22. november 2018 kl. 08.00Ministersvar
May-Britt Kattrup svarer Rasmus Jarlov
May-Britt Kattrup (LA) spørger erhvervsministeren, Rasmus Jarlov, om ministeren vil redegøre for, hvorfor uddannelse af heste, køb og salg af heste, opstaldning af heste og rideundervisning ikke defineres som erhverv/produktion efter planloven og oplyse, om ministeren vil tage initiativ til at ændre dette
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 51, Spørgsmål 7
I dag er det kun stutteri, der defineres som erhverv efter planloven. Men efter at et føl fødes, følger mange år med uddannelse af hesten. En uddannelse som ligger til grund for køb og salg, international handel, internationale toppræstationer i sporten, som igen er basis for produktion af nye føl. Denne aktivitet/produktion er også erhverv i andre henseender (regulering og skat) og har CVR. Nr., men ikke i planlovssammenhæng. Begrænsningen betyder, at landdistrikterne går glip af positive effekter af hestesektoren såsom Jobskabelse (en fuldtidsstilling pr. 10 heste), udvikling, tilflyttere, aktiviteter bl.a. for et yngre segment, skatteindtægter, beboelse og vedligeholdelse af nedlagte landbrugsejendomme. Vil ministeren på den baggrund og under henvisning til henvendelsen af 17. oktober 2018 fra SEGES Heste, jf. L 51 – bilag 3 redegøre for, hvorfor uddannelse af heste, køb og salg af heste, opstaldning af heste og rideundervisning ikke defineres som erhverv/produktion efter planloven og oplyse, om ministeren vil tage initiativ til at ændre dette?
Svar fra torsdag den 22. november 2018
Stutterier og øvrigt hestehold f.eks. rideskoler, hestepensioner mv. med over 200 m² staldareal reguleres af husdyrbrugreglerne. Planloven regulerer alene hestehold med staldareal under 200 m 2 .
Planlovens landzonebestemmelser sondrer mellem de primære erhverv og andre erhverv i landzone. Baggrunden herfor er, at et af de centrale formål med landzonebestemmelserne er at forbeholde det åbne land for de primære erhverv samtidig med, at det er muligt at opnå tilladelse til andre erhvervsaktiviteter i landzonen. Der er derfor fastsat en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, når der er tale om primære erhverv, mens byggeri til andre erhverv forudsætter landzonetilladelse.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 6 til L 51 kræves der således f.eks. ikke tilladelse til byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af den pågældende landbrugsejendom m.v., f.eks. stutterier.
2/3 Der gælder ikke tilsvarende undtagelser fra kravet om landzonetilladelse for andre erhverv i landzone, f.eks. rideskoler, uanset om byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for det pågældende erhverv. Byggeri til disse formål forudsætter derfor landzonetilladelse fra kommunen på linje med andre former for erhverv.
Det er således op til den enkelte kommune at vurdere de konkrete ansøgninger i forhold til de overordnede hensyn, herunder vækst og udvikling samt natur- og landskabelige hensyn, der indgår i forbindelse med afvejningen i landzonesager.
Såfremt det ønskes at præcisere, at ejendomme, hvor der drives hesteavl i mindre skala (mindre end 5 avlshopper) og ejendomme hvor der drives andre former for erhvervsmæssigt hestehold (f. eks. rideundervisning, opdræt og tilridning af ungheste, opstaldning af heste mv.) kan opnå landzonetilladelse til opførelse af en ridehal, kan der indføres en konkret bestemmelse herom i planloven. I givet fald kan nedenstående forslag til lovbestemmelse overvejes.
Det bemærkes, at ændringer i planlovens landzoneregler kræver enighed i forligskredsen.
Forslag til ny lovbestemmelse:
”§ 35 b. Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse efter § 35, stk. 1, til opførelse af en ridehal på en ejendom, hvor der drives erhvervsmæssigt hestehold.” Forslag til lovbemærkninger:
”Ridehaller til f.eks. stutterier med over 200 m 2 staldareal reguleres af husdyrbrugreglerne. Forslaget vedrører således hestehold med staldareal under 200 m 2 .
Efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, kræves der ikke landzonetilladelse til byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom. Stutterier anses på linje med f.eks. svineavl som landbrugsdrift.
Efter klagenævnspraksis betragtes ridehaller som erhvervsmæssigt nødvendigt for stutterier med 5-7 avlshopper. Det forudsætter dog altid en samlet konkret vurdering af, om byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrugsejendommen.
Opførelse af ridehaller til brug for hesteavl med et mindre antal hopper, der sædvanligvis ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrugsejendommen vil efter gældende regler forudsætte landzonetilladelse.
Byggeri til andre former for hestehold, f.eks. rideskoler og hestepensioner, forudsætter tilsvarende landzonetilladelse fra kommunen.
3/3 Med forslaget præciseres det, at hesteerhverv hører hjemme i landzonen, og kommunerne derfor har mulighed for at meddele landzonetilladelse til opførelse af ridehaller til erhvervsmæssig hesteavl i mindre skala end 5 avlshopper, ridehaller til erhvervsmæssigt drevne rideskoler, og til ejendomme, hvor der erhvervsmæssigt opdrættes og tilrides ungheste, samt ejendomme, der erhvervsmæssigt opstalder heste. Derimod bør der fortsat som udgangspunkt ikke gives landzonetilladelse til ridehaller til egentlige hobbyprægede ridehaller til ejerens private brug Kommunerne kan således meddele landzonetilladelse efter en konkret afvejning af de interesser, planloven tilsigter at varetage, herunder vækst og udvikling, naturog landskabelige hensyn og hensynet til naboer.” Hvis det skal være muligt at opføre ridehaller uden landzonetilladelse til andre erhverv end landbrugsdrift, f.eks. hestepensioner, uddannelsesstalde og rideskoler, forudsætter det ligeledes en ændring af planloven og dermed tilslutning fra forligskredsen.
Planlovens landzonebestemmelser sondrer mellem de primære erhverv og andre erhverv i landzone. Baggrunden herfor er, at et af de centrale formål med landzonebestemmelserne er at forbeholde det åbne land for de primære erhverv samtidig med, at det er muligt at opnå tilladelse til andre erhvervsaktiviteter i landzonen. Der er derfor fastsat en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, når der er tale om primære erhverv, mens byggeri til andre erhverv forudsætter landzonetilladelse.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 6 til L 51 kræves der således f.eks. ikke tilladelse til byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af den pågældende landbrugsejendom m.v., f.eks. stutterier.
2/3 Der gælder ikke tilsvarende undtagelser fra kravet om landzonetilladelse for andre erhverv i landzone, f.eks. rideskoler, uanset om byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for det pågældende erhverv. Byggeri til disse formål forudsætter derfor landzonetilladelse fra kommunen på linje med andre former for erhverv.
Det er således op til den enkelte kommune at vurdere de konkrete ansøgninger i forhold til de overordnede hensyn, herunder vækst og udvikling samt natur- og landskabelige hensyn, der indgår i forbindelse med afvejningen i landzonesager.
Såfremt det ønskes at præcisere, at ejendomme, hvor der drives hesteavl i mindre skala (mindre end 5 avlshopper) og ejendomme hvor der drives andre former for erhvervsmæssigt hestehold (f. eks. rideundervisning, opdræt og tilridning af ungheste, opstaldning af heste mv.) kan opnå landzonetilladelse til opførelse af en ridehal, kan der indføres en konkret bestemmelse herom i planloven. I givet fald kan nedenstående forslag til lovbestemmelse overvejes.
Det bemærkes, at ændringer i planlovens landzoneregler kræver enighed i forligskredsen.
Forslag til ny lovbestemmelse:
”§ 35 b. Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse efter § 35, stk. 1, til opførelse af en ridehal på en ejendom, hvor der drives erhvervsmæssigt hestehold.” Forslag til lovbemærkninger:
”Ridehaller til f.eks. stutterier med over 200 m 2 staldareal reguleres af husdyrbrugreglerne. Forslaget vedrører således hestehold med staldareal under 200 m 2 .
Efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, kræves der ikke landzonetilladelse til byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom. Stutterier anses på linje med f.eks. svineavl som landbrugsdrift.
Efter klagenævnspraksis betragtes ridehaller som erhvervsmæssigt nødvendigt for stutterier med 5-7 avlshopper. Det forudsætter dog altid en samlet konkret vurdering af, om byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrugsejendommen.
Opførelse af ridehaller til brug for hesteavl med et mindre antal hopper, der sædvanligvis ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrugsejendommen vil efter gældende regler forudsætte landzonetilladelse.
Byggeri til andre former for hestehold, f.eks. rideskoler og hestepensioner, forudsætter tilsvarende landzonetilladelse fra kommunen.
3/3 Med forslaget præciseres det, at hesteerhverv hører hjemme i landzonen, og kommunerne derfor har mulighed for at meddele landzonetilladelse til opførelse af ridehaller til erhvervsmæssig hesteavl i mindre skala end 5 avlshopper, ridehaller til erhvervsmæssigt drevne rideskoler, og til ejendomme, hvor der erhvervsmæssigt opdrættes og tilrides ungheste, samt ejendomme, der erhvervsmæssigt opstalder heste. Derimod bør der fortsat som udgangspunkt ikke gives landzonetilladelse til ridehaller til egentlige hobbyprægede ridehaller til ejerens private brug Kommunerne kan således meddele landzonetilladelse efter en konkret afvejning af de interesser, planloven tilsigter at varetage, herunder vækst og udvikling, naturog landskabelige hensyn og hensynet til naboer.” Hvis det skal være muligt at opføre ridehaller uden landzonetilladelse til andre erhverv end landbrugsdrift, f.eks. hestepensioner, uddannelsesstalde og rideskoler, forudsætter det ligeledes en ændring af planloven og dermed tilslutning fra forligskredsen.
EU
