Liselott Blixt
 svarer 
Ole Birk Olesen

Liselott Blixt (DF) spørger transport-, bygnings- og boligministeren, Ole Birk Olesen,, hvad det tværministerielle arbejde med undersøgelse og kortlægning af årsager til det stigende antal legionallasmittede i Danmark omfatter

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 125, Spørgsmål 1
Under 1. behandlingen af B 125 nævnte ministeren, at der i marts 2018 er igangsat et tværministerielt arbejde mhp. at undersøge og kortlægge årsager til det stigende antal legionallasmittede i Danmark, og hvor en del af dette arbejde kommer til at omfatte undersøgelser af sammenhængen mellem vedligeholdelse af varmtvandssystemer og smitterisiko. Vil ministeren uddybe, hvad det tværministerielle arbejde omfatter, herunder formål, indhold, opgavefordeling blandt myndighederne, proces for arbejdet, hvornår der kan forventes afrapportering og eventuelle anbefalinger m.v.?

Svar fra mandag den 2. juli 2018
Der blev i marts 2018 afholdt møde mellem Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Trafik,- Bygge- og Boligstyrelsen for at drøfte den danske legionellaindsats.

Det blev på mødet aftalt at igangsætte et tværministerielt arbejde, der bl.a. skal undersøge og kortlægge årsager til det stigende antal legionellasmittede i Danmark, herunder sammenhængen mellem vedligeholdelse af varmtvandssystemer og smitterisiko. Undersøgelsen forventes endvidere at belyse smitterisiko som funktion af brugeradfærd og regionale forskelle i legionærsygdom. Dette arbejde kan herefter danne grundlag for forslag til konkrete initiativer, der skal minimere risikoen for smitte med legionella.

Kommissoriet, som skal ligge til grund for det tværministerielle arbejde, udarbejdes i dialog mellem de relevante myndigheder umiddelbart efter sommerferien. I den forbindelse afklares ligeledes opgavefordelingen mellem myndighederne og proces for det videre arbejde. En status for det tværministerielle arbejde vil blive sendt til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget primo oktober 2018.
0:000:00