at dække en række situationer, hvor det vurderes, at det strafbare forhold bør medføre generel karantæne fra fodboldkampe, finder Justitsministeriet det således hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet for meddelelse af generel karantæne i § 2, stk. 1.
Som det fremgår af pkt. 2.5.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, lægges der dermed med lovforslaget op til at tydeliggøre, at loven finder anvendelse i relation til handlinger, hvor fodbold enten er en direkte årsag til, en bagvedliggende motivation for eller et element i handlingens udførelse. Det er således ikke et krav for at meddele generel karantæne, at Side 2/4 det strafbare forhold skal være opstået i forbindelse med en konkret fodboldkamp, i transporten hertil eller på værtshuse, pladser eller andre steder, hvor fodboldtilhængere samles før eller efter idrætsbegivenheden.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at strafbare forhold begået via sociale medier også vil kunne medføre generel karantæne, herunder fremsættelse af trusler efter straffelovens § 266 eller hadforbrydelser omfattet af straffelovens § 266 b, så længe de øvrige betingelser herfor er opfyldt.
Sådanne handlinger og ytringer vil også være omfattet, hvis de fremsættes som »statements« i forbindelse med fodboldkampe, fodboldarrangementer eller på anden måde i relation til fodbold i bredere forstand, herunder på f.eks. bannere, tifoer, flag, t-shirts, mv.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at strafbare forhold begået via sociale medier, herunder fremsættelse af trusler efter straffelovens § 266 eller hadforbrydelser omfattet straffelovens § 266 b, allerede efter de gældende regler i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenhed efter omstændighederne vil kunne danne grundlag for meddelelse af en generel karantæne, hvis det sker som led i en konkret fodboldkamp. Den foreslåede ændring har således alene til formål at tydeliggøre, at loven fremadrettet også finder anvendelse, uanset at handlingen ikke har en tilknytning til en konkret fodboldkamp, men blot relaterer sig til fodbold i bredere forstand.
Forslaget vil efter omstændighederne eksempelvis kunne omfatte en fan af et fodboldhold, som via et socialt medie fremsætter trusler om grov vold mod en fan af et andet fodboldhold på grund af dennes tilhørsforhold til en bestemt fodboldklub, uden at truslen kan siges at have sammenhæng med en konkret eller nært forestående kamp. Forslaget vil ligeledes efter omstændighederne kunne omfatte en fan, der på et socialt medie fremsætter nedværdigende udtalelser om en bestemt fodboldspillers hudfarve, uden at udtalelsen kan siges at have sammenhæng med en konkret eller nært forestående idrætsbegivenhed.
Det afgørende i vurderingen af, om den pågældende vil kunne meddeles karantæne, vil være, om fodbold kan anses for at være enten en direkte årsag til, en bagvedliggende motivation for eller et element i fremsættelsen af truslerne, hvilket i alle tilfælde vil bero på konkret vurdering.
Side 3/4 2.
Det er politiet, som efter lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder i første omgang tager stilling til, om der kan meddeles generel karantæne.
Hvis en person, som er meddelt generel karantæne, ikke er enig i politikredsens afgørelse herom, kan vedkommende påklage afgørelsen til Rigspolitiet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 1. En afgørelse om meddelelse af generel karantæne kan endvidere af den, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Efter § 3, stk. 4, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder indbringer politidirektøren inden 1 uge fra modtagelsen af anmodningen sagen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 80, som indeholder en nemmere adgang til at få sagen prøvet.
En generel karantæne bortfalder, hvis den straffesag, som ligger til grund for karantænen, afgøres endeligt med frifindelse eller påtaleopgivelse.
Det bemærkes afslutningsvis, at det fremgår af lovslagets § 3, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts 2026. Nyaffattelsen af § 2, stk. 1, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, som bl.a. har til formål at udvide anvendelsesområdet for meddelelse af generel karantæne, vil alene finde anvendelse på handlinger, der er begået efter denne dato.
Side 4/
Den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 1, i forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder og straffeloven (Styrket indsats mod fodbolduroligheder m.v.) har bl.a. til formål at udvide anvendelsesområdet for meddelelse af generel karantæne.
Dette skal ses i lyset af, at der er set eksempler på, at hooliganfraktioner i dagene op til en fodboldkamp deltager i slåskampe i eksempelvis skovområder, på rastepladser eller på togstationer, begår hærværk på værtshuse og udøver lignende kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd, der begås uden en klar tilknytning til en konkret fodboldkamp. Der er ligeledes set eksempler på masseslagsmål mellem grupperinger af fodboldfans i områder med helt almindelige mennesker, der ikke har tilknytning til en fodboldkamp, men hvor sammenstødet involverer et stort antal personer med tilknytning til hooliganmiljøet.
I visse tilfælde, hvor en strafbar handling er begået uden en klar tilknytning til en konkret fodboldkamp, kan det imidlertid give anledning til tvivl i forhold til lovens anvendelsesområde. For at imødegå disse uklarheder og for at sikre, at tilknytningskravet fortolkes bredt nok til at dække en række situationer, hvor det vurderes, at det strafbare forhold bør medføre generel karantæne fra fodboldkampe, finder Justitsministeriet det således hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet for meddelelse af generel karantæne i § 2, stk. 1.
Som det fremgår af pkt. 2.5.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, lægges der dermed med lovforslaget op til at tydeliggøre, at loven finder anvendelse i relation til handlinger, hvor fodbold enten er en direkte årsag til, en bagvedliggende motivation for eller et element i handlingens udførelse. Det er således ikke et krav for at meddele generel karantæne, at Side 2/4 det strafbare forhold skal være opstået i forbindelse med en konkret fodboldkamp, i transporten hertil eller på værtshuse, pladser eller andre steder, hvor fodboldtilhængere samles før eller efter idrætsbegivenheden.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at strafbare forhold begået via sociale medier også vil kunne medføre generel karantæne, herunder fremsættelse af trusler efter straffelovens § 266 eller hadforbrydelser omfattet af straffelovens § 266 b, så længe de øvrige betingelser herfor er opfyldt.
Sådanne handlinger og ytringer vil også være omfattet, hvis de fremsættes som »statements« i forbindelse med fodboldkampe, fodboldarrangementer eller på anden måde i relation til fodbold i bredere forstand, herunder på f.eks. bannere, tifoer, flag, t-shirts, mv.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at strafbare forhold begået via sociale medier, herunder fremsættelse af trusler efter straffelovens § 266 eller hadforbrydelser omfattet straffelovens § 266 b, allerede efter de gældende regler i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenhed efter omstændighederne vil kunne danne grundlag for meddelelse af en generel karantæne, hvis det sker som led i en konkret fodboldkamp. Den foreslåede ændring har således alene til formål at tydeliggøre, at loven fremadrettet også finder anvendelse, uanset at handlingen ikke har en tilknytning til en konkret fodboldkamp, men blot relaterer sig til fodbold i bredere forstand.
Forslaget vil efter omstændighederne eksempelvis kunne omfatte en fan af et fodboldhold, som via et socialt medie fremsætter trusler om grov vold mod en fan af et andet fodboldhold på grund af dennes tilhørsforhold til en bestemt fodboldklub, uden at truslen kan siges at have sammenhæng med en konkret eller nært forestående kamp. Forslaget vil ligeledes efter omstændighederne kunne omfatte en fan, der på et socialt medie fremsætter nedværdigende udtalelser om en bestemt fodboldspillers hudfarve, uden at udtalelsen kan siges at have sammenhæng med en konkret eller nært forestående idrætsbegivenhed.
Det afgørende i vurderingen af, om den pågældende vil kunne meddeles karantæne, vil være, om fodbold kan anses for at være enten en direkte årsag til, en bagvedliggende motivation for eller et element i fremsættelsen af truslerne, hvilket i alle tilfælde vil bero på konkret vurdering.
Side 3/4 2.
Det er politiet, som efter lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder i første omgang tager stilling til, om der kan meddeles generel karantæne.
Hvis en person, som er meddelt generel karantæne, ikke er enig i politikredsens afgørelse herom, kan vedkommende påklage afgørelsen til Rigspolitiet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 1. En afgørelse om meddelelse af generel karantæne kan endvidere af den, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Efter § 3, stk. 4, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder indbringer politidirektøren inden 1 uge fra modtagelsen af anmodningen sagen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 80, som indeholder en nemmere adgang til at få sagen prøvet.
En generel karantæne bortfalder, hvis den straffesag, som ligger til grund for karantænen, afgøres endeligt med frifindelse eller påtaleopgivelse.
Det bemærkes afslutningsvis, at det fremgår af lovslagets § 3, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts 2026. Nyaffattelsen af § 2, stk. 1, i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, som bl.a. har til formål at udvide anvendelsesområdet for meddelelse af generel karantæne, vil alene finde anvendelse på handlinger, der er begået efter denne dato.
Side 4/







