Holger K. Nielsen
 svarer 
Inger Støjberg

Holger K. Nielsen (SF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Inger Støjberg, om ministeren vil redegøre for, hvordan politiet konkret skal foretage en individuel vurdering af behovet for legemsundersøgelse, når lovforslaget giver en meget vid adgang til visitation uden at opstille egentlige og klare kriterier

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 118, Spørgsmål 2
Vil ministeren redegøre for, hvordan politiet konkret skal foretage en individuel vurdering af behovet for legemsundersøgelse, når lovforslaget giver en meget vid adgang til visitation uden at opstille egentlige og klare kriterier?

Svar fra torsdag den 10. januar 2019
10. januar 2019 Udsendelse Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2018 - 20859 594482 Den foreslåede udvidede adgang til at foretage visitation indebærer, at politiet som udgangspunkt kan foretage visitation, uanset om der foreligger en konkret og nærliggende fare, og uanset om der er bestemte grunde til at antage, at udlændingen uretmæssigt er i besiddelse af genstande i forbindelse med en udsendelse.

Politiet skal dog iagttage proportionalitets- og skånsomhedsprincippet, jf. de foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5. Dette medfører, at politiet i hvert enkelt tilfælde skal kunne godtgøre, at indgrebet er sagligt begrundet og proportionalt. Politiet vil i vurderingen bl.a. kunne inddrage udlændingens alder, tidligere opførsel, medvirken mv. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering.

Det forudsættes endvidere, at politiet tilrettelægger gennemførelsen af visitationen på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for den pågældende udlænding. Der kan henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 18.

Den foreslåede adgang til at visitere udlændinge svarer langt hen ad vejen til politiets allerede gældende praksis, men med den foreslåede ændring af udlændingeloven sikres en klar juridisk ramme for politiets muligheder for at foretage visitation.
0:000:00