Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Esben Lunde Larsen

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger miljø- og fødevareministeren, om teknisk bistand til ændringsforslag om særskilt konkret begrundelse for hver enkelt afgørelse efter anden lovgivning m.m.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 187, Spørgsmål 69
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udforme et ændringsforslag, hvorefter en kystbeskyttelsestilladelse i alle tilfælde skal indeholde en særskilt konkret begrundelse for hver enkelt afgørelse efter anden lovgivning, som tilladelsen erstatter – og - i det omfang de pågældende afgørelser efter anden lovgivning beror på et administrativt skøn - tillige angive de hovedhensyn, der for hver afgørelse har været bestemmende for skønsudøvelsen efter den anden lovgivning?

Svar fra torsdag den 26. april 2018
Jeg vedlægger udkast til ændringsforslag, hvori forslås en pligt til i en begrundelse for en tilladelse efter forslagets § 3 i forhold til hver afgørelse efter anden lovgivning, som tilladelsen erstatter, også at angive de hovedhensyn efter de inkluderede regler, der ikke har været bestemmende for skønsudøvelsen. En tilladelse til kystbeskyttelse er en samlet afgørelse, der efter forslagets § 3 a erstatter en række nødvendige dispensationer og tilladelser efter anden lovgivning, hvor sagsprocessen forenkles ved, at en række nødvendige dispensationer og tilladelser ikke længere skal meddeles som selvstændige afgørelser, men erstattes af tilladelsen til kystbeskyttelsesforanstaltninger efter kystbeskyttelsesloven. Der kan således ikke i en samlet tilladelse efter § 3 gives en særskilt konkret begrundelse for hver enkelt afgørelse efter anden lovgivning, tilladelsen erstatter.

Jeg skal for en god ordens skyld oplyse, at regeringen ikke kan støtte dette ændringsforslag. Jeg henviser i den forbindelse til mit svar på spørgsmål nr. 68.

./.
0:000:00