Christian Langballe
 svarer 
Inger Støjberg

Christian Langballe (DF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Inger Støjberg, om ministeren betragter ændringerne af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge som en stramning af udlændingelovgivningen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 118, Spørgsmål 9
Betragter ministeren ændringerne af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge som en stramning af udlændingelovgivningen?

Svar fra torsdag den 10. januar 2019
Reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge i udlændingelovens kapitel 9 b blev indført med lov nr. 702 af 8. juni 2017 om ændring af udlændingeloven, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn (Ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge m.v.). Lovens overordnede formål var at skabe ro og orden både i og omkring landets børneasylcentre.

De nu foreslåede ændringer vil for det første indebære, at der indføres adgang til at træffe foreløbige afgørelser om ændring af anbringelsessted, hvilket i dag er muligt efter servicelovens regler for så vidt angår alle mindreårige med lovligt ophold. Det kan være relevant, hvis hensynet til den uledsagede mindreårige udlændings øjeblikkelige behov ikke vil kunne afvente forelæggelse for børne- og ungeudvalget.

For det andet foreslås der tilvejebragt hjemmel til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af og forholdene under en anbringelse efter udlændingeloven på en døgninstitution. Det drejer sig bl.a. om regler om adgang til at træffe afgørelser om ophold uden for institutionen eller afdelingen, samt varighed af ophold på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.

For det tredje foreslås der indført adgang til i særlige tilfælde at dispensere fra aldersgrænsen på 12 år i forhold til anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. Den foreslåede ændring har Udsendelse Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2018 - 21239 598199 til formål at sikre, at der – svarende til den ændring af serviceloven, der trådte i kraft den 1. januar 2019 – i særlige tilfælde kan ske anbringelse af uledsagede mindreårige flygtninge under 12 år på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på en døgninstitution. I dag kan der alene ske dispensation for aldersgrænsen ved anbringelse på en sikret institution.

Jeg betragter ikke de foreslåede ændringer som en stramning af udlændingelovgivningen. Der er tale om en justering af reglerne om mulighederne for og rammerne under en anbringelse efter udlændingeloven.
0:000:00