Rasmus Prehn
 svarer 
Ole Birk Olesen

Rasmus Prehn (S), Kim Christiansen (DF), Henning Hyllested (EL) og Roger Courage Matthisen (ALT) spørger transport-, bygnings- og boligministeren, Ole Birk Olesen, om en redegørelse for reglerne om håndtering af affald og toiletaffald for krydstogtskibe, som ligger til kaj i København

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 41, Spørgsmål 12
Vil ministeren redegøre for reglerne om håndtering af affald og toiletaffald for krydstogtskibe, som ligger til kaj i København?

Svar fra tirsdag den 13. november 2018
Vil ministeren redegøre for reglerne om håndtering af affald og toiletaffald for krydstogtskibe, som ligger til kaj i København?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for By & Havn I/S, som har oplyst følgende:

”Reglerne om håndtering af affald og toiletaffald for skibe er reguleret i BEK nr.

1396 af 25/11/2016. I Københavns Havn er disse udmøntet i "Waste management plan for ship generated waste", som er tilgængelig på CMP's hjemmeside, www.cmport.com.

I alle danske havne skal der etableres modtagefaciliteter for driftsaffald og lastrester, der stammer fra de skibe, som normalt anløber havnen. Københavns Havn har således pligt til at modtage skibsgenereret affald og toiletaffald fra krydstogtskibe, som anløber havnen.

Af bekendtgørelsens § 13 fremgår, at:

"Betaling for modtagelse og håndtering af driftsaffald fra skibe skal være indeholdt i den normale havneafgift og må således ikke være afhængig af den afleverede mængde eller type affald, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Den, der driver havnen, er dog berettiget til at kræve særskilt betaling, hvis et eller flere af følgende punkter er opfyldt:

1) Hvis den mængde driftsaffald, der ønskes afleveret, er større end den mængde driftsaffald, skibet ved normal drift - henset til skibets størrelse og type ville frembringe siden sidste havneanløb. Dette gælder kun for skibe, der er omfattet af anmeldelsespligten i § 12, stk. 1.

2) Hvis driftsaffald ønskes afleveret uden for havnens almindelige arbejdstid.

3) Hvis der ikke betales normal havneafgift.

4) Hvis anmeldelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med § 12.

5) Hvis skibet ikke leverer den nødvendige pumpekapacitet til aflevering af olieholdigt driftsaffald.

6) Hvis der er tale om lastrelateret kloakspildevand eller lastrelateret affald omfattet af Marpol 73/78, bilag V.

Stk. 3. Havneafgiften kan nedsættes, hvis skibets miljøledelsessystem, udformning, udstyr og drift er af en sådan art, at skibsføreren kan godtgøre, at skibet producerer begrænsede mængder driftsaffald." Skibet skal senest 24 timer før skibets ankomst til havnen anmelde den mængde og type affald, skibet forventes at have ombord ved anløb.

I Københavns havn er der på Oceankaj etableret modtagefaciliteter til toiletaffald i kajen med tilslutning til det kommunale spildevandssystem. På de øvrige kajer, hvor der ligger krydstogtskibe ved kaj modtages toiletaffaldet i tankbiler, som bortskaffer affaldet til det kommunale spildevandsystem. Olieholdigt maskinrumsaffald opsamles i tankbiler, som kører affaldet til genanvendelse. Fast affald opsamles i containere på kajen. Affaldet sorteres efter de kommunale bestemmelser for affaldssortering og bortskaffes efter de kommunale bestemmelser om bortskaffelse af industriaffald.” Side
0:000:00