Lisbeth Bech-Nielsen
 svarer 
Karsten Lauritzen

Lisbeth Bech Poulsen (SF) spørger skatteministeren, Karsten Lauritzen, om at redegøre for den foreslåede afskaffelse af afgift på antibiotika og vækstfremmere i foderstoffer

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 103, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre nærmere for den foreslåede afskaffelse af afgift på antibiotika og vækstfremmere i foderstoffer, herunder for hvordan en afskaffelse af afgiften hænger sammen med, at Danmark forsøger at reducere brugen af antibiotika og vækstfremmere i landbruget?

Svar fra torsdag den 29. november 2018
Det er som en del af ”Aftale om sanering af bøvlede og byrdefulde afgifter” besluttet at afskaffe afgiften på antibiotika og vækstfremmere (vækstfremmerafgiftsloven).

Afgiften omfatter antibiotika og vækstfremmende stoffer, som anvendes som tilsætningsstoffer til foder med henblik på øget tilvækst og produktion, men ikke antibiotika, der anvendes til sygdomsbehandling. Anvendelsen af antibiotika som vækstfremmende tilsætningsstof blev forbudt i år 2000. Siden har der i sagens natur ikke været et provenu fra afgiften. Afskaffelsen er dermed alene regelforenkling.

En afskaffelse af afgiften vil derfor ikke øge incitamentet til anvendelse af antibiotika i landbruget.

Forslaget om at afskaffe afgiften blev analyseret i saneringsudvalgets rapport fra 2017.

Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af SAU alm. del spørgsmål 524.

0:000:00