26. januar 2026 kl. 08.00Ministersvar
Udvalget
svarer 
Kaare Dybvad BekBeskæftigelsesudvalget spørger beskæftigelsesministeren, Kaare Dybvad Bek, om kommentar til henvendelse af 18/1-26 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 89, Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18/1-26 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk, j L 89 - bilag 3?
Svar fra mandag den 26. januar 2026
” Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18/1-26 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk, jf. L 89 - bilag 3?
” Svar:
Jeg deler til fulde den opfattelse, som der gives udtryk for i brevet fra Foreningen Rejsearbejdere om, at vi skal blive bedre til at forebygge alvorlige ulykker og dødsulykker på arbejdspladserne, og at virksomheder skal kunne mødes med en passende sanktion, når sikkerheden ikke er på plads.
Det aktuelle lovforslag skal netop være med til at skabe incitament til forbedre forebyggelse af bl.a. særligt grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Lovforslaget udmønter en del af initiativerne fra den politiske aftale om en national strategi om asbest, og ét af initiativerne fra aftalen om en styrket indsats mod social dumping fra oktober 2025.
Jeg har bedt Arbejdstilsynet om bidrag i forhold til de konkrete punkter i henvendelsen fra Foreningen Rejsearbejdere.dk, og Arbejdstilsynet har oplyst følgende:
”Af aftalen om en styrket indsats mod social dumping følger, at virksomheder med 35 eller flere ansatte skal have en højere bøde, hvis de ikke overholder arbejdsgiverens pligt til at anmelde arbejdsulykker, og hvis de ikke overholder bygherrens pligt til at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed på byggepladsen. Dette initiativ bliver udmøntet i forslaget, og skal tilskynde arbejdsgivere og bygherrer med mange ansatte til i endnu højere grad at sikre den forebyggende indsats over for arbejdsulykker og have et større fokus på den forebyggende indsats for arbejdsmiljøet. Bøderne foreslås forhøjet væsentligt fra 10.000 kr. til 43.750 kr. for virksomheder med 35-99 ansatte og fra 10.000 kr. til 50.000 kr. for virksomheder med 100 eller flere ansatte. Mindre virksomheder skal også kunne straffes, hvis de ikke overholder de pågældende pligter, hvorfor det nuværende bødeniveau på 10.000 kr. fastholdes for dem.
Ud over bødeforhøjelsen følger det af aftalen om en styrket indsats mod social dumping, at der skal indføres direkte tiltale for de pågældende bøder. Det betyder, at virksomhederne får bøden uden forudgående påbud ved overtrædelse af de to nævnte pligter. Dette forudsætter ikke en lovændring. Derfor er det ikke en del af lovforslaget, men vil blive gennemført administrativt samtidig med, at bødeforhøjelserne træder i kraft den 1. marts 2026. Direkte tiltale for de pågældende overtrædelser vil gælde for alle virksomheder uanset størrelsen. Dermed vil der ske en stramning for alle virksomheder, idet der i dag kun gives bøde, hvis virksomhederne ikke efterkommer Arbejdstilsynet påbud.
Arbejdstilsynet har den 16. januar 2026 sendt udkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af administrativt bødeforelæg ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen i ekstern høring. Ændringerne vil udmønte en del af den politiske aftale om en styrket indsats mod social dumping. Med bekendtgørelsesændringen vil Arbejdstilsynet få adgang til at udstede administrative bødeforelæg, dels for arbejdsgivers manglende anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet, dels for bygherres overtrædelse af reglerne om udarbejdelse af en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen. Bekendtgørelsesændringen forventes at kunne træde i kraft 1. marts 2026, dvs. samtidig med den foreslåede ikrafttræden af forslaget.
De almindelige betingelser for, hvornår Arbejdstilsynet kan udstede administrative bødeforelæg, er uændrede.
Det bemærkes endvidere, at ikrafttrædelsestidspunktet for forslaget om pligt for arbejdsgiveren til at sikre ansattes adgang til resultater af asbestprøver direkte fra den tredjepart, der analyserer og rapporterer resultater af prøverne, er begrundet i regeringens princip om, at erhvervsrettet regulering som udgangspunkt skal træde i kraft enten 1. januar eller 1. juli Bestemmelsen er udformet som en bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om arbejdsgiverens pligter. De nødvendige ændringer af Arbejdstilsynets asbestbekendtgørelse vil blive foretaget, så de kan træde i kraft samtidig med forslaget. Dermed træder reglerne i kraft så hurtigt, som det er muligt.” Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets svar.
Jeg kan desuden oplyse, at lovforslaget om produktansvar hører under Justitsministeriets ressort, hvorfor jeg ikke kan kommentere nærmere på dette forslag.
” Svar:
Jeg deler til fulde den opfattelse, som der gives udtryk for i brevet fra Foreningen Rejsearbejdere om, at vi skal blive bedre til at forebygge alvorlige ulykker og dødsulykker på arbejdspladserne, og at virksomheder skal kunne mødes med en passende sanktion, når sikkerheden ikke er på plads.
Det aktuelle lovforslag skal netop være med til at skabe incitament til forbedre forebyggelse af bl.a. særligt grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Lovforslaget udmønter en del af initiativerne fra den politiske aftale om en national strategi om asbest, og ét af initiativerne fra aftalen om en styrket indsats mod social dumping fra oktober 2025.
Jeg har bedt Arbejdstilsynet om bidrag i forhold til de konkrete punkter i henvendelsen fra Foreningen Rejsearbejdere.dk, og Arbejdstilsynet har oplyst følgende:
”Af aftalen om en styrket indsats mod social dumping følger, at virksomheder med 35 eller flere ansatte skal have en højere bøde, hvis de ikke overholder arbejdsgiverens pligt til at anmelde arbejdsulykker, og hvis de ikke overholder bygherrens pligt til at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed på byggepladsen. Dette initiativ bliver udmøntet i forslaget, og skal tilskynde arbejdsgivere og bygherrer med mange ansatte til i endnu højere grad at sikre den forebyggende indsats over for arbejdsulykker og have et større fokus på den forebyggende indsats for arbejdsmiljøet. Bøderne foreslås forhøjet væsentligt fra 10.000 kr. til 43.750 kr. for virksomheder med 35-99 ansatte og fra 10.000 kr. til 50.000 kr. for virksomheder med 100 eller flere ansatte. Mindre virksomheder skal også kunne straffes, hvis de ikke overholder de pågældende pligter, hvorfor det nuværende bødeniveau på 10.000 kr. fastholdes for dem.
Ud over bødeforhøjelsen følger det af aftalen om en styrket indsats mod social dumping, at der skal indføres direkte tiltale for de pågældende bøder. Det betyder, at virksomhederne får bøden uden forudgående påbud ved overtrædelse af de to nævnte pligter. Dette forudsætter ikke en lovændring. Derfor er det ikke en del af lovforslaget, men vil blive gennemført administrativt samtidig med, at bødeforhøjelserne træder i kraft den 1. marts 2026. Direkte tiltale for de pågældende overtrædelser vil gælde for alle virksomheder uanset størrelsen. Dermed vil der ske en stramning for alle virksomheder, idet der i dag kun gives bøde, hvis virksomhederne ikke efterkommer Arbejdstilsynet påbud.
Arbejdstilsynet har den 16. januar 2026 sendt udkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af administrativt bødeforelæg ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen i ekstern høring. Ændringerne vil udmønte en del af den politiske aftale om en styrket indsats mod social dumping. Med bekendtgørelsesændringen vil Arbejdstilsynet få adgang til at udstede administrative bødeforelæg, dels for arbejdsgivers manglende anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet, dels for bygherres overtrædelse af reglerne om udarbejdelse af en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen. Bekendtgørelsesændringen forventes at kunne træde i kraft 1. marts 2026, dvs. samtidig med den foreslåede ikrafttræden af forslaget.
De almindelige betingelser for, hvornår Arbejdstilsynet kan udstede administrative bødeforelæg, er uændrede.
Det bemærkes endvidere, at ikrafttrædelsestidspunktet for forslaget om pligt for arbejdsgiveren til at sikre ansattes adgang til resultater af asbestprøver direkte fra den tredjepart, der analyserer og rapporterer resultater af prøverne, er begrundet i regeringens princip om, at erhvervsrettet regulering som udgangspunkt skal træde i kraft enten 1. januar eller 1. juli Bestemmelsen er udformet som en bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om arbejdsgiverens pligter. De nødvendige ændringer af Arbejdstilsynets asbestbekendtgørelse vil blive foretaget, så de kan træde i kraft samtidig med forslaget. Dermed træder reglerne i kraft så hurtigt, som det er muligt.” Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets svar.
Jeg kan desuden oplyse, at lovforslaget om produktansvar hører under Justitsministeriets ressort, hvorfor jeg ikke kan kommentere nærmere på dette forslag.
