Christian Langballe
 svarer 
Inger Støjberg

Christian Langballe (DF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Inger Støjberg, hvilke konkrete konsekvenser har det, at udlændingeloven bringes i overensstemmelse med serviceloven i forhold til anbringelse af uledsagede mindreårige

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 118, Spørgsmål 10
Hvilke konkrete konsekvenser har det, at udlændingeloven bringes i overensstemmelse med serviceloven i forhold til anbringelse af uledsagede mindreårige?

Svar fra torsdag den 10. januar 2019
Som der er redegjort for i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 9 til L 118, blev reglerne i udlændingeloven om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge indført ved lov nr. 702 af 8. juni 2017 om ændring af udlændingeloven, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn (Ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge m.v.).

Reglerne i kapitel 9 b indebærer, at der kan ske anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på en delvis lukket afdeling eller døgninstitution, en sikret døgninstitution eller særlig sikret afdeling.

Reglerne svarer som udgangspunkt til servicelovens regler om anbringelse, dog således at reglerne i udlændingeloven overordnet set er tilpasset den særlige situation, som uledsagede mindreårige udlændinge befinder sig i.

De foreslåede ændringer har til formål at foretage nogle justeringer af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, der blev i indført i udlændingeloven i 2017, således at der svarende til reglerne i servicelovens gives mulighed for at træffe foreløbige afgørelser om ændring af anbringelsessted, gives adgang til at fastsætte regler om anvendelsen af og forholdene under en anbringelse og indføres adgang til i særlige tilfælde at dispensere fra aldersgrænsen på 12 år i forhold til anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. 10. januar 2019 Udsendelse Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2018 - 21245 598242 Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 9 ad L 118 og til lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt. 2.
0:000:00