”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 27. november 2018 fra LO om huller i beskyttelsen af medarbejderne med lønkrav i lovforslaget, jf. L 11 - bilag 5.” Svar:

Den foreslåede ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond har til formål, at lønmodtagere i visse situationer får mulighed for at overdrage krav til Lønmodtagernes Garantifond og dermed ikke skal vente så længe på at få deres tilgodehavender. Dermed kommer loven naturligvis også lønmodtagerne til gode.

Det er rigtigt, at ændringen vil komme et begrænset antal lønmodtagere til gode.

Det fremgår også af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.2. og LO’s høringssvar og kommentarerne hertil i høringsnotatet.

Desuden kan jeg henvise til, at jeg i min afsluttende tale ved førstebehandlingen den 23. oktober 2018 sagde, at ”lovforslaget løser bestemt ikke alle de udfordringer, der er i forbindelse med konkurser og en mulig virksomhedsoverdragelse, men det vil hjælpe en del lønmodtagere, som ellers har skullet vente længe på deres tilgodehavende eller deres løn.” Det kan oplyses, at hvis Lønmodtagernes Garantifond selvstændigt skal foretage en prøvelse af, om der har fundet en virksomhedsoverdragelse som beskrevet i lovforslaget sted, vil dette ganske vist kunne betyde, at flere lønmodtagere vil kunne få tilgodehavende beløb udbetalt hurtigere, men det vil også kunne have økonomiske konsekvenser i form af forhøjede bidrag til finansiering af Lønmodtagernes Garantifonds virksomhed.

Det kan i den forbindelse anføres, at hvis Lønmodtagernes Garantifond ikke afventer en formel prøvelse fra et konkursbos side, vil der kunne opstå en situation, hvor Lønmodtagernes Garantifond tager stilling uden at have kendskab til konkursboets opfattelse af, om der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted eller ej.

Denne situation fremgår af følgende høringssvar fra ATP:

J.nr.

2018 - 2276 ”Efter gældende regler tilbageholder LG udbetaling til lønmodtager, hvis kurator tilkendegiver, at der kan være forhold, der gør, at konkursboet senere vil afvise at godkende lønmodtagers krav, fx på grund af virksomhedsoverdragelse. Det sker med hjemmel i LG-lovens § 6, da det på grundlag heraf ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at der er tale om krav, der kan rettes mod den tidligere arbejdsgiver eller dennes bo. LG henviser lønmodtager til at anmelde sit krav i konkursboet og få konkursboets stillingtagen til, om kravet anerkendes som et privilegeret krav i boet. Hvis LG foretog udbetaling og konkursboet senere afviste lønmodtagers krav, ville LG’s udbetaling til lønmodtager have været uberettiget, og LG ville ikke kunne rette et krav på refusion mod boet. Med forståelsen af, at den nye bestemmelse ikke finder anvendelse, før der foreligger en egentlig afvisning af lønmodtagers krav, forudsætter ATP, at denne praksis kan opretholdes.” I forhold til det i notatet anførte om tilfælde, hvor lønmodtager har overdraget et krav til en fagforening eller A-kasse, skal det nævnes, at hvis der ikke er tale om, at lønmodtageren modtager et beløb fra fagforening eller A-kasse til hel eller delvis dækning af tilgodehavendet, så er kravet ikke overdraget.

Lønmodtagernes Garantifond kan lægge ud, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Hvis en fagforening blot bistår lønmodtageren uden at udbetale noget, kan det ikke klassificeres som en overdragelse af et krav.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger og af min besvarelse af spørgsmål 5 til lovforslaget, er jeg indstillet på, at der på et senere tidspunkt kan være grund til at overveje, om Lønmodtagernes Garantifond skal lægge ud i videre omfang end det, der lægges op til med dette lovforslag.

Dette lovforslag er målrettet udlæg, der kan foretages uden videre omkostninger, og dermed uden at de bidrag, der betales af private arbejdsgivere til at finansiere Lønmodtagernes Garantifonds virksomhed, øges væsentligt.