Roger Courage Matthisen
 svarer 
Ole Birk Olesen

Roger Courage Matthisen (ALT) spørger transport-, bygnings- og boligministeren, Ole Birk Olesen, om forslaget kan gøre det vanskeligt for kommunerne at håndtere særegne problemstillinger med ungdomsboliger, f.eks. hvis de har en høj andel af handicappede eller andre udsatte unge, som skal prioriteres

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 8, Spørgsmål 4
Kan forslaget gøre det vanskeligt for kommunerne at håndtere særegne problemstillinger med ungdomsboliger, f.eks. hvis de har en høj andel af handicappede eller andre udsatte unge, som skal prioriteres?

Ved svaret bedes ministeren lægge til grund, at den foreslået ordning svarer til den ordning, der var med i det lovforslag, som den tidligere regering (Venstre) sendte i høring i oktober 2016, jf. bemærkningerne til beslutningsforslaget.

Svar fra fredag den 14. december 2018
Kan forslaget gøre det vanskeligt for kommunerne at håndtere særegne problemstillinger med ungdomsboliger, f.eks. hvis de har en høj andel af handicappede eller andre udsatte unge, som skal prioriteres? Ved svaret bedes ministeren lægge til grund, at den foreslået ordning svarer til den ordning, der var med i det lovforslag, som den tidligere regering (Venstre) sendte i høring i oktober 2016, jf. bemærkningerne til beslutningsforslaget.

Svar:

Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser følgende:

”Det omtalte lovforslag indebærer, at der skabes ensartede regler for adgangen til de støttede ungdomsboliger. Forslaget indebærer konkret, at anvisningen af støttede ungdomsboliger til unge med handicap eller andre udsatte unge (”unge med særligt behov for en ungdomsbolig”) aretages af kommunerne, mens udlejerne eller en fællesanvisning udelukkende varetager anvisningen til unge uddannelsessøgende (studerende). Fordelingen af boliger til anvisning mellem henholdsvis kommune og udlejer/fællesanvisning er fastsat i det omtalte lovforslag og afhænger af, om de støttede ungdomsboliger i kommunen er med eget køkken eller fælleskøkken. Der er mulighed for lokalt at aftale sig til en anden fordeling end forudsat i det omtalte lovforslag for derved at kunne imødekomme lokale forskelle og behov.

Der kan ikke svares entydigt på, hvorvidt forslaget kan gøre det vanskeligt for kommunerne at håndtere problemer med unge med handicap eller andre udsatte unge, da det primært afhænger af anvisningsbehovet i den enkelte kommune, hvorvidt der er indgået lokale anvisningsaftaler, flyttefrekvensen samt sammensætningen af ungdomsboligbestanden, herunder antallet af støttede ungdomsboliger med henholdsvis eget køkken eller fælleskøkken.

” Side
0:000:00