Hvad vil forslaget f.eks. betyde for en ordning som den i København, hvor der er mange ældre kollegier, der er oprettet på privat initiativ f.eks. Egmont Kollegiet og Otto Mønsted Kollegiet, som udlejes på nogle særlige regler? Vil forslaget have nogen betydning for dem, vil de være nødt til at gå med i sådan et ventelistesystem, eller vil de kunne fastholde det, de har i forvejen, mod at de så betaler en højere pris? Ved svaret bedes ministeren lægge til grund, at den foreslået ordning svarer til den ordning, der var medtaget i det lovforslag, som den tidligere regering (Venstre) sendte i høring i oktober 2016, jf. bemærkningerne til beslutningsforslaget.

Svar:

Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser følgende:

”Det omtalte lovforslag har ingen umiddelbare konsekvenser for de privatfinansierede ungdomsboliger, som ikke har modtaget offentlig støtte.

For så vidt angår støttede ungdomsboliger indebærer det omtalte lovforslag til forskel fra de nugældende regler, at kommunalbestyrelsen, ved etablering af en fællesanvisning, kan beslutte, at anvisningen af almene ungdomsboliger skal varetages af denne fremfor den almene boligorganisation. Efter de nugældende regler er det således valgfrit for en almen boligorganisation at tilslutte sig en fællesanvisning, hvilket lovforslaget imidlertid gør op med.” Som jeg nævnte i min tale under 1. behandlingen af beslutningsforslaget d. 15. november 2018, fungerer de nuværende anvisningsregler for ungdomsboliger fint, hvilket er grunden til, at det oprindelige lovforslag efter en nærmere analyse blev trukket tilbage. Analysen viste, at ændring af anvisningsreglerne ville medføre flere ulemper end fordele og udelukkende ville tilgodese Københavns Kommunes interesser.

Si de